Systemtænkning

Huset har oprindeligt haft aluminiumspladelofter, som I har genskabt?

Ja, vi ville gerne lave et loft, som understøttede husets arkitektoniske hovedgreb. Her bliver lofterne meget tydelige, særligt i korridorrummene, hvor man ser dem over store arealer. Da skillevægge i dag kan flyttes af nye lejere, var det vigtigt for os at lave et loft, der fungerer godt til det. Vi har designet aluminiumspladeloftet i et forskudt forbandt, som binder de store loftsarealer sammen. Hertil kommer en underinddeling med et panel, der trækker sig tilbage og ligger mellem søjlerne og understreger gridstrukturen, der har været synlig i både gulve, lofter og vægge. Det underinddelende panel kan tages ud, og så kan der faktisk opsættes en skillevæg her efter behov. Det er på den måde også en praktisk løsning til den brug, der er i huset i dag. Og så har vi integreret belysning i panelerne i gangarealer, hvorimod vi over arbejdszonerne har nedhængte armaturer, som giver en frihed til at flytte rundt på dem, fordi man kan opsætte eller nedhænge lysarmaturerne igennem selve den perforering, pladerne har. Så slipper man også for løsthængende ledninger under loftet.

Etagearealet er udvidet markant ved at inddrage mellembygningens stueetage, som oprindeligt har været et overdækket udeareal, der nu har fået glasfacader og er opvarmet. Kan du fortælle om, hvordan I har grebet det an?

Da huset blev tegnet i sin tid til Baltica, var der et tydeligt hierarki i den måde, man brugte huset på. Der var et stort repræsentativt foyerområde, som gæster ankom til. Det var adskilt fra baghuset med den overdækkede passage under mellemhuset, som udelukkende var forbeholdt personalet. Sådan bruges huset ikke længere, så vi syntes, det gav god mening at sammenbygge for- og baghus i stueetagen. Der er også sket det sidenhen, at der i forhuset er etableret en butik, som gør, at det oprindelige foyerområde er blevet noget reduceret i størrelse; det var i øvrigt en idé Svenn Eske Kristensen selv havde og tegnede forslag til. Det betyder, at de lukkede brystningspartier i to ud af de tre fag mod Bredgade nu er blevet til glaspartier, så vi har en sammenhængende glasfacade i stueplan med en større kontakt til gadelivet. Hvis vi går om i baggården, som er utrolig smukt tegnet af Eywin Langkilde i samme periode, så har det været vigtigt for os, at facadens hovedmotiv blev bevaret også med den nye udbygning. Facaden har syv fag i længden, hvor der i de tre nederste nærmest forhuset oprindeligt var åbent under huset til lysgården bagved. Den åbning var ret vigtig, så derfor har vi trukket glaspartiet tilbage her bag facadens søjler, så de tre fag fortsat er markerede og mere åbne end den øvrige facade. Omvendt har vi ønsket, at lysgården skulle stå stramt geometrisk, som den gør på de øvre etager, og vi har derfor placeret glaspartiet her helt fremme i facaden.

Og så har I lavet nye vindfang mod både gård og gade?

Dem har vi lavet i tråd med det oprindelige vindfang mod Bredgade, som blev revet ned for længe siden. Der stilles dog i dag meget skærpede tekniske krav, så de har en væsentlig større lufttæthed, der er inkorporeret varmegardin osv., som gør, at vi kan tillade at have en arbejdsplads i foyeren. Det var vigtigt for os, at vindfangene var fritstående og friholdt af loftet, så bygningens lethed kom til syne, sådan som Eske Kristensen har tegnet det. Vi er nede i en relativt lille dimensionering på det hele, fordi så højt til loftet er der jo heller ikke i den stueetage. Og så har vi været hjulpet af, at der er en kælder under bygningen, hvor vi kunne integrere en masse teknik og få kabler osv. frem. På samme måde har vi kunnet lægge konvektorgrave ned i mellembygningen og dermed undgå et stort kuldenedfald fra de nye glasfacader.

I har også tilføjet en helt ny trappe med elevator til huset?

Ja, etableringen af den nye flugtvejstrappe og en tilgængelig elevator har været fuldstændigt udslagsgivende for den brug af huset, der er i dag med flere lejemål. Men derudover så giver det utrolig meget daglig brugsværdi at have det her forbedrede flow i bygningen, så man kan gå fra sit lejemål direkte ned i kantinen, uden at skulle tage en elevator og stå i kø og vente på den. Det skulle man før, hvor der lå en skakt med to små elevatorer, som vi rev ned og erstattede med den nye trappe, der har en elevator i durchsichten. Den nye trappe er meget inspireret af den oprindelige hovedtrappe i forhuset, og vi har lavet en fri nyfortolkning, hvor vi har arbejdet med lys højstyrkebeton. Det er altså ikke en malet trappe, men et færdigstøbt produkt. I stedet for en åben durchsicht som på hovedtrappen, har vi lagt en glasinddækket elevator i midten, som fungerer lidt som en lysprisme, når man bevæger sig omkring den på trappen. Det er en lille reference til glasbyggestenene, der er anvendt i den oprindelige hovedtrappe. Vi har brugt rillet ornamentglas, som reflekterer lyset. Glasinddelingen forskyder sig både lodret og vandret i forbandt på samme måde som lofternes aluminiumsplader. På den måde, synes vi, detaljeringen hænger meget godt sammen med det oprindelige hus, hvor der hele tiden er arbejdet med en finere og finere grad af detaljering, jo længere ned du kommer i materialet.