Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/aarskonference-2024-energiarkitektur-i-by-og-land/
Hvordan planlægger og designer vi fremtidens byer og landskaber med plads til urbane energianlæg, solceller, vindmøller, landbrug, vild natur og livskvalitet for alle arter? Det spørgsmål går vi i dybden med i selskab med en minister, arkitekter, planlæggere og andre eksperter på Arkitektforeningens Årskonference 2024.
På årskonferencen kan du møde Casper Nikolajsen, der i år modtog VOLA-prisen for sit adgangsprojekt om et atomkraftværk i en urban have på Aarhus Havn, som næres af overskydende damp fra nedkølingen af kraftværkets tubiner. Illustration: Casper Luis Nikolajsen
Tidspunkt:
23.05.2024 kl. 12:30 - 17:00
Sted:
Charlottenborg, Festsalen, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Arrangeret af:
Arkitektforeningen
Pris:
Gratis for MAA
Gratis for FORUM-medlemmer
Gratis for Studerendemedlem af Arkitektforeningen
1.500 kr. for Ikke-medlem
Tilmelding ikke længere muligt
Store dele af vores energiforsyning skal omlægges, og det betyder store investeringer i vedvarende energianlæg.
Kigger man rundt i de danske landskaber er den vigtige grønne omstilling godt i gang. Men hvordan sikrer vi, at de åbne landskaber ikke udvikler sig til golde solcelleanlæg og enorme vindmølleparker, og i stedet indgår i en helhed med plads til urørt natur, landsbyer, klimaskove, landbrug, rekreative formål og meget mere? Hvordan integrerer vi de pladskrævende energianlæg i byen? Og hvilken rolle spiller arkitekter og planlæggere i den udvikling?
På Arkitektforeningens årskonference kan du bl.a. møde Stine Brochmann Jørgensen som i sit afgangsprojekt reflekterer over atomkraftværket i en grusgrav i Vestjylland. Du kan også møde Casper Luis Nikolajsen, vinder af VOLA-prisen, som i sit afgangsprojekt giver en satirisk men refleksivt bud på atomkraft i en byhave i Mindet på Aarhus Havn.
Se film om deres projekter nedenfor.
Sammen med planlæggere og andre eksperter stiller vi skarpt på visionerne og de dilemmaer og benspænd, som kommer i spil, når vi skal planlægge og designe energilandskaber og bynære energianlæg.
Du kan også møde minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin og høre hans bud på, hvordan regeringen vil sikre de nødvendige balancer mellem energiproduktion og livet på landet.
Rikke Juul Gram, MAA, partner og kreativ direktør i Schønherr, sætter fokus på vores oplevelse af landskabelighed, og Gottlieb Paludan Arkitekter, som deler konkrete eksempler på og erfaringer med design af energianlæg i byerne.
Og sidst, men ikke mindst du kan du møde og mingle med kollegaer på tværs af faget, høre om konkrete cases og være med til at debattere, hvordan vi sikrer de bedste løsninger i den omfattende grønne omstilling, vi står overfor.
Ankomst, registrering og forfriskninger
Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen og ejer af Svendborg Architects
Martin Keiding, arkitekt MAA, redaktør Arkitekten og moderator
Peter Sig Kristensen, projektleder i Teknik & Miljø, Strategi og Udvikling i Viborg Kommune
Thomas Bonde-Hansen, kreativ direktør i Gottlieb Paludan Architects
Rikke Juul Gram, arkitekt MAA, partner og kreativ direktør i Schønherr
Casper Luis Nikolajsen, vinder af VOLA-prisen på Arkitektskolen Aarhus for projektet ”The Monster of Nuclear Energy” og Stine Brochmann Jørgensen for afgangsprojekt om atomkraftværk i en grusgrav i Vestjylland
Moderator: Martin Keiding
Panel: Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør hos Andel, John Strandfelt, partner og arkitekt MAA hos Arkitema og Natalie Mossin, Head of Institute, Det Kongelige Akademi og pennefører på The Copenhagen Lessons