Copenhagen Light Festival 2022

Den årlige lysfestival løber af stablen i København over tre uger i februar og byder på både danske og internationale kunstnere og designere. I dette tidsrum skabes anderledes æstetikker i de københavnske byområder, og vintersæsonen udtrykkes på nye og fascinerende måder gennem arkitekturbelysning, kunst, design og installationer.

Corona - Black Hole Sun, Kollision Design Office.

Tidspunkt:

04.-27.02.2022

Sted:

København

Arrangeret af:

Copenhagen Light Festival

Det summer i kulisserne hos Copenhagen Light Festival efter de over 500.000 besøgende sidste år, der gjorde festivalen til Danmarks mest besøgte. Festivalen afvikles i et nyt og udvidet format fra den 4.-27. februar 2022 – nu også støttet af Royal Unibrew som ny hovedsponsor.

Aftalen giver Copenhagen Light Festival mulighed for at præsentere flere flotte værker og flere oplevelser for de besøgende.

Copenhagen Light Festival har fået over 100 flotte forslag

Festivalen udskrev i sommeren 2021 et Open Call, som inviterede kunstnere fra hele verden til at indsende deres ideer og lysværker til festivalen. Mere end 100 etablerede og spirende kunstnere har siden indsendt værker, der indgår i planlægningen af den kommende festival.

“Vi har fået mange fantastiske forslag. Vi knokler nu for at udvælge og finansiere dem, der gør Copenhagen Light Festival unik, skaber besøg og vil blive vist i de mest sete internationale medier”, siger Jesper Kongshaug, der er bestyrelsesformand for Copenhagen Light Festival.

Royal Unibrew ny hovedsponsor: mere til flere

Copenhagen Light Festival har indledt samarbejde med Royal Unibrew, der bliver festivalens største private hovedsponsor. Det nye samarbejde bidrager bl.a. med store muligheder for at sikre de besøgende en fuldendt palette af oplevelser i vintertiden.

Samtidig har festivalen også modtaget en foreløbig 3 års-bevilling til driften af festivalen fra Københavns Kommune. Målet er at sikre, at festivalen bliver en fast del af det kulturelle udbud i det vintermørke København.

”Vi er både stolte af og glade for at indgå samarbejde med Copenhagen Light Festival,” siger Kasper Ryttersgaard, der er direktør for det danske marked hos Royal Unibrew. ”Festivalen har på få år formået at give den kulturelle festivalscene i Danmark et nyt, anderledes og markant udtryk. Det er en ære, at støtte festivalen og lyskunsten, og vi ser frem til at bidrage til videreudvikling af festivalen, så endnu flere besøgende også kan få flere oplevelser. Det kan for eksempel være med mere til smags- og lytte-sanserne – særligt også de yngre og unge besøgende, siger Kasper Ryttersgaard, landechef i Royal Unibrew.

Ruter

Festivalen udbygger succesen med gå-, løbe og cykelruter på ca. 2 km, 5 og 10 km.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +