BAR+BOG 5: Hvor langt skal man spole tilbage?

Med afsæt i ARKTEKTENS artikel ”Hvor langt skal man spole tilbage?”, tager BAR'kitektur-netværket debatten om en genopbyggelse af Børsen op.

Foto: BorisB17 /iStock

Tidspunkt:

Den 25. april 2024, kl. 17-19.30

Sted:

Bar 105, Møllergade 105, 5700 Svendborg

Arrangeret af:

BAR'kitektur / Arkitektforeningen Østifterne

Efter at Børsen brændte, er emnet til vores næste Bar + bog samtalesalon – ulykkeligvis – blevet endnu mere endnu aktuelt, end vi havde forstillet os.

Med afsæt i ARKTEKTENS artiklen”Hvor langt skal man spole tilbage?”, tager vi debatten om en genopbyggelse af Børsen op. For nogle er det krystalklart at Børsen skal genopbygges No matter what – dog ikke for alle. De sidste dage har medierne været fyldte med udtalelser af fagkyndige, brandmand, politiker og borger, hvor der tages stilling om hvorvidt og hvordan Børsen skal genopbygges og hvilket tidsligt lag, som er det vigtigste.

Der vil være lækre tapas fra Bar105 og mulighed for at købe et gals vin til.

Vel mødt!

Elin, Thorbjørn, Anna og Hanne
BAR’kitektur /Arkitektforeningen Østifterne

Hermed nogle udtræk fra publicerede artikler og udsagn:

“Da ilden stadig brændte i Børsen tirsdag formiddag og derfor i direktøren for Dansk Erhverv, var han hurtig til at love, at Børsen vil blive genopbygget no matter what, som de sagde i 1620’erne, men da flammerne ikke længere stod op bag ham om aftenen, lød det til, at det måske alligevel afhang af, om andre end ejeren af bygningen selv ville bidrage.

Hvis det bliver et fælles projekt at bygge noget på brandtomten, bør det afspejle vores tid. En tid, hvor almindelige mennesker på vej på arbejde viste sig villige til alene for kulturarvens skyld at løbe ind i en brændende bygning, som de ikke ellers havde haft adgang til og måske lidt havde glemt var der, fordi de har travlt med at slukke de konstante, men ubemærkede små ildebrande i deres egne liv.

En tid, hvor ingen fik den mistanke, at de ville andet end hjælpe, da historien stod i brand, som især dem, der havde haft adgang til bygningen, sagde. Og ikke en tid, hvor vi troede, at historien handlede om konger og deres bygninger.

Måske er Børsens brand en anledning til en samtale om, hvem vi bygger smukke bygninger for og til, og hvordan vi bygger dem.”

”Før vi genopbygger Børsen, bør vi overveje hvorfor”, artikel i Dagbladet Information af Anita Brask Rasmussen, 18.4.2024. Læs her

” Alle vores omgivelser, uanset om de er naturlige eller byggede, ikoniske eller helt almindelige, har en æstetisk virkning på os. Også selvom bygningerne ikke bevæger sig, kan de sagtens bevæge os. Hertil kommer de mange betydninger og værdier der ligger indlejret i de historiske lag.

Jeg vil argumentere for en mindre skråsikker og mere ”uren” tilgang der respekterer det bedste fra de forskellige perioder. Det må handle om at bevare så meget originalmateriale som muligt og at genopføre bygningen i overensstemmelse med de mest sikre historiske spor – til glæde for alle nutidige og fremtidige generationer.”

”Børsen- what to do?”, opslag på LinkedIn af Nicolai Bo Andersen, Professor MSO i bæredygtig bygningskultur, 18.4.2024. Læs her

”(…) er Børsen bevaringsværdig på grund af sin ’ikoniske’ arkitektur? Sin historie? Begge dele? Hvilke dele af historien er det, der retfærdiggør ideen om kulturarv her: Kolonierne? Slavehandlen? Finanskapitalen? (…) Alt i alt er jeg nok bare ikke særlig ’stolt’ af Børsen. Ikke som bygning, og da slet ikke som ’symbol´.”

”Er Børsen virkelig et monument, vi bør være stolte af?”, debatindlæg i Politiken af Dominique Routhier, forsker og forfatter, 18.4.2024. Læs her

 

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +