Build for Biodiversity

Ny konference om biodiversitet i arkitektur og byggeri.

Oskar A. Peitersen

Tidspunkt:

3. juni-4. juni 2021

Sted:

Charlottehaven Hjørringgade 12C, 2100 København Ø & online

Arrangeret af:

Building Green

Listen af gode grunde til at sætte biodiversiteten i fokus er lang. De fleste steder i verden har naturen det ikke godt, den mangler plads, og Danmark er ingen undtagelse. Vi kan sætte ind mange steder, men på konferencen Build for Biodiversity tager vi udgangspunkt i den urbane biodiversitet.

Tid til handling

Det er tid til at lukke naturen ind ad byportene! Vi kan lukke biodiversitet ind i nybyggeri, anlæg, drift, renovering og omdannelse af det bebyggede miljø. Men hvorfor gør vi det ikke? Nogle af de største udfordringer for mere urban biodiversitet er mangel på viden og visionære eksempler at spejle sig i. Politisk vilje og rammebetingelser sætter heller ikke skub i den helt store omstilling. Lad os ændre det!

Til Build for Biodiversity mødes branchen for at diskutere, hvordan vi kan imødekomme potentialet for mere biodiversitet i arkitektur og byggeri. Vær med og tag del i vidensdelingen, så vi sammen kan komme ud over de udfordringer, der opstår på vejen mod mere urban biodiversitet.

2 dage med biodiversitet i fokus

Vi lancerer programmet i januar, og du kan blandt andet se frem til at høre tegnestuers syn på, hvordan naturen kan integreres i byerne. Du bliver også klogere på, hvordan naturen kan inddrages, uanset om der er tale om nybyggeri, renovering eller etablerede bygninger.

Årets temaer er:

• Æstetik
• Dokumentation
• Klimatilpasning
• Livskvalitet

 

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +