Benspænd i forhold til bæredygtige og tilgængelige boliger

Skal vi nå målet om en betydelig reduktion af byggeriets klimabelastning, skal vi bygge bæredygtige boliger, som almindelige mennesker kan betale. Så hvordan gør vi bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi mere tilgængeligt for andre end fagfolk? Det diskuterer vi på dette års Building Green.

Tidspunkt:

3. november kl. 12.40

Sted:

Forum, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Der bliver bygget boliger på livet løs. Efter et lavpunkt i byggeriet efter finanskrisen, er branchen i fulde omdrejninger, og der bliver bygget både tre-fire gange så for bare 10 år siden. Med al den byggeaktivitet kan man hurtigt få det indtryk, at vi forlænger verden med brædder uden at overveje, hvordan vi kan bygge på en mere bæredygtig måde.

Vi har inviteret to arkitekter til en debat om, hvordan vi bygger fremtidens bæredygtige boliger i en større skala end i dag. Vi tager debatten om, hvad der lige nu spænder ben for at udbrede bæredygtigt byggeri til andre end de sædvanlige aktører.

Samtalen står mellem den erfarne arkitekt MAA og nyslåede co-founder af Home.earth Kasper Guldager Jensen og en repræsentant fra den nye generation af arkitekter Haris Hasenbegovic, arkitekt MAA fra Sleth A/S. Haris har vundet den nystiftede prisopgave Udsyn med sit projekt MAA.tador.

Du kan tilmelde dig gratis via linket.

Moderator

Natalie Mossin, arkitekt MAA, leder af Institut for Bygningskunst og Teknologi på Det Kongelige Akademi

Deltagere

Kasper Guldager Jensen, Arkitekt MAA , Co-founder Home.earth
Haris Hasenbegovic, Arkitekt MAA, Sleth A/S – vinder af Arkitektforeningens prisopgave ‘Udsyn’

Årets tema: Alt er forbundet

Som mennesker er vi alle forbundet med hinanden, naturen og klimaet – også på tværs af landegrænser. Men langt hen ad vejen er vi afkoblet fra denne forbundethed. Vores overforbrug stemmer ikke overens med vores planets ressourcer og begrænsninger, og vores udfordringer med klimaforandringer og biodiversitetskrisen er komplekse. Disse udfordringer gælder også byggebranchen, som fortsat udleder meget CO2 og bruger mange ressourcer. Men det er også her vi kan gøre en stor forskel.

På Building Green København den 3.-4. november får du sat fokus på temaet ’Alt er forbundet’. Du bliver klogere på materialer og hvordan vi bruger dem mere fornuftigt, hvordan vi bliver bedre til at samarbejde, hvordan vi hjælper naturen og hvordan vi mindsker CO2-udledninger fra byggebranchen. Alt sammen så vi sammen kan få forståelse for, at alt er forbundet – som en hjælp til at træffe de rette beslutninger og arbejde for en mere bæredygtig byggebranche.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +