ANNONCE
Uenighed er vigtigt
To repræsentanter for gruppen Wonderful Copenhack kritiserer ekskluderende byrumsdesign.
Michael Alexander Ulfstjerne og Jørgen Taxholm
Da København sidste år blev udnævnt til verdens arkitekturhovedstad, satte vi – en lille gruppe af arkitekter, antropologer og kunstnere – os for at se nærmere på enkelte af de lovprisninger, der i den seneste tid er regnet ned over København. Bevares, der er meget, der går godt. Men graver vi lidt dybere, er der rigeligt at tage fat i. Under navnet Wonderful Copenhack udviklede gruppen en serie af alternative bykort, detours og medfølgende byrumsinterventioner med det formål at skabe et kritisk, men humoristisk modspil, der kunne ridse lidt i billedet af hovedstaden som inkluderende, blandet og som en by med kant. Foruden et dyk ned i nyere litteratur og forskning om hovedstadens udvikling bestod en stor del af benarbejdet til kampagnen i at undersøge, hvordan København opleves af nogle af dem, der har trukket de korteste strå i hovedstadens udvikling.
Et anderledes hjem i byen
Her tilbragte vi bl.a. tid sammen med Vincent, en ung mand fra Vestafrika. Han lever af småjobs og flaskesamling, alt imens at han klynger sig til håbet om en mere stabil indtægt, måske endda et lille værelse.
Ved et besøg bad vi Vincent vise os ‘sit hjem’, hvis centrale funktioner jo altså var spredt ud i det københavnske byrum. Køkkenet flytter sig rundt mellem de bespisningstilbud, som er til rådighed for byens grupper af arbejdssøgende migranter, gadesovere, misbrugere. Som ikke-EU-borger kan det være svært at få plads på byens shelters. Vincent sover derfor ofte ude, men det er både farligt og barskt, særligt i de kolde måneder. Han vil helst ikke fortælle os, hvor hans gemmesteder er, da mange oplever, at de ‘gode steder’ bliver færre og færre. Som et bud på en stille stund i læsehjørnet slår Vincent gerne forbi Københavns biblioteker, hvor der er gratis internet, og man derfor både lige kan hvile fødderne, opdatere sig på verdens begivenheder og holde kontakt med familien hjemme. Hygiejnen er en tilbagevendende bekymring. Det er svært at få eller beholde et job, hvis man ikke har god adgang til sanitære forhold. Og trods antallet af wc-faciliteter i byen taler flere af dem, vi møder, om at skulle kæmpe med lukketider, betalingstoiletter og andre forhindringer.
Men tiøren falder først rigtigt, da vi spørger til, hvor Vincent gør af sine ting. Som gadesover er man ofte nødsaget til at bære rundt på sine vigtigste ejendele hele tiden: sovepose, identitetspapirer, værdigenstande, ekstra sokker. Det en kilde til bekymring, og flere er utrygge ved at sove på grund af risikoen for at blive berøvet. Vincent peger op imod træerne over os, mens vi passerer et lille rekreativt byrum. “Der er mit skab!”, fortæller han med et smil på læben. I parken kan man se små plastikposer hænge fra træerne. Hvad der for de fleste af os er et træ og en planlagt del af begrønningen, er et opbevaringsmøbel for Vincent. Progressivt, selv for vores filantropiske svenske møbel-magnat.
Artiklen fortsætter nedenfor.
Michael Alexander Ulfstjerne og Jørgen Taxholm
Michael Alexander Ulfstjerne er antropolog og leder af Emergency Architecture & Human Rights.
Jørgen Taxholm er arkitekt MAA og medstifter af Emergency Architecture & Human Rights.
FØLJETON: Hvor går grænsen?
Går arkitekter med til for meget? Sænker de den æstetiske snor? Glemmer de moralen?
Er vi blot ydmyge tjenere i den store planlægnings- og byggemaskine? Eller står vi stærke og stolte på mål for velfærd og skønhed og økologisk arkitektur?
Vi bringer her andet bidrag i serien.
Udgivelse
Artiklen er første gang bragt i Arkitekten 03/2024
ANNONCE
Dissensus design: buttplug eller kunst?
Til dels vidner Vincents historie om, hvor svært det kan være at løsrive sig fra vores vante blik, og hvor nemt det er at overse udsattes oplevelser af byen. Men en lige så vigtig pointe kunne være, hvordan uoverensstemmelser, modsigelser eller dissensus kan blive vigtige allierede i at skabe en blandet by.
