Rammevilkår 2: Vi skal bredere ud

Hvordan fordeler I pengene til kunsten på KADK? 

  Vi har jo en designskole og en arkitektskole, som begge har kunstnerisk udviklingsarbejde. Og vi vil gerne have midlerne til at virke på tværs, både af skoler og studiemiljøer. Også i forhold til klimaomstilling, som de kunstneriske uddannelser i høj grad kan bidrage til.  

Efter 30% nedskæring og 2% i omprioriteringsbidrag om året må pengene falde på et tørt sted?  

Man kan sige, at det, der er blevet skåret på, er bevilling til de studerende. Vi kommer ned på 650 studerende fra godt 900. Så det er en betydelig faktor. Derfor kigger vi også andre veje. F.eks. ligger der i finansloven en ny toårig kandidatuddannelse for bygningskonstruktører, som kommer til at ligge på KADK, arkitektskolen i København.  

Teknologisk Institut, Konstruktørforeningen og arkitektskolerne har gennemført en analyse, der viste, at der er et behov på arbejdsmarkedet for netop kombinationen af den håndværksmæssige konstruktørfaglighed og en stærk arkitektfaglighed. For bygningskonstruktørerne har en udfordring. De har en professionsbachelor-uddannelse, som tager 3,5 år. Men så løber de hovedet mod en mur. De kan ikke komme højere op. Den eneste mulighed, de har for at blive kandidat, er i øjeblikket at blive ingeniører på Aalborg Universitet. Der vil vi gerne være med til at styrke værdikæden med en arkitektfaglig vinkel. Samlet set er der flere konstruktører, end der er arkitekter, og mange af konstruktørerne vil gerne vide mere om arkitektur. 

Bliver man så cand.tech.arch.? 

Ja, det er den formelle betegnelse. Det er vigtigt at understrege, at de ikke bliver arkitekter. Vi har kunst, praksis og videnskab som det tredelte vidensgrundlag for arkitekter. Det har man ikke som konstruktør.  

Det er en mere teknisk uddannelse, som gerne skal styrke kompetencerne inden for konstruktørområdet med udgangspunkt i arkitektfaget. Uddannelsen tager afsæt i den nævnte undersøgelse, hvor man bl.a. har været rundt og spørge på mange tegnestuer. Der er nogle mangler derude, og der er nogle kompetencer, de har brug for, som vi i øjeblikket ikke uddanner helt specifikt nok til. 

Hvad er succeskriteriet for uddannelsen?  

Der er sat penge af til, at vi kan optage omkring 25 studerende om året. Vi får allerede mange henvendelser. Jeg talte for nylig med lederen af UCL, Professionshøjskolen i Odense, hvor de siger, at de regner med, at de alene fra Odense kunne have 5-7 stykker om året. Så omkring 10% af deres årgang ville nok være interesseret i sådan en overbygning. Hvis man ganger det op på landsplan, så er det rigeligt interesserede til 25 pladser.  

Så almindeligt uddannede arkitekter, som der bliver færre af, kan bare ikke det der med byggeteknik? 

Det kan man ikke sige så sort-hvidt. Det handler måske mere om, at verden er blevet mere kompliceret. Det er blevet sværere og sværere at bygge et hus. Der var engang, hvor man havde 2-3 materialer, men i dag har vi mange flere muligheder og krav. Tænk bare på hele bæredygtighedsdagsordenen, som vi alle har ansvar for at forholde os til. Tidligere var man som arkitekt først uddannet håndværker og kendte de grundlæggende regler. Da man lavede en tegning i Bedre Byggeskik-tiden for 100 år siden, kunne man have hele huset på et A4-ark. 

Så i stedet for at udvide den klassiske arkitektuddannelse til også at tage sig af det tekniske, så laver man en form for parallelt spor, hvor man uddanner nogen, der har den tekniske viden med noget mere arkitektur på? 

