Building Green Aarhus

Over 2 dage kan du opleve 80 talere på 3 scener og 70 udstillere med produkter og løsninger, der sætter fokus på bæredygtige tiltag til byggeriet. De 3 scener vil være fyldt med inspirerende keynotes og debatter, der alle giver dig ny viden og inspiration til dit arbejde med bæredygtigt byggeri og arkitektur. Under temaet ‘Livgivende byer og arkitektur’ får du stillet skarpt på, hvordan byer kan være livgivende og give mere liv tilbage, end de tager.

Naturbyen-af-EFFEKT Building Green

Naturbyen af EFFEKT

Tidspunkt:

10.- 11.04.2024

Sted:

Aarhus Congress Center

Arrangeret af:

Building Green

Byggebranchen anno 2024 er præget af stor kompleksitet og rivende udvikling. Vi står midt i en grøn omstilling, hvor emner som LCA, grænseværdier, certificeringer, dokumentation og taksonomi er på alles læber. Der er så mange hensyn, vi skal tage, når vi bygger og udvikler, men hvordan kan vi sikre, at vi tager de rigtige valg, der er med til at bidrage positivt til det liv, der skal leves i og omkring vores projekter?

Hvis vi skal bygge inden for de planetære grænser, kræver det en stor omvæltning af den måde, vi bygger på. Nogle ting skal vi blive bedre til, nogle ting skal vi helt droppe, og nogle ting bliver vi nødt til at gentænke og genoverveje. Hvis vores byer og boliger skal have et markant andet udledningsaftryk og skal bygges på markant anderledes måder, kræver det et opgør med, hvad vi bygger og ikke mindst hvorfor.

Building Green Aarhus bliver afholdt den 10.-11. april 2024 i Aarhus Congress Center. Her får du sat fokus på temaet ’Livgivende byer og arkitektur’. Vi fortsætter med at se mod den regenerative tilgang til byggeri, og du bliver klogere på, hvordan byer kan være livgivende og give mere liv tilbage, end de tager. Du får sat fokus på livet i og omkring vores byer, sunde byer, der ikke belaster klima og helbred og byer, der er gode at bo i. Du får også sat fokus på genbrug, transformation og renovering af bygninger i byerne.

Se program for begge dage

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +