ANNONCE

Børsen, kobberstik 1755. Det Kongelige Bibliotek
Leder af

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Hvis man vil rekonstruere den elskelige Børs i 1:1, som den så ud, da den brændte den 16. april, bliver det en blanding af nyt og gammelt samlet i en kopi af skiftende stiløvelser og reparationer foldet ud over 400 år. 

Det eneste originale var tagets trækonstruktion, som det fremgik af Albert Algreen-Petersens interview med Børsens restaureringsarkitekt, Leif Hansen, i Arkitekten 2/24.

Det indre i det nu delvist nedbrændte hus var/er ikke originalt nogen steder. Børssalen fra 1857 af Harald Stilling og Kaj Gottlobs arbejder på førstesalen udført i 1950´erne kan formodentlig genskabes. I forbindelse med at bygge den nye Børs vil man dog både møde nutidige krav om brandsikring, bæredygtighed og bygningsreglement; tænk, hvis man kunne skabe et helt nyt sammenhængende, gennemdesignet interiør i den nye børsbygning, med funklende sale, smukke korridorer, vidunderlige trapper og elegante kontorer – som ét sammenhængende Gesamtkunstwerk i dialog med renæssancens æstetik.

Vi mangler eksempler på ny arkitektur, som tør ligne den gamle fine, som forsvandt, med de varianter i detaljer, konstruktioner og materialer, som nu skal til for at undgå, at det hele brænder ned igen.

At være eller ligne Børsen. Det er spørgsmålet.

Leder af

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Udgivelse

Bringes første gang i Arkitekten 4/2024

ANNONCE