ANNONCE
Leder: Økologi og jubilæum
På trods af en vis omskiftelighed er Arkitekten pr. oktober 2023 udkommet kontinuerligt i 125 år. Det fejrer vi med to jubilæumsudgivelser om økologisk arkitektur: Arkitekten nr. 8 og nr. 9.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
På trods af en vis omskiftelighed er Arkitekten pr. oktober 2023 udkommet kontinuerligt i 125 år. Det fejrer vi med to jubilæumsudgivelser om økologisk arkitektur: Arkitekten nr. 8 og nr. 9.
Årsagen til, at vi har valgt at kigge fremad og kun i mindre grad tilbage, er, at den nødvendige grønne omstilling griber direkte ind i både praksis og undervisning. Samtidig er det klart, at arkitekterne har et stort ansvar for selv at accelerere en bæredygtig udvikling i byggeri og planlægning.
At denne dobbelte bevægelse både er nødvendig og gælder på verdensplan blev også tydeligt på UIA-konferencen, der blev afholdt i København i juli 2023, i regi af Akademisk Arkitektforening.
Her var fokus netop på, hvad både politikere og arkitekter har tænkt sig at gøre i forhold til de menneskeskabte klimaforandringer, som få uger efter satte problemet i relief med skovbrande, hedebølger og skybrud overalt på kloden.
Inden temaet bringer vi i sektion 1 en artikel med tre kortfattede punktnedslag i Arkitektens udgivelser. Der er fokus på de sidste 25 år, og det skyldes, at tidsskriftets 100-års jubilæum blev fejret med to publikationshistoriske numre i 1998.
Under gamle omstændigheder ville kun få samlere og biblioteksbesøgende kunne dykke ned i de to nævnte udgaver af Arkitekten. I anledning af jubilæet har vi derfor valgt at lægge begge blade op på arkitekten.dk (find udgivelserne her).
God fornøjelse!
—
Læs desuden artiklen ‘(1)25-års jubilæum’ af Martin Keiding her.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Udgivelse
Lederen bringes første gang i Arkitekten 8/2023, der udkommer den 12. oktober.
Anden del af jubilæumstemaet bringes i Arkitekten 09/2023, der udkommer den 9. november.
ANNONCE