ANNONCE

Probiotiske vægfliser. Foto: Richard Beckett
Artikel af

Pernille Scheuer

Teknisk redaktør

Arkitekt MAA

En række arkitekter og forskere beskæftiger sig lige nu med bakterier på flere forskellige måder og niveauer. I den ene ende af skalaen undersøger forskere på Det Kongelige Akademi levende, lysemitterende mikroorganismer ved hjælp af simuleringer for at forstå og forudsige, hvordan kolonier gror. Og i den helt store skala arbejder en gruppe forskere fra DTU med at udvikle såkaldte CO2-spisende bakterier, som potentielt skal kunne fiksere CO2-udledninger fra store industrielle anlæg (1). Visse bakterier kan også være fordelagtige at være i berøring med. Eksempelvis har visse bakterier, som lagres i byggede overflader, ifølge forskere, potentiale til at skabe sundere bygninger for mennesker at opholde sig i og kan samtidig forhindre forekomsten af mere skadelige bakterier (2). Nogle bakterier kan sågar bruges til at dyrke byggematerialer med, som eksempelvis fliser og mursten.

På Bartlett School of Architecture i London undersøger man såkaldt probiotisk design, hvilket dækker over indlejringen af mikroorganismer i byggematerialer eller overflader i det byggede, som kan styrke immunforsvaret ved eksponering. Arbejdet omfatter bl.a. udviklingen af porøse beton- og keramiske overflader i form af vægfliser. Flisernes udformning er dels defineret ud fra behovet for mikrolommer, hvor bakterierne kan gro, og dels ud fra nogle æstetiske overvejelser, som skal invitere til berøring. Ifølge arkitekten kunne man med fordel beklæde et vindfang eller et andet lignende gennemgangsrum med fliserne for at opnå den bedste spredning af mikroorganismerne. Seneste udvikling i forskningsarbejdet omfatter prototyper på større rumlige strukturer af 3D-printet beton, hvis overflader er dækket af godartede bakterier på indersiden med mulighed for mosvækst på ydersiden. Prototypen på en sådan pavillon blev udstillet på konferencen ICSA 2022 Structures and Architecture, som blev afholdt i Aalborg i juli.

(Artiklen fortsætter nedenfor)

Artikel af

Pernille Scheuer

Teknisk redaktør

Arkitekt MAA

Fakta

Helix Lab
Campus Kalundborg 3, 4400 Kalundborg
Arkitekt: Dorte Mandrup og William Tolstrup Arkitekter
Bygherre: AP Ejendomme
Opført: 2021

Kilder

1) DTU og ing.dk
2) Microbes are our friends, 2021, Richard Beckett
3) Basiliskconcrete.com
4) Biomason.com 

Udgivelse

Artiklen blev første gang udgivet i Arkitekten 07/2022.

ANNONCE

Lommer i overfladen til indlejrede bakterier. Foto: Richard Beckett

Man kan tale om flere forskellige retninger inden for anvendelsen af bakterier i forbindelse med arkitektur. Formålet med førnævnte tilgang er således, at mikroorganismerne lever videre i bygningen, ligesom det også ses ved forsøg med en særlig type beton, der ved hjælp af levende bakterier i materialet er i stand til at hele revnedannelser indefra (3). Den anden tilgang karakteriseres ved, at bakterierne udelukkende anvendes til selve produktionsfasen. Et håndgribeligt eksempel på et byggemateriale, hvis produktion indebærer tilsætning af bakterier, og som er blevet anvendt i et byggeri, ses i gulvbelægningen på den nyopførte forskningsbygning Helix Lab i Kalundborg fra 2021 med William Tolstrup som arkitekt. Her er gulvet i stueetagen belagt med et materiale, som umiddelbart ligner en konventionel betonflise, men som rent faktisk består af genanvendt granit og biologisk dyrket kalksten tilsat bakterier. Ifølge den amerikanske producent er teknologien inspireret af principper fra marine økosystemer, som det f.eks. ses ved koralrev. Fliserne hærder ved stuetemperatur i løbet af ca. 72 timer, og selve produktionen er således CO2-neutral, modsat traditionel cementproduktion (4).

Bygningen er en del af den nærliggende professionshøjskole og opført som bærende trækonstruktion med facadebeklædning af varmebehandlet træ. Huset rummer laboratorier og undervisningsfaciliteter til bl.a. forskning i bioteknologi. Flisernes mål og forbandt er tilpasset husets eksisterende moduler på 6 × 6 m. Ifølge arkitekten har fliserne fået en overfladebehandling for at lukke overfladen, da de ellers ville være for porøse. Hver enkelt flise er lidt mere skæv og rustik end andre lignende produkter, hvilket betyder, at det har været nødvendigt med et tykkere lag sandspartel ved anlæggelse. Det er første gang, fliserne anvendes i denne skala i Europa, og de er således importeret fra USA, men nyligt indgåede europæiske samarbejder skal give mulighed for en mere lokal og dermed mere bæredygtig udbredelse af produktet.

Snit 1:250. Tegning: William Tolstrup Arkitekter

Helix Lab i Kalundborg. Foto: Pernille Scheuer

Stueetagens foyerrum belagt med biocementfliser. Foto: Pernille Scheuer

Fliserne hærder ved stuetemperatur hos producenten. Foto: Biomason