Bog: Lysåbningen som kunsthåndværk

Det er et imponerende feltarbejde, som ligger bag The Nordic Window. Tokyo Institute af Technology ved professor Yoshiharu Tsukamoto, der ved siden af sin undervisning er partner i Atelier Bow-Wow, har været på farten og skabt et resultat, som må gøre enhver dagslysforsker på en nordisk arkitektskole både gul og grøn af misundelse.

Ikke en eneste kvindelig arkitekts arbejder har dog ifølge bogens faktabokse fundet vej til udgivelsen, som i øvrigt også i hovedsagen er udført og skrevet af mænd. En væsentlig undtagelse er bogens fornemme grafiske layout, som er udført af Nene Tsuboi.  

Det skal dog ikke fratage de udvalgte værker deres høje kvalitet, og det er en absolut glæde at få indblik i mange af den nordiske modernismes centrale sublimiteter, nemlig den arkitektoniske bearbejdning af overgangen mellem ude og inde. Dårlig byplanlægning sidestilles i disse år fejlagtigt med modernisme, og det smitter af på de enkelte huses omdømme, selvom de er fra en tid, som ligger mange år tilbage. Smid ej barnet ud med badevandet! I øvrigt har bogen også flere eksempler med fra både den historicistiske og klassicistiske periode. 

Alle vinduesprojekter er repræsenteret med målsatte (!) isometrier, baseret på håndopmålinger i hvert enkelt rum. Hertil kommer farvefotografier optaget under arbejdet med at udforske de enkelte steder. De to illustrationstyper er typisk foldet ud på et opslag, suppleret med en kort faktuel beskrivelse. På en enkel og overskuelig måde beriger illustrationerne hinanden. Ingen spor af arkiv i denne vare – det er nu og her; fra 2007, hvor feltarbejdet begyndte, og til sikkert kort før udgivelsen, at vi modtager budskabet om, at en periodes arkitektur bærer på en helt særlig omhu for rummets og lysets betydning for de mennesker, der skulle bruge husene. Det var en anden tid, som dog i dette tilfælde gerne må komme tilbage!

Man finder både uomgængelige klassikere som Gunnar Asplunds og Sigurd Lewerentz’ bygninger på Skogskyrkogården uden for Stockholm (1920-1940) og vinduesvirkninger i lidt mindre kendte værker som f.eks. Arne Jacobsens Nyager Skole (1964), hvor dagslyset til gangene hentes ned langs opaliserede cylindre, som i deres indre gemmer på den kunstige belysning.

Eksemplerne er opdelt efter land og arrrangeret i kronologisk rækkefølge (med visse undtagelser) og afbrydes på behagelig vis af uddybende artikler: om detaljer og byggeteknik, klimaforhold m.m. Men også med bidrag om lysåbninger og vinduer i de to ovennævnte svenske arkitekters arbejder. Lewerentz’ producentvirksomhed IDESTA fra 1929 omtales således som eksempel på interessen i at orientere sig mod serieproduktion, ligesom arkitektens kendte rammeløse vinduer gennemgås i forhold til udvalgte værker. Hvad angår Finland, tager Aalto hovedparten, dog er der dyk tilbage til en blomsterkarnap og et studio i Hvitträsk fra 1903 af Eliel Saarinen, Herman Gesellius og Armas Lindgren samt til Erik Bryggmans mesterværk Opstandelseskapellet i Turku (1941). Det er kapellets alterniche med det høje, men for kirkegængerne delvist skjulte sidelys, som studeres i bogen. Her savner man et opslag mere, hvor det lige så vigtige store panoramavindue i højre side med udsigt for alle til stammerne i den uendelige birkeskov foldes ud. Overordnet set er det nok dette sidste forhold, som man savner at læse om i den grundige bog: den rumlige sammenhæng mellem inde og ude, som udformningen af vinduerne har været båret af. I teksten står, at Bryggman levede samtidig med Aalto. Jo tak, men de var altså tillige gode venner og arbejdede sammen i en periode. 

Og apropos opstandelse så gælder det i Sigurd Lewerentz’ kapel på Skogskyrkogården, at man hverken udefra eller indefra kan se vandret gennem det høje sidevindue, thi dettes underkant befinder sig mere end tre meter over gulv og terræn. Hvis ikke man har besøgt kapellet selv, ses det af fotos og tegninger i bogen og også af et arbejdsfoto, hvor nogle studerende er i færd med at måle bredden på et vinduesfag udefra. Virkningen inde er en oplevelse af, at man mere er på vej ned end op – på en modsætningsfyldt, men smuk måde. På isometrien angives højden fra gulv til underkant vindue indefra dog kun til at være 1,6 meter, og tegningen viser også, at der skulle være en forskel mellem ude og inde. Den fejl forvirrer.