Universelt design: Hvad er social bæredygtighed?

Vi har talt om social bæredygtighed i årevis – og det er i spil i alle brancher. Men hvad er social bæredygtighed? Alt efter hvem man spørger i byggebranchen, får man ifølge arkitekt og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet Vibeke Grupe Larsen (1) forskellige svar, og der findes ikke én definition på begrebet. Derfor kan det betragtes som et dynamisk fænomen (2)  – dog med fare for ‘social washing’.(3) Andre peger på, at flertydigheden måske skyldes, at der er tale om et politisk genereret begreb, som ydermere ikke er modnet teoretisk.(4) Det er ikke mit ærinde at teoretisere, men forsøge at udfolde begrebet i relation til det byggede miljø. Så derfor må vi 40 år tilbage, hvor det hele begynder, da FN nedsætter en kommission for miljø og udvikling, som udgiver Our Common Future, også kendt som Brundtlandrapporten, i 1987. Den konstaterer, at fremtiden kræver en økonomisk vækst, som både er socialt og miljømæssigt bæredygtig:(5) 

“En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”(6)

FN følger op med Rio-deklarationen i 1992 med handlingsprogrammet Agenda 2021, der sigter mod inddragelse af lokale aktører i arbejdet med at sikre en bæredygtig udvikling.(7) I Danmark er Lokal Agenda 21 siden indarbejdet i planloven. Den pålægger kommunerne at udarbejde en strategi for den bæredygtige udvikling.(8) I deklarationen ser man spirende principper om social bæredygtighed: menneskeligt velvære (human well-being), rimelighed (equity), demokratisk civilsamfund og demokratisk regering – som forskerne Magis og Shinn fremhæver er centrale for en definition af social bæredygtighed. De sidste to begreber kan sammenfattes i demokratisk deltagelse. Det stopper bestemt ikke her, for i Københavnsdeklarationen om social udvikling fra 1995 forpligter medlemslandene i FN sig til at arbejde for social integration og beskæftigelse gennem bl.a. at styrke kulturens rolle i udviklingen og en høj standard af fysisk og mental sundhed for alle uanset race, national oprindelse, køn, alder eller handicap.(9)

Internationalt har der været stort fokus på social bæredygtighed ift. byudvikling – nok fordi behovet for mere menneskelige byer og kvarterer har været så åbenlyst. At skabe en menneskelig by behøver ifølge professorer emeriti Mario Polèse og Richard Stren ikke at være en utopi. I den forbindelse foreslår de en definition af byers sociale bæredygtighed som en udvikling, der er forenelig med civilsamfundets balancerede udvikling, støtter et miljø, der fremmer det ligeværdige samliv mellem kulturelt og socialt forskelligartede grupper, og tilskynder til social integration og forbedring af livskvaliteten for alle dele af befolkningen.(10)

Professor emeritus Tom Vavik og professor Martina M. Keitsch har påpeget den stærke forbindelse mellem universelt design og en socialt bæredygtig udvikling.(11) Denne forbindelse bliver endnu tydeligere med forskerne Steinfeld & Maisels fokus på social integration, idet de slår fast, at universelt design også handler om bl.a. etniske minoriteter, lavindkomstgrupper, LGBT+ m.fl., som ofte oplever, at omgivelserne diskriminerer dem. De følger op med en ny definition, baseret på begrebet empowerment, der ser universelt design som en proces, der bidrager til at forbedre den menneskelige performance, sundhed, trivsel og social deltagelse.(12) Med definitionen følger otte mål for universelt design, der kan være en hjælp til at diskutere og afklare, hvordan universelt design kan gribes an. (13) 

I dag betragtes universelt design som en nøgle til social bæredygtighed (14) i en dansk kontekst. Men ellers har spørgsmålet om social bæredygtighed især handlet om at sikre fællesskab og beboerinddragelse i det almene boligbyggeri. Fraværet af bl.a. mødesteder, fælles faciliter og initiativer, der kan sikre et godt socialt miks i forbindelse med renovering, betragtes som manglende social bæredygtighed.(15) Mens beboerne får en aktiv rolle i projektet ‘Social bæredygtighed og DGNB’ af Marie Stender, der har udviklet en model med tre overordnede indikatorer: ‘Social sammenhængskraft’, ‘Deltagelse og indflydelse’ samt ‘Muligheder for alle’.(16) Sidstnævnte dækker over muligheden for at kunne mødes på tværs af sociale lag f.eks. i en svømmehal. I en spørgeskemaundersøgelse blandt arkitektvirksomheder om social værdiskabelse i forbindelse med almene boligprojekter er mentalt velvære, inklusion og ejerskab de overskrifter, som flest vælger til at beskrive deres forståelse af social værdiskabelse.(17) Ordene dækker over mange temaer. F.eks. forstås mentalt velvære bl.a. som æstetik, sundhed, helende arkitektur, trivsel og ‘liveability’ – og inklusion dækker over bl.a. ligeværdighed, fællesskab, universelt design, tilgængelighed og godt naboskab. De fysiske rammer står ikke alene, men indgår netop i et samspil med indsatser som f.eks. jobskabelsesinitiativer og lektiecafé i forhold til social integration, når målet er øget tryghed og forebyggelse af kriminalitet.(18) 

Når det gælder det byggede, står DGNB for certificeringen og har samlet alt, der ikke relaterer sig direkte til den klimamæssige og økonomiske bæredygtighed i SOC-delen: tilgængelighed, bygningsintegreret kunst, udearealer, plandisponering og indeklima i forhold til temperatur, lys og lyd. Det er jo ikke helt forkert, men det er bare ikke tilstrækkeligt. Det er faktisk muligt at få certificeret en bygning, som ikke er specielt social bæredygtig. Det vil forhåbentlig ændre sig, i hvert fald er der nedsat en arbejdsgruppe til at udforme kriterier om universelt design til den nye DGNB-manual. For med universelt design kan vi skabe et bygget miljø, som er for alle. Da vil det være muligt for fremtidige generationer at få deres behov opfyldt.