Træstrømme

I marts udkom den første publicerede oversigt over træforbrug i Danmark. Redaktionen har talt med lektor ved Københavns Universitet Niclas Scott Bentsen, som er én af forskerne bag analysen.

Hvordan fordeler det danske træforbrugs aftryk sig på verdensplan, og er det ny viden?

NSB Når man ser på almindelig udenrigshandelsstatistik, får man at vide, hvor træet er sendt af sted fra. Så det at forsøge at tracke vores samlede træforbrug til de oprindelseslande, træet er høstet i, og samle den information, det er nyt. Firmaer, som eksempelvis er FSC-certificerede, er forpligtede til at gøre sådan noget, men det er ikke information, der er offentligt tilgængelig. Så med undersøgelsen, vi taler om her, er det første gang, at der er skabt et rimeligt billede af, hvor det er, vi lægger beslag på andre landes træressourcer. Og det er jo særligt interessant for Danmark, fordi så stor en del af vores træforbrug er importeret. 79 procent af vores hjemlige forbrug og eksport af træprodukter stammer fra importeret træ. Det danske træforbrug sætter sit aftryk i udlandet i Sverige, Tyskland, Finland, Polen, Estland, Letland, Norge og Rusland. Uden for Europa er det primært i USA og Kina.

Kan man sige, hvor det træ, der anvendes i byggeriet, specifikt stammer fra?

NSB Vi har tal for, hvad byggeriet bruger, og en stor del af det er konstruktionstræ, gran og fyr, så det er typisk noget, vi får fra de nordiske lande eller fra Tyskland. Det er et sted mellem 80 og 85 procent, der stammer fra import. Men mere udspecificeret kan vi ikke sige det i denne analyse.

Kan I se en øget efterspørgsel på træ, og er det et problem?

NSB Ja, der er sket en øgning ud fra de tal, vi har haft mulighed for at se på, og det afspejler en global tendens. Er det så et problem? Man kan sige, vi skal jo finde alternativer til ikke-fornybare materialer, og nogle af de alternativer vil omfatte træ. Der findes mange analyser, der beskriver en forventet mer-­efterspørgsel på træ, som ligger et sted mellem en fordobling og en firdobling inden 2050. Det kan selvfølgelig godt være problematisk. Særligt hvis det træ kommer fra nogle skove, som ikke er veldrevne og ikke har et forvaltningssystem. Hvis den øgede efterspørgsel på træ sker gennem rydning af tropisk skov, så er det selvfølgelig dybt kritisk og bør stoppes med det samme, hvilket der også er gjort anslag til med en ny EU-regulering. Men hvis det øgede udbud kommer fra veldrevne, forvaltede skove på den nordlige halvkugle, så er der p.t. ikke noget, der tyder på, at vi overudnytter den skovressource. Fordi arealet er stigende, og mængden af træ i skovene er stigende. Men det er selvfølgelig et meget begrænset billede, vi kigger på her, fordi det kun ser på skovene som produktionsvirksomhed. Der er jo også en masse andre aspekter at forholde sig til, såsom biodiversitet, hvilket bl.a. kræver urørt skov over store arealer. Så det er et dilemma.

Når cirkularitet nævnes i analysen, hvad dækker det så over?

NSB Vi prøver at se på, hvor mange gange en træfiber bliver brugt, før den ender i en eller anden energiforsyning eller forsvinder ud af træmarkedet, kan man sige. Jo flere gange man recirkulerer en træfiber, des flere strukturelle egenskaber mister den. Men jo flere gange vi kan genbruge fibrene, des længere vil kulstoffet være lagret i et træprodukt. Hvis vi skal bruge mere træ til produkter, så bliver det helt essentielt med en øget cirkularitet i fremtiden. Ifølge analysen genanvender vi 17,8 procent af vores træ, når der ses bort fra importeret træ til energiformål. Der er oftest tale om genanvendelse til pladebaserede produkter. En øget cirkularitet kunne lette presset på den oprindelige skovressource og lagre kulstof over længere tid, inden det afbrændes.

Hvor stor en andel af træforbruget i Danmark går til energiformål?

NSB 87 procent af alt det træ, der flyder gennem den danske økonomi, havner i energisektoren. Som jeg ser det, kommer der nok til at ske et skift i vores anvendelse af træ og de her restfraktioner. Vi har jo bl.a. nogle strategier for Power-to-X og lignende. Jeg kan sagtens se for mig, at noget af det træ, vi i dag bruger i kraftvarmeværkerne, kommer til at indgå i nogle andre forsyningskæder, som går i retning af mere avancerede anvendelser. Men uanset hvad vil der være en forventning om, at træet bliver brugt så mange gange som muligt, før det når dertil.

Hvad skal vi bruge analysen til?

NSB Den peger jo på det store forbrug, der går til energi, og så er det oplagte spørgsmål: Kunne vi gøre det anderledes? Det spørgsmål var måske svært at forholde sig til, før vi havde denne her analyse, for vi havde ikke rigtig noget overblik over, hvordan træstrømmene så ud, men det har vi nu. Så viser analysen også, at en relativt stor del af det træ, vi bruger, ved vi ikke præcis, hvor kommer fra. Det kan være sådan noget som juletræer, læhegn, træ langs motorveje, banelegemer m.m. Noget tyder faktisk på, at vi har en stor ressource uden for skovene, og vi ved ikke, om vi bruger den ressource på en fornuftig måde. Det meste af det går til energi, men kunne vi bruge det på en mere intelligent måde?