Leder: Pinagtig benlås i Nyborg

I december 2020 afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den planlagte udvidelse af Nyborg Slot (se f.eks Arkitekten 06/2016) ikke kan realiseres. Afgørelsen var bl.a. baseret på klager, som var indsendt af fire klageparter: Foreningen for Gamle Bygningers Bevaring, Kultur & Arv, Foreningen for Nyborgs Forskønnelse og Europa Nostra Danmark.

Klagerne er naturligvis i deres fulde ret til at gøre indsigelser, og i flere af grupperne sidder tilmed, om end samlet set i mindretal, kompetente arkitekturhistorikere og arkitekter.

Det, som vækker bekymring, er, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har faste arkitektur- eller byplankyndige medlemmer. Det skyldes ikke nævnet selv, men lovgivningen, som tilsiger, at der til nævnet kan beskikkes sagkundskab inden for industri, jordforurening, grundvands- og vandforsyning, jordbrug, marine forhold, ferskvand og fødevarer. Arkitektur findes ikke, og der er da heller ingen arkitekturorganisationer, som kan beskikke eksperter til nævnet, der har i alt 25 medlemmer. Ifølge den oversigt, som redaktionen har fået aktindsigt i, er der da heller ingen af nævnets nuværende sagkyndige medlemmer, som er arkitekt- eller arkitekturhistorisk uddannet.

I nævnets afgørelse om Nyborg Slot under pkt. 3 åbenbares det i øvrigt, at sagen blev behandlet af syv medlemmer, og at et mindretal på tre af disse foretrak en dispensation, så projektet kunne fortsætte.

Det er beklageligt, at et spinkelt flertal på fire i et nævn, som med sin nuværende besætning ikke egner sig til at bedømme arkitekturprojekter, skal afgøre en så vigtig og omfattende sag, som har strakt sig over flere år. Det er selvfølgelig hypotetisk at hævde, at med flere uvildige arkitektursagkyndige øjne ville klagerne være blevet afvist. Omvendt må det gælde, at hvis en stærkere arkitekturanalyse havde ført frem til en standsning af projektet, ja, så ville man jo trods alt bedre kunne affinde sig med dommen.

Denne lederskribent er slet ikke sikker på, at det aktuelle projekt lige rammer min personlige æstetiske præference, men det er velkendt, at Nyborg Slot siden grundlæggelsen i 1200-tallet er blevet revet delvis ned og bygget om og restaureret mange gange, og at alle disse forandringer er sket helt uden arkitektkonkurrencer, fagfællebedømmelser, borgerinddragelser og andre af de elementer, som har dannet optakt til det aktuelle projekt til udvidelse af slottet.

Nu skal et bygningsanlæg, som har været under konstant forandring i over 800 år, pludselig balsameres.

Det havde dog været mere hensigtsmæssigt med nogle påtaler og moderationer af projektet, et lavere tårn osv. – i stedet for denne pinagtige benlås, som sagen er havnet i.