ANNONCE

Mellemhus Bredgade 40. Facade mod haven med tre nye, tilbagerykkede glaspartier i stueetagen. Foto: Karina Tengberg
Interview ved

Albert Algreen-Petersen

Redaktør

Arkitekt MAA og ph.d.

Interview med Julian Jahn ved Albert Algreen-Petersen

I fik til opdrag at omdanne domicilhuset til et kontorhus med plads til mange forskellige lejere på én gang. Hvilken betydning har den brugsændring haft?

Vi blev kontaktet af ejendommens nuværende ejer, efter de havde overtaget huset og fortsat ønskede at benytte huset til kontorer – ikke til sig selv, men til udlejning. Og derfor stod det tidligt ret klart, at projektet skulle være så fleksibelt som overhovedet muligt. Så hver etage skulle kunne opdeles så meget som muligt, så huset kunne tilpasses skiftende behov. 

Svenn Eske Kristensen har tegnet huset som et rationelt system med en søjle/drager-konstruktion, der er synlig i facaden, men i høj grad også i de indre rumligheder, hvor systemet giver en bestemt rumlogik med korridorgange og cellekontorer. Det system passer vel egentlig meget godt til ønsket om fleksibel ruminddeling?

Man kan sige, at vi har tegnet en fri planløsning i tråd med husets struktur og tektonik. Derfor har vi indarbejdet en teknisk mulighed for at inddele alle etager i så mange rum som ønsket inden for det her grid af bærende søjler og dragere. Vi har desuden designet lofterne i sektioner med en opdeling med paneler, der løber mellem husets søjlegrid. Her kan man så fjerne nogle loftspaneler og opsætte vægge i stedet for, hvilket betyder, at der også rent praktisk er en stor fleksibilitet i huset, fordi det ikke er så teknisk krævende at sætte en ny skillevæg op. Så har vi indarbejdet løsninger med netværkskabler og strømudtag i samtlige brystninger, som også giver en stor fleksibilitet, fordi der ikke er gennemgående kabelkasser under vinduerne. Vi kunne nedtage de gamle brystningsplader, og så havde vi faktisk føringsvejene lige bagved, sammen med de lodrette kanaler, som er integreret i hver anden ‘søjle’ i facaden, som faktisk ikke er en søjle, men en inddækket kasse til føring af vand, el mv. Desuden er ventilationen fuldstændig udskiftet, så den nu er egnet til både storrumskontor og cellekontor.

Hvordan så husets interiør ud, da I begyndte arbejdet? 

Der er lavet en del ændringer i slutningen af 1990erne til en styrelse, som havde til huse derinde. Det har været designet med en mere permanent indretning, hvor ventilationen blev lagt under de meget karakteristiske bjælker, vi ser i huset. Det har bevirket, at der var et nedhængt gipsloft i hele huset og en meget lille fleksibilitet i forhold til ny indretning. Man kan sige, at husets grundstruktur, som har været et meget bærende arkitektonisk træk, var forsvundet i et kontorindretningsinferno.

Hvordan fik I skrællet de lag af og samtidig plads til alle de nye tekniske installationer?

Huset er opført i in situ-støbt beton, ud fra datidens regler. Skal man lave ændringer i den betonkonstruktion i dag, skal man regne på det efter nutidens regler. Det betyder, at det er svært at få lov at lave et hul i en bjælke, fordi man simpelthen ikke bagefter kan påvise konstruktionens bæreevne. Spørgsmålet om bæreevne hænger desuden nært sammen med brand, da der også er større krav til et hus med til et hus med flere forskellige lejere, sådan som det nu er tilfældet, end hvis der kun er en enkelt. Det lykkedes os at lave nye tekniske installationer uden at gennembryde og svække den oprindelige konstruktion, fordi der var indstøbt føringsveje i den oprindelige konstruktion. For at iagttage skærpede brandkrav har vi udskiftet bygningsdele og overflader, som ikke var tilfredsstillende konstruktions- og brandmæssigt. Så var der en del indeklimaproblemer og trækgener, kuldenedfald osv., som handler om, at huset ikke har været ordentligt vedligeholdt, men også ikke så godt isoleret. Vi har nu lavet et nyt varmeanlæg og ventilationssystem, opsat nye radiatorer, som er mere effektive, og vi har efter­isoleret indvendigt både bjælker og brystninger. Og så er vinduerne blevet eftergået, så der er en større tæthed i huset i dag. Alt det tilsammen giver jo et væsentligt højere komfortniveau.

