ANNONCE

Meinungsgade, Nørrebro, København. Foto: RIBuild

Frederik Braüner

Redaktionsassistent

BA i kunsthistorie og arkitektstuderende ved KADK

For at nå både de danske og de fælles europæiske mål for reduktionen af vores CO2-udledning spiller energirenoveringer af eksisterende byggeri en væsentlig rolle. Nye isoleringsteknologier gør det muligt at reducere energiforbruget i bygninger fra før 1945 med op til 15-20%, og da byggerier i denne kategori udgør ca. 30% af den eksisterende bygningsmasse i Europa, er der store besparelser at hente, hvis disse energirenoveringer udføres korrekt. Den letteste måde at efterisolere en eksisterende bygning på er at tilføje et udvendigt lag isolering og altså pakke bygningens facade ind i et ekstra isolerende lag. Ved denne metode mister man dog de arkitektonisk bevaringsværdige elementer i facaden, og især ved fredede byggerier er denne strategi derfor ofte ikke en reel mulighed. For at komme uden om dette, kan man lave en indvendig efterisolering, der således lader facaden forblive intakt. Dette er dog ofte teknisk krævende og med store risici for efterfølgende fugtproblemer og frostskader. Da den indvendige efterisolering holder mere varme inde i huset, bliver den eksisterende facade koldere, og der opstår en risiko for alt fra alvorlig skimmelsvamp og frostskader til mindre problemer som f.eks. øget algevækst.

Transeuropæisk forskning

Dette har forskningsprojektet RIBuild forsøgt at finde løsninger på. Projektet er en del af EU’s Horizon 2020-program, der tæller over 40 forskere og eksperter fra ni forskningsinstitutioner i syv europæiske lande. Forskningsprojektets parter har siden 2015 søgt at finde de bedste isoleringsmuligheder til indvendig efterisolering gennem laboratorietest af forskellige materialer og analyser af forskellige casestudier fra alle de deltagende lande. Fokus har især ligget på teglsten, natursten og træ, da størstedelen af bygningsmassen i Europa fra før 1945 består af disse materialer. Målet har været at finde frem til de mest energieffektive, miljøvenlige og sikreste metoder, for efterfølgende at samle dem i en fælleseuropæisk vidensbank. Denne kommer til at indeholde anbefalinger og retningslinjer til indvendig efterisolering af ældre byggerier samt et katalog over de analyserede casestudier, der kan bruges som reference til fremtidige projekter. I Danmark blev tre etageejendomme i København (to på Østerbro og en på Nørrebro), et enfamiliehus i Haderslev og en gård i Hundested anvendt som casestudier.

Frederik Braüner

Redaktionsassistent

BA i kunsthistorie og arkitektstuderende ved KADK

RIBuild – Robust Internal Thermal Insulation of Historic Buildings

Deltagerlande: Danmark, Belgien, Letland, Italien, Schweiz, Sverige, Tyskland
Forskningsinstitutioner: Aalborg Universitet (AAU, SBi), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Katholieke Universiteit Leuven, Belgien (KUL), Rīgas Tehniskā universitātē, Letland (RTU), Università Politecnica Delle Marche, Italien (UNIVPM), Haute École Spécialisée de Suisse Occidentale, Schweiz (HES-SO), SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, Sverige (SP), Technische Universität Dresden, Tyskland (TUD)
Andre deltagere: INTRO FLEX ApS, Danmark (IF), Erik Møller Arkitekter, Danmark (EMA)
Projektleder i Danmark: Ernst Jan de Place Hansen (SBi)
Finansiering: 37 millioner, EU’s Horizon 2020 program
Forskningsprojektets varighed: 2015-2019
Offentliggørelse af resultater: Juni 2020

Udgivelse

Artiklen blev udgivet i Arkitekten 04/2020

ANNONCE

Klitgården, Hundested. Foto: RIBuild

Efterisolering og indeklima

Selve forskningsprojektet er netop blevet afsluttet, og gennem de mange analyser og casestudier fandt forskerholdet frem til flere vigtige faktorer i de forskellige typer indvendig efterisolering og deres succesrate. På tværs af Europa viste resultaterne, at de generelle klimaforhold og bygningernes indeklima betyder mere for en succesfuld efterisolering end de specifikke karakteristika ved byggeriets eksisterende materialer. Så længe man ved, hvilke typer materialer der er brugt, og kender deres overordnede tilstand, er det altså vigtigere at tage hensyn til det regionale klima og den temperatur, luftfugtighed og brugeradfærd, der er i byggeriets indeklima, når man skal vurdere, hvilken type indvendig efterisolering der er mest ideel. Ved et varmt og tørt indeklima viste casestudierne, at langt flere isoleringstyper var succesfulde sammenlignet med et koldere og fugtigere indeklima. Ud over indeklimaets påvirkning kunne forskningsprojektet konkludere, at den eksisterende vægtykkelse, beskyttelse af væggene med tagudhæng samt det påførte isoleringsmateriales evne til at transportere fugt alle havde stor betydning for efterisoleringens resultater. Dette vil sige, at et eksisterende byggeri med en tynd ydervæg, et lille eller ikke-eksisterende tagudhæng, et koldt og fugtigt indeklima og et hårdt udendørs klima vil have langt færre valgmuligheder end ved andre byggerier med modsatte karakteristika, når det gælder valg af efterisolering.

I juni 2020 bliver resultaterne og den samlede vidensbank over indvendige efterisoleringsmuligheder offentliggjort på RIBuilds hjemmeside. Her vil korte film og tekster formidle de udfordringer og muligheder, der gør sig gældende ved forskellige typer ældre byggeri. Retningslinjer med forskellige detaljeringsgrader vil gøre det muligt for både fagfolk og lægmand at tilgå informationerne med beskrivelser af de forskellige faser, tjeklister etc., der er nødvendige i et sådant energirenoveringsprojekt. Informationen kan benyttes som et vurderingsværktøj, der giver et skøn over den mest brugbare løsning og dens medfølgende risici. [RIBuilds nye hjemmeside blev offentliggjort d. 26. juni 2020. Se forskningsresultaterne her. red.] Målet med formidlingsprojektet er, at flere ældre og bevaringsværdige byggerier kan få den korrekte indvendige efterisolering i første forsøg, med store energibesparelser og minimalt ressourceforbrug til følge.