“Hvem er byen til for?”, var titlen på en række debatter og en podcastserie arrangeret af CAFx fra slut 2022 til start 2023. Serien kastede lys på temaer, som kan være nemme at overse, når vi designer vores byer ud fra ideen om, hvad vi selv tænker er gode byrum. Debatterne satte fokus på kvinders utryghed, fjendtlig arkitektur for gadesovere m.m. Serien henledte også opmærksomheden på nyere designstrømninger som inkluderende eller universelt design og feministisk byplanlægning. Gode intentioner har mange navne. Men én opfordring, der går på tværs af de fleste af disse strømninger, er at tilsidesætte sin egen æstetik, se byen på ny, med andre(s) øjne. Det er faktisk sværere, end det lyder. Særligt for dem af os, der er skolede i både at læse og programmere rum.
Hvis vi er enige om et byrumsdesign eller kunst i det offentlige rum, er det ofte et spørgsmål om, at vi har rådført os med nogen, der ligner os selv for meget. Et kulørt eksempel på det modsatte er debatten om Sophia Kalkaus 10 meter høje bronze-skulptur på Christmas Møllers Plads. “Buttplug eller kunstværk? Delte meninger om ny -Amager-skulptur”, var titlen på en artikel i Se og Hør. Kommentarsporet i adskillige artikler om emnet udgør glimrende læsning på en trist vinterdag. Måske er skulpturen begge dele? Som arkitekt, forfatter og Yale-professor Keller Easterling påpeger, finder man ofte enighed i lukkede systemer, og det kan være en hæmsko for udviklingen af forskelligartede og levende byrum. Uenighed derimod vidner om, at byen er – og skal være – mange ting for mange forskellige mennesker. Og dette er især vigtigt, hvis ambitionen om ‘en blandet by’ skal være mere end retorik.
Vi er ikke de første, der har tænkt den tanke. Den franske tænker Jacques Rancière f.eks. var overbevist om, at uenighed og manglen på konsensus er i hjertet af en demokratisk praksis. Her er Rancières begreb om æstetik centralt. I stedet for at være begrænset til kunstens og skønhedens område indeholder Rancières æstetik en kritisk afsøgning af grænserne for, hvad der kan ses, siges eller sanses i et givent samfund. Med andre ord er det, når noget bryder med denne fælles sanselige virkelighed, at politik opstår.
Det bringer os tilbage til spørgsmålet om arkitekten og planlæggerens lod. Følger vi Rancière, er det ‘neutrale’ arkitekt- eller planlæggerblik ikke muligt, men derimod udtryk for en given orden og dens ideer om, hvad der er meningsfuldt og fornuftigt. Dissensus i sansning eller oplevelse er derfor et skridt på vejen mod en slags udvidet politisk bevidsthed. Og det er anerkendelsen af og engagementet med sådanne uoverensstemmelser, der potentielt kan give plads til andre måder at se og erfare byen på. Det var netop dét, som Vincents tour de chambre muliggjorde for Wonderful Copenhack; en afkobling fra et vant blik, der som ved en optisk illusion tillod træet over os at være både træ og opbevaringsdesign.
Så måske skal vi vende spørgsmålet om. Udsagnet ‘hvor går grænsen?’ beror på en forestilling om et fælles udsyn. Det indebærer en implicit forudsætning om, at grænsen kan være et sted, at vi er enige om at se tingene fra samme perspektiv: at der ER en grænse, og at den går HER!. Men hvad hvis pointen er, at der er mange grænser. At byen rummer en magi, skifter form og funktion på overraskende måder. Kunne man måske forestille sig et dissensus design-paradigme? Et, der kendetegnes ved ikke at efterstræbe konsensus eller resonans, men derimod arbejde med friktion og dissonans?
Litteratur
Easterling, Keller: Medium Design: Knowing How to Work on the World. London: Verso, 2021.
Ifversen, Karsten R.S.: Kapitalen – København under forandring. Strandberg Publishing, 2019.
Jensen, Ole B.: Dark Design: “Hvad sker der med den rummelige by?” Formkraft – Tidsskrift for Kunsthåndværk & Design, 2023.
Jørgensen, Peter Schultz. “Den sociale sorteringsmaskine”, i Kritisk By, Arkitektens Forlag, 2019. Baseret på Arkitekten nr. 11 og 12, 2016, redigeret af Anne Pind og Martin Keiding.
Kvorning, Jens: “Byen uden Skygger”, i Kritisk By, op.cit.
Rancière, Jacques: The Emancipated Spectator, overs. af Gregory Elliott. London: Verso, 2009.
Rancière, Jacques: Dissensus. On Politics & Aesthetics, red. & overs. af Steven Corcoran. London: Bloomsbury, 2010.