Engang var der en sump i udkanten af byen. En tømmergrav og et hospital for prostituerede med kønssygdomme. I dag ligger der et Københavnerikon med en gylden kuppel efter parisisk forbillede.
Glyptotekets bygning er museets allerstørste værk. Det står som et monument i hjertet af København og skaber en helt særlig ramme for museets antikke og 1800-tals kunstværker. Men hvilke fortællinger gemmer sig bag facaderne på den ikoniske bygning fuld af marmor, mosaikker og farver?
I 2023 er København udpeget som international arkitekturhovedstad af UNESCO. I den anledning inviterer Glyptoteket inden for til en særudstilling, der fortæller historien om museets fantastiske arkitektur. Mærk marmoret, prøv kræfter med mosaikhåndværket og se smukke akvareller og sirlige tegninger fra arkitekternes egne hænder.
I udstillingen kommer du med ind bag de rigt udsmykkede facader og får indblik i, hvordan arkitekterne arbejdede, hvilke tanker der ligger bag arkitekturen, og hvordan det var at arbejde for brygger Carl Jacobsen, der havde mange holdninger til, hvordan bygningerne skulle se ud.
Skønhedstemplet
Glyptoteket blev opført af brygger Carl Jacobsen i 1897, efter han og hustruen Ottilia Jacobsen skænkede deres kunstsamling til offentligheden. Han kaldte sit museum Glyptotek (en samling af skulpturer) efter det græske glyptos, der betyder udskæring eller skulptur, og theke, der er et sted, hvor noget er samlet eller opstillet.
Visionen for museet var klar. Carl Jacobsen ville ikke skabe et traditionelt museum. Han ville bygge et skønhedstempel, hvor kunsten kunne tale til alle – og hvor arkitekturen skulle fungere som en storslået ramme.
Et museum, tre bygninger
I dag består Glyptoteket af tre forskellige bygninger. Den første del af museet blev tegnet af en af tidens største arkitekter Vilhelm Dahlerup, der bl.a. er kendt for Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Søpavillonen og Dronning Louises Bro. Det viste sig dog hurtigt, at bygningen ikke var stor nok til at rumme den voksende kunstsamling. Museet måtte udvides, og i 1906 kunne Carl Jacobsen både indvie en tilbygning tegnet af arkitekt Hack Kampmann og Vinterhaven tegnet af Vilhelm Dahlerup.
I 1996 indviede museet endnu en tilbygning, denne gang tegnet af arkitekt Henning Larsens tegnestue. Både Hack Kampmann og Henning Larsen var også berømte arkitekter. Kampmann er især kendt Københavns Politigård, Aarhus Teater og Marselisborg Slot, mens Udenrigsministeriet i Riyadh, Operaen i København og Bølgen i Vejle hører til tegnestuens mest kendte bygninger.
Arkitektur i særklasse
Ved første øjekast virker Glyptotekets arkitektur måske en smule gammeldags. Men kigger man ind bag facaden, finder man moderne materialer og konstruktionsmetoder. Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann var for eksempel ikke bange for at bruge samtidens helt nye industrielle materialer som beton, jern og stål mellem traditionelle materialer som mursten og marmor. Carl Jacobsen inviterede italienske mosaikspecialister til Danmark for at udføre museets helt unikke mosaikgulve. Og på tværs af hele museet spiller dagslyset fra moderne ovenlyskonstruktioner en helt særlig rolle for oplevelsen af arkitekturen og skulpturerne.
Udstillingens design er skabt i samarbejde med JAC Studio.
