Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/arv-vesterbro-porten-til-det-moderne/
Udstillingsåbning: ARV - Vesterbro porten til det moderne viser gennem en række nye arkitekturfotografier København V som bydelen, hvor den moderne by fik sit gennembrud.
Udstillingen kan ses hos Prospekt frem til 21.4.2024.
Tidspunkt:
Udstillinsåbning 14.032024. kl.17.00 - 20.00
Sted:
Prospekt, Eriksgade 15, København V
Arrangeret af:
Prospekt i samarbejde med Docomomo Danmark
Sammen med Docomomo Danmark viser Prospekt nye værker af ni fotografer, som alle har arbejdet med modernistisk arkitektur på Vesterbro. Der sættes fokus på de dele af kulturarven, der er fredede, truede eller bare indgår i Vesterbros byrum.
ARV – Vesterbro porten til det moderne bygger på en række opsigtsvækkende erkendelser. Nemlig at Vesterbro repræsenterer den nye by – så langt utopien nu rakte. City plan vest blev ikke ført ud i livet, men vi fik Borgenhus på Halmtorvet, som skulle indgå i planen, og sammen med en lang række andre bygninger og anlæg fra den tidlige til den sene modernisme, udgør Vesterbro et laboratorie for udviklingen af nye bygningstyper; hotellet, forretningsejendommen, slagteriet. Dermed løfter udstillingen sig ud over den enkelte bygning og kæder Vesterbro sammen med den større byudviklings- og arkitekturhistorie.
Docomomo Danmark er del af en organisation, der arbejder for at dokumentere og bevare bygninger, steder og kvarterer af modernistisk arkitektur.
Sammen med arkitekterne Martin Søberg, Grethe Pontoppidan og Ola Wedebrunn herfra, samt studerende fra Kgl. Akademi, peger udstillingen på spørgsmål om kulturarv, bevaring/fredning, transformation, nedrivning.
Seneste eksempler på bygninger i fare for at ændre udtryk eller forsvinde er SAS-huset og Gasværksvejens skole, som er truet af nedrivning.
I udstillingen formidles foreningens arbejde med nye fotografier, skalamodeller, seminarer og byvandringer.
Statens Kunstfond Arkitekturudvalg, Dreyers Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond