Arkitekten mener: Hen i vejret

Hvis man får en pose penge til at løfte byplanlæggeruddannelsen på arkitektskolen i København, er det første, man beslutter, næppe at flytte en del af studiet til en anden by.

Men det er en hypotese, for hvem ved egentlig bedst, hvad pengene skal gå til? Det gør dem, som uddanner byplanlæggere på Det Kongelige Akademi, lærerne, forskerne samt fagkollegaer fra tilstødende institutter, på samme skole eller udefrakommende, som bestandigt cirkulerer ud og ind af hinandens domæner i forbindelse med kritik, forelæsninger, undervisning og afgangsforløb.

Med regeringens udspil er faget blevet gidsel i et politisk spil, som handler om at fiske stemmer uden for storbyerne og samtidig tage alle, som taler for støtte til udvikling af yderområderne, herunder mange arkitekter, på ordet; jamen, støtter I ikke et Danmark i balance? Jo tak, men vi går også ind for demokratisk medhør på cykelstien samt undervisningsfaglige argumenter.

På Arkitektskolen Aarhus vælger man igen at skære studieoptaget, denne gang med 10%. Her er der ingen kompensation med hensyn til en supplerende satellit, som det er tilfældet med ideen om at flytte en del af byplanlægning i København til Kalundborg, mod at de forsvundne pladser samtidig genoprettes på Det Kongelige Akademi.

Hvis nu man havde bedt fagfolk på begge skoler om at tænke sammen om et løft af planlæggeruddannelsen i Danmark – så ville løsningen være fremkommet på et fælles fagligt grundlag. Nedefra og op. Og ikke som nu, oppefra og ned – og hen i vejret.