Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/folkemoedet-morgenkaffe-og-debat-om-arkitektur-og-planlaegning-paa-energioe-bornholm/
Er du på Folkemødet, så kom med, når Arkitektforeningen inviterer til morgenmad, mingling og debat på kanten af Østersøen. Vi samler både lokale og besøgende arkitekter og andre interesserede til en hyggelig start på dagen og tager samtidig en snak om placering og udformning af det kommende landanlæg for EnergiØ Bornholm. Resten af landet kan nemlig lære af de bornholmske erfaringer.
Foto: Christina Andreasen, Kalas-Kalas
Tidspunkt:
16. juni, kl. 9-10.30
Sted:
Kalas i Sandvig
Arrangeret af:
Arkitektforeningen
Pris:
Gratis
Kom med, når Arkitektforeningen inviterer lokale og besøgende til uformel og hyggelig morgenkaffe, friskbagt morgenbrød og mingling på Sandvigs populære ishus Kalas. Vi samler både lokale og besøgende arkitekter og andre interesserede til en hyggelig start på dagen og tager samtidig en snak om placering og udformning af det kommende landanlæg for EnergiØ Bornholm.
Landanlægget er en del af den kommende havvindmøllepark ud for Bornholm, der skal producere 3 GW vedvarende strøm. Anlæggets omfang har skabt stor debat på øen: Selve det tekniske areal bliver omkring 52 hektar stort, og det samlede anlæg, inklusive beplantning, adgangsveje, regnvandssøer, løber op i hele 107 hektar.
Diskussioner som denne vil brede sig over hele landet, fordi massiv omlægning til vedvarende energi, hvor vindmøller og solcelleparker vil fylde stadig mere i landskabet. Det kræver, at kommuner og staten styrker den fysiske planlægning, og til arrangementet på Kalas tager vi snakken om de hidtidige erfaringer og arkitekternes roller.
Til morgenarrangementet kan du møde Anka Nordvig Sonne, fysisk planlægger og faglig koordinator for PLAN afdelingen i Bornholms Regionskommune, som vil fortælle om processen, og Rikke Juul Gram fra tegnestuen Schønherr, der er én af to eksterne arkitekter, som er tilknyttet EnergiØ Bornholm for at understøtte den arkitektoniske proces i projektet.
Anka og Rikke går på ca. kl. 9.15 og samtalen tager ca. 20 min.
Arrangementet er gratis.