Uden at gå på kompromis med den oprindelige arkitekturs bærende struktur og logik? 

Man kan sige, at bygningen er en teknisk maskine, som har skullet huse nogle mennesker, og den her struktur har så givet sig udtryk i et meget ærligt og redeligt hus med synlige radiatorer, lofter med indbygget lys osv. Det hele er håndteret i nær relation til husets arkitektur, hvor der har været et tydeligt hierarki; der har været skelettet, og så er der en højere detaljeringsgrad, jo længere ned man kommer i bygningsdelene, ned til de fine terrazzoplader hen over radiatorerne og trykknapper til elevatorer osv. Som en æske, der foldes ud. Så det hierarki har vi taget hensyn til i istandsættelsen.

Interview ved

Albert Algreen-Petersen

Redaktør

Arkitekt MAA og ph.d.

Julian Jahn

Arkitekt og projektchef hos Elgaard Architecture.

Fakta

Bredgade 40
Bredgade 40, 1260 København K
Arkitekt: Elgaard Architecture
Arkitektmedarbejdere: Bo Jørgensen, Janis Kalnins, Marisa Vaz, Marius Lund, William Celliers, Rasmus Hansen og Julian Jahn
Ingeniører: JL Engineering, Stokbro Rådgivende Ingeniører
Bygherre: Jeudan
Udført: 2022

Original bygning
Arkitekt: Svenn Eske Kristensen
Landskabsarkitekt: Eywin Langkilde
Opført: 1958

Tegnestuens beskrivelse:

Domicilejendommen af Svenn Eske Kristensen er klassificeret bevaringsværdig og har siden opførelsen gennemgået store ombygninger. Huset er opført for assuranceselskabet Baltica som en tilbygning og udvidelse til Bernstorffs Palæ (J.G. Rosenberg, 1756), hvor de allerede havde domicil.

Gennem arkivstudier og registreringer er ejendommen blevet analyseret, og i samarbejde med bygherre er lavet en strategi for at udvikle ejendommen i samspil med husets oprindelige arkitektur. Resultatet er et totalrenoveret flerbrugerhus med en høj grad af fleksibilitet. Ny central trappe med elevator er etableret for at give huset størst mulig anvendelsesgrad og forbedre det indre flow. I stueplan er foyerområdet med reception blevet udbygget gennem inddragelse af tidligere udearealer. Med baggrund i oprindelige skitser for projektet er ny facade i stueplan med indgang til butikslokale blevet etableret.

Alle tekniske føringer er udført som skjulte installationer i loft og facade udelukkende ved anvendelse af eksisterende huller i beton, mens facaden er blevet energioptimeret. Et nyt, skjult ventilationskoncept har øget komforten og muliggjort, at bjælker er kommet til syne som oprindeligt. Nye aluminiumskassettelofter er inddelt i flåder, der følger husets modularitet og giver mulighed for opsætning af skillevægge uden nedtagning af loft.

Udgivelse

Artiklen er første gang bragt i Arkitekten 04/2023.

ANNONCE

Istandsat vinduesparti i gang på kontoretage. Foto: Karina Tengberg

Huset har oprindeligt haft aluminiumspladelofter, som I har genskabt?

Ja, vi ville gerne lave et loft, som understøttede husets arkitektoniske hovedgreb. Her bliver lofterne meget tydelige, særligt i korridorrummene, hvor man ser dem over store arealer. Da skillevægge i dag kan flyttes af nye lejere, var det vigtigt for os at lave et loft, der fungerer godt til det. Vi har designet aluminiumspladeloftet i et forskudt forbandt, som binder de store loftsarealer sammen. Hertil kommer en underinddeling med et panel, der trækker sig tilbage og ligger mellem søjlerne og understreger gridstrukturen, der har været synlig i både gulve, lofter og vægge. Det underinddelende panel kan tages ud, og så kan der faktisk opsættes en skillevæg her efter behov. Det er på den måde også en praktisk løsning til den brug, der er i huset i dag. Og så har vi integreret belysning i panelerne i gangarealer, hvorimod vi over arbejdszonerne har nedhængte armaturer, som giver en frihed til at flytte rundt på dem, fordi man kan opsætte eller nedhænge lysarmaturerne igennem selve den perforering, pladerne har. Så slipper man også for løsthængende ledninger under loftet.

Etagearealet er udvidet markant ved at inddrage mellembygningens stueetage, som oprindeligt har været et overdækket udeareal, der nu har fået glasfacader og er opvarmet. Kan du fortælle om, hvordan I har grebet det an?

