ANNONCE
Esbjerg: Landgangen
Med præcis og poetisk broføring forbinder COBE i Esbjerg by og havn. Den forgrenede, rustrøde landgang krydser hen over et spændende kuperet bylandskab og ender ved havet med vestjysk wauw-effekt.
Anne Pind
Arkitekt MAA
Danmarks hårdføre, blå-grønne energimetropol er som mange andre danske havnebyer delt i to af en lang, lige indfaldsvej. Mod vandet ligger den enorme havn med sin imponerede skyline af gigantiske offshore-konstruktioner. Mod landet ligger den lave arbejderby på et bakkedrag og putter sig i den stride vestenvind.
By og havn kom til verden i en symbiose for 150 år siden, men siden har deres vækstkurver ikke fulgt hinanden. Esbjerg havn vokser stødt, udskibningen af vindmøller er en succes, og man satser på at udvide havnearealet med en million nye kvadratmeter inden for få år. Byens indbyggertal stagnerer derimod, og bystyret har derfor de seneste år gjort en stor indsats for at skabe nogle af de urbane kvaliteter, der trækker tilflyttere mod andre jyske byer. Liv i gaden var ikke et koncept, da Esbjerg blev grundlagt, og de små handelsgader ligger som vestvendte trækkanaler vinkelret på havet.
Den nye gang- og cykelbro Landgangen er sammen med etableringen af havnepromenaden langs Esbjerg Bypark drivkraften i byens samlede vending mod vandet. En blød vending.
Snittet mellem by og havn, markeret af Toldbodvej, er både interessant og varieret i kraft af et markant terræn og en varieret bebyggelse. Ved siden af kunstmuseet og musikhusets hvide haller rejser byens historicerende vandtårn sig, som et slankt vartegn i røde tegl. Tårnet hviler på en lille pude i landskabet, en gravhøj, og herunder falder det kuperede terræn ned mod havnen, friholdt som park
Anne Pind
Arkitekt MAA
Landgangen og Havnepromenaden
Havnegade 45-51, 6700 Esbjerg
Arkitekter: COBE
Ingeniør: MOE, Krabbenhøft & Ingolfsson
Bygherre: Esbjerg Kommune, den kommunale selvstyrehavn Esbjerg Havn og Udviklingsselskabet Esbjerg Dokhavn A/S
Med støtte fra: Realdania
Entreprenør: Jorton, Valmont SM (stålentreprenør)
Opført: 2018
Udgivelse
Anmeldelsen blev udgivet første gang i Arkitekten 02/19.
ANNONCE
Grunden til, at det nye byrumsprojekt falder så godt til i Esbjerg, er, at det fletter fingre med hele det område, der leder op til broen. Både materielt og infrastrukturelt. En ny supercykelsti fra byens centrum fører direkte hen til broforløbet. Fra Havnepromenaden, der er de gåendes hovedvej mellem by og havn, når man broen fra to sider. Før og efter den smukke havneadministrationsbygning fra 1897 tager broforløbet fat i byen med et pincetgreb. Cortenstål anvendes som gennemgående materiale. Med omtanke og omsorg for byens detaljer. Stålet folder sig rundt om højen under vandtårnet, op langs trappen og videre ned af fortovet. Som præcis kant mod betonbelægningen og sættekasser for nye vejtræer. På broen forfines materialet som opstribet værn og langstrakt vange.
Langs havnepromenaden skubbes flere små udsigtsplatforme ud over det faldende terræn. De afsluttes af et glasparti, som for at forlænge fortovet ud i udsigten. Det virker, man drages derhen. Det samme sker ude på broen.
Broen hviler på slanke betonsøjer, der falder smukt ind blandt byparkens træstammer. Dens bløde kurver er tilpasset en cykel i fart, men er også gode for en fodgænger. Man tager sig god tid, mens man oplever skiftet fra bypark til havnelandskab hen over Toldbodvej. De præcist placerede udkigsposter mod Østre Forhavn og Dokhavnen er med til at opbygge spændingen. Man glæder sig til at komme frem, men håber samtidig også at se broen klappe op over Toldbodgade for at lade en vindmølle passere under sig.
Ved ankomsten til Dokken skilles dem, der kan tage trappen ned, fra dem, der skal med elevator. Et betonklædt elevatortårn formidler en brat vertikal overgang til en plads af beton lagt i store svungne trin, som for at blive i broens verden. Men det er noget andet at være herude på dokken. For hvad er det egentlig, man kommer over til efter den lange og ophøjede rejse? En fersk byplads, noget kontorbyggeri, der kunne ligge ethvert andet sted, og et par restauranter.
Investeringen er selvfølgelig gjort, fordi man forventer en forandring, indstiftet af den smukke bro. Når overgangen er så vellykket, gør det ikke så meget, at Dokken er en delvis fuser. Besindelse og tålmodighed har indtil videre lønnet sig i byen. I 2010 opsatte man en midlertidig bro fra Havnegade til Dokken for at undersøge placering og virkning. Og skabe nye vaner. Nu er byen forandret. Det er ingen overraskelse, at Esbjerg Kommune modtog Byplanprisen 2018.
På den anden side af havnen, nær Svend Wiig Hansens tavse havmænd ved Sædding Strand, går kommunen langt hårdere til værks for at skabe byliv i vandkanten. Her etablerer man små øer, der skal bebos af boligtårne og et kunstmuseum, efter planen.
Hvis by og havn skal følge med hinanden, så kommer der også til at ske noget på Dokken, snart. Men lad ikke konkurrencen med de jyske byer afspore det, der nu er sat i gang. Vi drager ikke mod vest for at finde et nyt Aarhus Ø. Men en poetisk broføring.
Note: Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn ligger i strid med Fanø Byråd på grund af havnens ønske om at udvide med ca. 1 mio. kvm ud i Vadehavet. Udvidelsen truer et sart økosystem, siger man på Fanø. Ikke kun pga havnen, men også fordi den skal afgrænses af en flere kilometer lang og fem meter høj spunsvæg i havet, der skal beskytte de nye arealer mod vandstigning. Også Naturfredningsforeningen har ytret bekymring om sagen.
Galleri
