Udstillingsanmeldelse: Indefra, udefra, oppefra og nedefra

På det byplanmæssige felt viser Det Kongelige Akademis udstilling Planetary Boundaries et interessant og inspirerende bidrag fra de fjerdeårsstuderende på instituttet Urbanism and Societal Change, som akademiet har skruet sammen med et igangværende ph.d.-projekt af Simon Sjökvist i samarbejde med Aalborg Universitet, ETH Zürich og Cobe. Herligt er det at indtage synspunktet om, at man måske skal holde op med at bygge nyt på helt ubebyggede arealer, der helt eller delvis skal indvindes til formålet, som f.eks. Lynetteholmen, for i stedet at tage den tilsvarende planlagte mængde ny huse til førnævnte område og bruge dem som fortætning i københavnerforstaden Albertslund Syd, langs eksisterende veje og jernbaneforbindelser.

Altså så at sige på planlægningsniveau bruge de nye bæredygtige huse, f.eks. bygget efter de studieprojekter, som også er præsenteret på udstillingen, til at reparere de gamle byområder, ovenikøbet ved samtidig at koble sig på eksisterende infrastruktur. Lige til højrebenet fra de studerende Victor Andreas Ketil Carlsen og Louis Mølgaard Nerup. Fra samme samarbejdende gruppering udstilles andre beslægtede projekter: et smukt tegnet transformationsforslag til bebyggelsen i Brøndby Øst af Magnus Høst og Victor Alexander Pedersen og en glimrende idé fra Astrid Broqvist og Vilde Husaas Aakhus til, hvordan man kan omdirigere byudviklingen i det relativt nye boligområde med det skrækkelige navn “Nærheden”, hen mod et lavere CO2-udslip end det, der ellers er på vej.

I bagklogskabens ulideligt klare lys kan man kun beklage, at disse tanker ikke prægede billedet, da man fyldte havneområderne op rundt omkring i Danmark, så de mest velhavende kunne få nogle murstensbeklædte betonkasser at bo i. Det var ikke en anden tid, for der bygges stadig på livet løs i ikke-bæredygtige konstruktioner (som f.eks. i Nærheden), ligesom man fortsat river alt for meget ned, herunder enfamilie- og parcelhuse, som forskere fra BUILD dokumenterede i Arkitekten 02/2024. Netop en anden forståelse af parcelhusområder er også smukt præsenteret på udstillingen i form af ph.d.-studerende Charlie Steenbergs arbejde med en bæredygtig genfortryllelse af de forkætrede boliger, som en stor del af danskerne bor og lever i (se også Arkitekten 02/2023). Et uhyre relevant stykke arkitektarbejde er dette, idet man jo skal huske på, at mange parcelhuse fra de lidt ældre tider er af høj arkitektonisk værdi, inklusive de gamle tilgroede grønne haver og stisystemer.

(artiklen fortsætter nedenfor)