Da huset blev tegnet i sin tid til Baltica, var der et tydeligt hierarki i den måde, man brugte huset på. Der var et stort repræsentativt foyerområde, som gæster ankom til. Det var adskilt fra baghuset med den overdækkede passage under mellemhuset, som udelukkende var forbeholdt personalet. Sådan bruges huset ikke længere, så vi syntes, det gav god mening at sammenbygge for- og baghus i stueetagen. Der er også sket det sidenhen, at der i forhuset er etableret en butik, som gør, at det oprindelige foyerområde er blevet noget reduceret i størrelse; det var i øvrigt en idé Svenn Eske Kristensen selv havde og tegnede forslag til. Det betyder, at de lukkede brystningspartier i to ud af de tre fag mod Bredgade nu er blevet til glaspartier, så vi har en sammenhængende glasfacade i stueplan med en større kontakt til gadelivet. Hvis vi går om i baggården, som er utrolig smukt tegnet af Eywin Langkilde i samme periode, så har det været vigtigt for os, at facadens hovedmotiv blev bevaret også med den nye udbygning. Facaden har syv fag i længden, hvor der i de tre nederste nærmest forhuset oprindeligt var åbent under huset til lysgården bagved. Den åbning var ret vigtig, så derfor har vi trukket glaspartiet tilbage her bag facadens søjler, så de tre fag fortsat er markerede og mere åbne end den øvrige facade. Omvendt har vi ønsket, at lysgården skulle stå stramt geometrisk, som den gør på de øvre etager, og vi har derfor placeret glaspartiet her helt fremme i facaden.

Nyetableret foyer i mellemhuset, hvor der tidligere var overdækket uderum. Foto: Karina Tengberg

Situationsplan. Tegning: Elgaard Architecture

Og så har I lavet nye vindfang mod både gård og gade?

Dem har vi lavet i tråd med det oprindelige vindfang mod Bredgade, som blev revet ned for længe siden. Der stilles dog i dag meget skærpede tekniske krav, så de har en væsentlig større lufttæthed, der er inkorporeret varmegardin osv., som gør, at vi kan tillade at have en arbejdsplads i foyeren. Det var vigtigt for os, at vindfangene var fritstående og friholdt af loftet, så bygningens lethed kom til syne, sådan som Eske Kristensen har tegnet det. Vi er nede i en relativt lille dimensionering på det hele, fordi så højt til loftet er der jo heller ikke i den stueetage. Og så har vi været hjulpet af, at der er en kælder under bygningen, hvor vi kunne integrere en masse teknik og få kabler osv. frem. På samme måde har vi kunnet lægge konvektorgrave ned i mellembygningen og dermed undgå et stort kuldenedfald fra de nye glasfacader.

I har også tilføjet en helt ny trappe med elevator til huset?

Ja, etableringen af den nye flugtvejstrappe og en tilgængelig elevator har været fuldstændigt udslagsgivende for den brug af huset, der er i dag med flere lejemål. Men derudover så giver det utrolig meget daglig brugsværdi at have det her forbedrede flow i bygningen, så man kan gå fra sit lejemål direkte ned i kantinen, uden at skulle tage en elevator og stå i kø og vente på den. Det skulle man før, hvor der lå en skakt med to små elevatorer, som vi rev ned og erstattede med den nye trappe, der har en elevator i durchsichten. Den nye trappe er meget inspireret af den oprindelige hovedtrappe i forhuset, og vi har lavet en fri nyfortolkning, hvor vi har arbejdet med lys højstyrkebeton. Det er altså ikke en malet trappe, men et færdigstøbt produkt. I stedet for en åben durchsicht som på hovedtrappen, har vi lagt en glasinddækket elevator i midten, som fungerer lidt som en lysprisme, når man bevæger sig omkring den på trappen. Det er en lille reference til glasbyggestenene, der er anvendt i den oprindelige hovedtrappe. Vi har brugt rillet ornamentglas, som reflekterer lyset. Glasinddelingen forskyder sig både lodret og vandret i forbandt på samme måde som lofternes aluminiumsplader. På den måde, synes vi, detaljeringen hænger meget godt sammen med det oprindelige hus, hvor der hele tiden er arbejdet med en finere og finere grad af detaljering, jo længere ned du kommer i materialet.

Ny trappe og elevator. Foto: Karina Tengberg

Facade mod Bredgade med nyt indgangsparti og butiksfacade. Foto: Karina Tengberg

Istandsat oprindeligt trapperum. Foto: Karina Tengberg