Bygbart i højden

En tredimensionel facade lyder kostbar?

DK Råderummet har også været anderledes. Vi havde faktisk totalentreprenøren med under lokalplanprocessen, og det var rigtig godt, for så fik vi ikke tegnet noget, der ikke kunne lade sig gøre. Samtidig er det dyrt at bygge i højden; selvom konstruktionen i beton er en afprøvet byggeteknik, er alle delene jo i kraftigere dimensioner.

Hvorfor vælger man så at bygge i højden alligevel?

DK Jeg synes kun, der er ét godt svar på det. Hvis du ikke har det store areal at brede dig på, så giver det god mening at fortætte og bygge i højden. Men har du et stort areal, så er det billigere og måske også bedre rent socialt at have flest mulig mennesker nede i normal byhøjde. En del af bebyggelsen består af en række punkthuse i normal højde, men her er vi ved et vigtigt knudepunkt i København med en S-togsstation og en kommende metrostation. Så der er et uudnyttet potentiale, hvis man ikke forsøger at få så mange mennesker som muligt til at bo lige der. Bygherren havde heller ikke lavet det her projekt, hvis ikke de kunne se, at de faktisk kunne få noget volumen på det. De var de første, der lavede private studieboliger.

Er beton det eneste byggemateriale, når man skal bygge højt?

DK Der var overvejelser, om det skulle være et stålhus. Det gør man meget i udlandet. Især i Holland. Der ville man sige ‘glem det der med beton’. Men i Danmark, når man går op i højden, så vil entreprenørerne helst bygge i beton. Man ved, hvad det koster, og kan næsten gøre det i blinde. Hvis de skal ud og bygge et stålhus, så er det noget nyt og dermed forbundet med en vis risiko.

Der er jo nogen, der ville mene, at beton er miljøbelastende.

DK Det er stål også. Jeg tror måske mere, der kommer til at ske et skred fra beton til træ, fordi træ bare er et fantastisk byggemateriale, også bæredygtighedsmæssigt. På vores tegnestue i Stockholm arbejder vi med trækonstruktioner i flere etager, men i København vil entreprenørerne ikke rigtig ind på det område endnu.

I jeres materiale nævner I social bæredygtighed. Hvad består den i?

DK Vi så på, hvem vores beboere skulle være, og udarbejdede et persongalleri. Der er den person, der bare gerne vil ind og have et værelse, adgang til et fælleskøkken og komme til at kende nogle mennesker. Så er der dem, der måske bliver kærester og gerne vil finde en toværelses lejlighed og lidt væk fra det meget tætte fællesskab med de små boliger omkring et køkken. Der er måske tre venner, der finder sammen og gerne vil bo i en delelejlighed. Så tænkningen omkring, at du kan blive længst muligt i denne her bebyggelse, er også en social bæredygtighedstanke, vi har forsøgt at forfølge, så du ikke skal flytte ud af hele det her fællesskab, bare fordi du får en kæreste eller er træt af at bo alene.

Facaderne er bygningsintegreret design. Hvordan har processen omkring udformninger og konstruktioner været?

DK Det begynder naturligvis med, at vi tegner det, vi rigtig godt kunne tænke os. Og så skal vi så have gjort det bygbart sammen med en producent og entreprenør. Så der opstod ret hurtigt en dialog. Leverandøren, som i det her tilfælde er specialist i alle mulige lette facader, havde en stor teknisk viden, som vi jo ikke nødvendigvis har. På bygningskomponent-niveau er tingene ved at blive meget komplekse i forhold til rationel fremstilling. Vi kunne måske godt komme til at tegne nogle løsninger, der ville blive ret dyre, men fordi vi sidder sammen med producenten, så når vi hurtigere frem til et realiserbart element. Det er jo kun spændende at få de der benspænd. Vi er jo også interesserede i at skabe et hus, som er rationelt at bygge.

Kan man opfatte det rationelle som udtryk for et bagvedliggende pres?

DK Ja, der er generelt en større kompleksitet i byggeriet og mere fokus på økonomi i dag, end der var tidligere. Så på den baggrund er det vigtigt med samarbejde mellem parterne, og jo tidligere i forløbet jo bedre.