agenda : EARTH #2: Materialer - vedvarende værdi og/eller cirkulation

Debat om klodens rettigheder. Dreyers Fond inviterer til 2. arrangement i debatrækken agenda : EARTH, der er en begyndelse på en bevægelse hen imod en større forståelse for klodens rettigheder samt en opfordring til handling. Advokater og arkitekter sætter med lovgivning og byggeri rammer og rum for vores adfærd, og derfor samler Dreyers Fond markante stemmer inden for jura og arkitektur til agenda : EARTH.

Tidspunkt:

18.05.2022 Kl. 16.00 - 18.00

Sted:

Valencia i Vesterbrogade 32 med indgang via Danske Advokater

Arrangeret af:

Dreyers Fond

Verdens tilstand kalder på bæredygtighed, på tværfaglighed og på en forening af kræfter hen over politiske og geografiske skel. Klimaforandringer stiller menneskeheden foran den største opgave nogensinde, og det kalder på en forståelse af sammenhæng og forbundethed mellem mennesker og natur.

Både det arkitektoniske og juridiske fagområde taler ind i den fælles bestræbelse for at sikre en bæredygtig udvikling, og dét er udgangspunktet for agenda : EARTH. Dette andet arrangement i serien er – som det eneste af de tre – helt på dansk og bærer titlen ‘Materialer – vedvarende værdi og/eller cirkulation.’

Arrangementet er kurateret af Marianne Krogh, mens arkitekt Boris Brormann Jensen er moderator. Indledningsvis er der performance af kunstner Lillibeth Cuenca Rasmussen, der opfører værket Tow with the Flow med arkitekturstuderende fra Det Kongelige Akademi. Forestillingen er udviklet i samarbejde med Art2030, der har billedkunst som motor og inspiration for FNs verdensmål og bl.a. vist på Roskilde Festival, SMK og i New York.

Efterfølgende er der paneldebat om materialer og bæredygtighed samt eksperimentets muligheder. Søren Nielsen fra tegnestuen Vandkunsten indleder med et indlæg og bliver herefter suppleret af de øvrige deltagere, der er Rolf Andersson, udviklingsdirektør i KAB, der har bæredygtighed som strategisk ramme. Desuden Justine Bell fra tegnestue Djernes & Bell, der ofte arbejder med lokale og eksisterende materialer samt Henriette Soja, der er partner hos Horten og en af Danmarks førende advokater inden for miljøret.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +