ANNONCE

Spritten, Aalborg. Foto: Rasmus Hjortshøj
Interview ved

Jannie Rosenberg Bendsen

Redaktør

Ph.d., cand.mag.

Hvilken betydning har De Danske Spritfabrikker haft for Aalborg, og hvorfor er det vigtigt at bevare de gamle fabriksbygninger?

Fabrikken var selve hjertet af Aalborg – vi kender alle Rød Aalborg. Både Aalborg Portland og Spritten er desuden en del af de 25 mest bevaringsværdige industriminder i Danmark. Derfor har det kæmpe betydning, at vi bevarer Spritten, og at vi behandler bygningerne ordentligt. Hvad vi gør med bygningerne har meget stor opmærksomhed i befolkningen. Fabrikken har sammen med forskellige skibsværfter, C.W. Obels Tobaksfabrik og Aalborg Portland været kendetegnet for det industrialiserede Aalborg, der i lang tid var grundlæggende for forståelsen af Aalborg og for Aalborgs liv.

Hvad er den centrale idé bag udviklingen af området?

Ideen er, at det skal være et sted, hvor der kommer en blanding af kultur, kulturinstitutioner og boliger. Der kommer også nybyggeri, så vi får en helt ny bydel. Produktionen på Spritfabrikken lukkede helt i 2015, og bygningerne blev derefter tømt for deres oprindelige funktioner, men fordi anlægget er fredet, og på grund den historiske betydning for Aalborg, er det også en del af udviklingen, at den oprindelige historie bliver en del af den nye bydel. Spørgsmålet er, hvordan de nye bygninger forholder sig til de eksisterende, og ikke mindst hvordan vi kan skabe et ordentligt miljø.

Det har vi skabt rammerne for i en lokalplan, men derudover har vi holdt fast i, at vi skal have en ordentlig helhedsplan. Området skal hænge sammen. Vi har været nervøse for, at fredningen godt kunne have spændt ben for nogle af de tanker, vi har for området, men heldigvis er fredningsværdierne beskrevet på en sådan måde, at fredningen er til at arbejde med. Det betyder ikke, at der ikke er eller har været kampe. Senest i forhold til konkurrencen om det nye Artcenter, hvor Praksis vandt. Slots- og Kulturstyrelsen var med i dommerkomiteen, og det kastede nogle kampe af sig. Vi har selvfølgelig også spillet ind i nybyggeriet med de tanker, vi gerne vil præge det med. I dag ville jeg nok stramme lokalplanens krav til arkitekturen i nybyggeriet. Der er allerede opført to kæmpe tårne, og de kan ses fra hele byen. Man kan dog diskutere, om de dominerer de fredede bygninger for meget. Men vi synes, vi har fået en fornuftig arkitektur og et fornuftigt materialevalg i form af nogle ordentlige teglsten. Det er ikke røde teglsten det hele, ligesom Spritten, men det matcher. Vi har også arbejdet med promenaden ned mod fjorden, og hvordan den hænger sammen med Kulpladsen, der bliver en åben plads ud mod fjorden mellem det eneste nybyggeri, Martin Nielsen (bygherre, red.) står for, nemlig Harbour Gate, som BIG tegner. Og på den anden side af Kulpladsen, hvor Asger Enggaard (bygherre, red.) vil opføre boliger. Vi fornemmer dog, at befolkningen nikker til det, der indtil videre er blevet bygget.

Du sagde, at der var nogle punkter i lokalplanen i forhold til arkitekturen, hvor I som kommune gerne ville have strammet lidt mere. Kan du uddybe det?

Jeg synes, at vi, ligesom mange andre steder i landet i vores nybyggede områder, ser det, vi kalder ‘copy paste’-arkitektur. Det er boligtårne, der er rimelig kvadratiske, med fladt tag, og når det går højt for sig, så har man måske en changering af teglstenene i stueetagen og en afslutning øverst, som illuderer et tag. Vi har på et af vores andre udviklingsområder, Stigsborg, lavet en lokalplan, hvor vi byggefelt for byggefelt laver bestemmelser om, at der for hele byggefeltet eller for 60 procents vedkommende skal være bygninger med tage med en eller anden form for hældning. Det kunne vi også have gjort på Spritten. Vi er dog blevet enige med Martin Nielsen og Asger Enggaard om at udarbejde et tillæg til lokalplanen, hvor jeg godt kunne tænke mig, at vi arbejder med en større nuancering af arkitekturen, så vi får noget variation. Vi tvinger arkitekter og bygherrer til at tænke anderledes, og samtidig skal de forholde sig til konteksten.

Interview ved

Jannie Rosenberg Bendsen

Redaktør

Ph.d., cand.mag.

Peder Baltzer Nielsen

Peder Baltzer Nielsen er arkitekt MAA og stadsarkitekt i Aalborg Kommune.

