Debat: Byggeloven sænker det arkitektoniske niveau

Et af Arkitektforeningens fremmeste formål er at arbejde for arkitektonisk kvalitet i alle skalaer. Alligevel gør foreningens direktør Lars Autrup i Politiken Byrum (d. 4. juni 2020) sig til talsmand for at fjerne regulering af arkitektur fra planloven for i stedet at styrke byggeloven. Det forekommer ikke gennemtænkt.

Lars Autrup er måske ikke klar over, hvor tæt vi har været på, at hans første ønske blev opfyldt. For bare fem år siden arbejdede en socialdemokratisk minister på at fjerne reguleringen af arkitektur som en mulighed i planloven. Fordi man ville standardisere, effektivisere og dermed øge væksten i byggeriet. Her var imidlertid ingenlunde tale om så at erstatte reguleringen med en ny reguleringsmulighed i byggeloven. For det kan rent ud sagt ikke lade sig gøre. Det er nemlig med den byggeretsgivende lokalplan, at hele projektøkonomien låses fast.

Autrup har ret i, at mange aktører i byggeriet har det korte lys på. I dag er byggeriet ikke i første omgang drevet af brugernes behov. Nej, det bliver snarere drevet af investorer og developere med behov for at få en forrentning og en fortjeneste. For når renten er negativ, søger kapitalen i stigende grad over i ejendomsbranchen, hvor der stadig er en forventning om positiv forrentning.

Når en developer køber en byggegrund, sker det næsten altid til en betinget pris, der afhænger af den endelige lokalplan. Dvs. der er reguleringsmekanismer indbygget i kontrakten, der afhænger af de vilkår, lokalplanen giver for byggeriet. Og netop når du har med kortsigtede developere at gøre, er det vigtigt, at lokalplanen også fastlægger det arkitektoniske ambitionsniveau. Mange ejendomsudviklere har en horisont, der kun rækker frem til femårsafleveringen. De kan ikke selv høste frugterne af at investere i arkitektonisk kvalitet. Derfor skal det arkitektoniske niveau låses fast i en lokalplan.

Det er hamrende naivt at tro, at arkitekturen kan vente med at komme på banen til byggesagsbehandlingen, medmindre målet er at få endnu flere retssager i byggesektoren. Det er da et fromt ønske at styrke mulighederne for at regulere via byggeloven, men det må ikke ske på bekostning af mulighederne i en lokalplan.

Er lokalplanerne forældede? Nej, de er bare meget forskellige. Lokalplaner bliver bestemt ikke brugt lige smart alle steder i landet, men den variation er en del af det lokale selvstyre. Hvis reguleringen af arkitektur går fra de lokalt vedtagne lokalplaner til en centralt vedtaget byggelov, vil alle kommuner skulle indordne sig under laveste fællesnævner.

På Frederiksberg, arbejder vi med rammelokalplaner, når vi skal udvikle større områder. Og med detaljerede projektlokalplaner, når der foreligger et projekt. Skulle den arbejdsform være en hæmsko for den grønne omstilling, som Lars Autrup peger på? På ingen måde. Rammelokalplanen for CBS bycampus danner grundlag for en DGNB-certificering på byområde-niveau. Og mange af de projekter, vi laver detaljerede lokalplaner for, bliver efterfølgende DGNB-certificeret som bygninger. Det gælder også kommunens egne bygninger.

En rammelokalplan fastlægger de overordnede bymæssige greb i et større områdes udvikling, mens en projektlokalplan sikrer den arkitektoniske kvalitet og indpasningen. I en by som Frederiksberg, hvor meget af vores arbejde går med at passe på de eksisterende kvaliteter, kan man ikke forvente at få lov at bygge standardløsninger. Her skal dygtige arkitekter skræddersy projekterne, for at de passer ind.

Naturligvis vil der i projekteringsfasen ske ændringer af et projekt, og så er vi åbne over for at bruge dispensationer, men så har kommunen kontrol med, at ændringer ikke er det samme som forringelser.

For ja, der sker ændringer, efter en lokalplan er vedtaget. Der kan komme nye ejere, der kommer måske nye arkitekter, og man bliver klogere. Så vi skal selvfølgelig kunne agere i disse forandringer. Vi skal være åbne over for nye løsninger, der er mindst lige så gode, men som først viser sig i den senere projektering. Men det kan vi kun, hvis vi har låst ambitionsniveauet fast i den byggeretsgivende lokalplan.

At udvande planloven og fratage kommunerne den lokale regulering af arkitekturen i en lokalplan er et håbløst forslag. Og desværre også et farligt forslag, der tidligere har været tæt på at blive gennemført. Man kan frygte, at det hurtigt kan blive grebet af folk, hvor ambitionerne ikke handler så meget om arkitektur.