Vi har nogle stramme rammebevillinger på det, du kalder den klassiske arkitektuddannelse, som er svære at ændre på. Derfor er det relevant at se på, hvordan vi også kan bidrage til et generelt løft inden for branchen. Det, der sker med bygningskonstruktører, er, at de i høj grad også har overtaget det digitale, herunder BIM-modellen. Og det betyder, at de sidder utroligt centralt på tegnestuerne. Og hvem er det egentlig, der har byggeteknikken i øjeblikket? Jeg talte med en større dansk tegnestue, der siger, at de var begyndt at holde interne kurser, for de havde masser af konstruktører og masser af arkitekter. De synes sådan set, at de havde brug for at få dem opkvalificeret på byggeteknik. Det, der gør, at man er i stand til at gå ned og arbejde med det, det tror vi er det vigtige. Vores byggebranche er stadig ikke særlig effektiv. Så der er en masse muligheder for, at vi kunne blive bedre til at lave byggerier til alles fordel. Både for bygherren og for rådgiverne. Og for det fælles færdige resultat.  

Bliver uddannelsen dermed ikke mere teknisk og mindre kunstnerisk, trods alt?  

Nej. Arkitektuddannelsen får også fremover det samme kunstneriske grundlag som i dag. Den Beaux Arts-tradition, som vi er rundet af, har noget meget vigtigt at bidrage med i en større fortælling. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at dansk arkitektur klarer sig så godt ude i verden. Det kunne jo faktisk være, fordi der var et kunstnerisk element. At det er kombinationen af noget, der er meget praktisk, noget der er meget videnskabeligt, og så noget der er meget kunstnerisk, der gør, at det får sit særpræg.  

Men man konstaterer samtidig, at tegnestuer opkøbes af ingeniørfirmaer? 

Ja, I år er der blevet betalt omkring 1 milliard fra ingeniørvirksomheder til arkitektvirksomheder. Det er jo i sig selv tankevækkende og siger i hvert fald noget om, at der er nogen, der synes, at arkitektarbejde faktisk er noget – eller meget – værd. Så i stedet for kun at beklage sig så kunne man også sige: ‘Okay, hvordan bruger man den magtposition, og hvad bruger man den til?’  

Der bliver tjent rigtig mange penge i arkitektbranchen. Men i øjeblikket kan man sige, at der sker en differentiering, hvor der er nogen, der kommer til at tjene virkelig meget. Der er en meget stor omsætning i nogle virksomheder, og så er der en masse små virksomheder, som ligger bagved. Man kunne mene, at der sker det i øjeblikket, at der faktisk kommer plads på bagsiden af de store.  

Faktisk mener jeg, at der sker noget i vores fag, som er meget større i de her år, som ikke bare handler om at udvikle sig organisk. Jeg tror, vi potentielt står over for nogle meget store forandringer i faget. 

Som f.eks.? 

At faget risikerer at miste sin definerende betydning.   

Men hvordan hænger det sammen med, at det går rigtig godt, de tjener rigtig mange penge, og de er meget værdifulde? 

Jeg tror, at der sker noget pga. den teknologiske udvikling i øjeblikket. Produktionskapaciteten pr. medarbejder stiger på tegnestuerne. Det er ikke pga. kunstig intelligens eller sådan noget, men fordi man har fået bedre tegneprogrammer og bedre procedurer.   

Der bliver brug for færre arkitekter pr. opgave? 

Dimensioneringen af arkitektuddannelserne betyder, at vi kommer til at mangle arkitekter i fremtiden, når vi ser på aldersudviklingen blandt arkitekter og en generelt positiv udvikling i arkitektfaget. Samtidig ændrer opgaverne sig, og flere tegnestuer laver større og større projekter, længere og længere ude i verden.  

Noget af det, de har tjent deres penge på tidligere, bliver automatiseret. En ingeniør, en bygningskonstruktør og i stigende grad hvem som helst kan faktisk bruge de redskaber, som arkitekten bruger. Og dermed også producere de bygninger. Så derfor har vores strategi været at få arkitekterne bredere ud i branchen. Hvis man ser på, hvordan arkitekter arbejder, så bliver der uddannet stort set lige mange, og de arbejder stort set de samme steder, som de altid har gjort. De seneste tal viser, at 40% af arkitekter arbejder i arkitektvirksomheder, 31% er i anden privat beskæftigelse, 26% i det offentlige, og under 2,6% er ledige. 

Der er mange, der kan lave tekniske løsninger og rapporter, men arkitektens træning i at forestille sig fremtiden, visualisere og diskutere, den er helt særlig. Og derfor har vi også sagt, at vi skal have folk ud på det bredere arbejdsmarked ikke bare i kommunerne, men også mange andre steder, som vi slet ikke kan forestille os i dag, der kunne gøre god brug af arkitekter og designere.