Artcenter Spritten

Strandvejen 20, 9000 Aalborg
Arkitekt: Praksis Arkitekter
Bygherre: Ejendomsfonden Artcenter Spritten
Præmie i konkurrence: 1. præmie
I samarbejde med:
Restaureringsarkitekt: VMB Arkitekter
Landskabsarkitekt: Kristine Jensens Tegnestue
Ingeniør: Henry Jensen A/S
Kunstnerisk udsmykning: ­Thomas Saraceno
Forventes udført: 2023

Forundersøgelse: Elgaard Architecture, BIG og Balslev Lindgaard

Oprindelige bygninger
De Danske Spritfabrikker i Aalborg
Arkitekt: Alfred Cock-Clausen
Bygherre: De Danske Spritfabrikker
Funktion: Fabriksanlæg
Opført: 1931

Udgivelse

Interviewet blev udgivet i Arkitekten 07/2020.

ANNONCE

Spritten, snit. Tegning: Praksis Arkitekter

I forhold til de krav, I som kommune har, spiller det nogen rolle, at der bygges i et historisk miljø, hvor der er en del fredede bygninger, som har deres egen identitet?

Både og. Vi har accepteret, at det er forskellige arkitekter, der tegner de nye bygninger, men det giver både arkitekterne, os som kommune og bygherren et ansvar for, at alle hele tiden forholder sig til, hvordan det nye harmonerer med de fredede bygninger.

Vi har i de senere år set andre eksempler på industriområder med fredede bygninger, hvor man bygger en del nyt, og hvor det særpræg, det havde inden nybyggeriet, er forsvundet i højhuse og det, du kalder ‘copy paste’-arkitektur. Har I redskaberne til at sikre, at det ikke sker her?

Det mener jeg, at vi har. Så er spørgsmålet, om vi bruger dem – og om vi gør det godt nok. Hvis du spørger forskellige borgere i Aalborg, så vil nogle af dem mene, at vi ikke bruger dem godt nok. Men jeg synes, vi har redskaberne, primært i form af lokalplanredskabet. Men derudover er dialogen med og forståelsen hos bygherren også vigtig – det er også en form for redskab.

Hvad skal de fredede bygninger bruges til?

Det nye Artcenter skal være i en af de fredede bygninger, som også får en tilbygning. I nabobygningen skal Arcus, som nu producerer snaps i Norge, lave et samtidsmuseum med en gennemgang af, hvordan snaps bliver produceret. I en fem­etagers bygning kommer man til at kunne gå op gennem den og ende på taget i en urtehave. I en anden bygning kommer der chokoladeproduktion, og muligvis kommer der øl-bryggeri i dele af Malteribygningen. Der er planer om at indrette et hotel, men corona-krisen har sat projektet på pause. I enkelte af de fredede bygninger kommer der boliger på toppen. Endelig arbejder vi på at flytte Aalborg Teater ind på området, og meningen er, at man har foyer og ankomst til teatret i den gamle Malteribygning, og bagved den ligger der i dag et stort ikke-byggeretsgivende felt i lokalplanen, hvor der vil blive udskrevet en konkurrence om en ny teaterbygning. Så alle teatrets teknikrum mv. bliver i en ny bygning, så vi slipper for dem i en fredet bygning.

Foto: Rasmus Hjortshøj

Foto: Rasmus Hjortshøj

Så det er en ret klar opdeling mellem nybyggeri med boliger og det eksisterende byggeri med kultur og forretninger?

Ja, kultur i de fredede bygninger, og nybyggeri med boliger, som meget gerne må være dem, der er med til i første række at befolke hele det tidligere fabriksområde. Men forhåbentlig bliver området så attraktivt, at hele byen vil bruge det.

Har fredningen betydet, at der bliver bevaret mere af det eksisterende byggeri, end hvis der ikke havde været en fredning? Eller er bygningerne så vigtige for Aalborg, at det var sket alligevel?

Ja, fredningen har haft stor betydning, og fordi de bærende fredningsværdier blev beskrevet, som de gjorde, har fredningen muliggjort, at der kan arbejdes med bygningerne. Og de kan få nye funktioner på en måde, så de taler et moderne sprog. Det kan man se på afgørelsen om det nye Artcenter, hvor Praksis foreslår, at man lægger en kalot oven på den fredede bygning. Det er flot, at det kan lade sig gøre. Så på den måde vil jeg sige, at ja, fredningen er til at arbejde med, og det har skærpet opmærksomheden på, hvilket guld vi har mellem hænderne i form af de fredede bygninger.

Hvad er det for et område, Aalborg har fået, når det hele står færdigt?

Det er et sted, der har et miks af de funktioner, der nu er planlagt. Jeg håber, at vi som kommune ikke kapitulerer på et tidspunkt, så både de fredede og nye bygninger bliver et lukket land med boliger og kontorer. Det er der heldigvis ikke noget, der tegner til i øjeblikket. Der er planlagt mange restauranter og cafeer, og hvis de skal overleve, så skal det virkelig være et sted, som tiltrækker borgerne. Og så håber jeg, at vi kan vise en nytænkning af klimasikringen af fjordens vandstandsstigninger med et rekreativt område, så man kan opholde sig der. Jeg håber, man siger: ‘Hold da op, de der nybyggerier ligger jo fantastisk godt og matcher fint de fredede bygninger’. Det er min drøm.