Hvad kan vi lære af velfærdsbyens idealer?

Efterkrigstidens velfærdsby skulle bidrage til det gode liv og samtidig løse nogle af de store samfundsproblemer. Men i dag er velfærdsbyen snarere blevet en velstandsby for især velhavende, veluddannede børnefamilier. Hvordan kom vi hertil, og hvad kan vi lære af de gamle idealer?

Med de bedste tanker om det gode liv, gik man efter Anden Verdenskrig i gang med at udvikle byerne på helt nye måder. De trængte byer med forurening, sygdomme og boligmangel skulle erstattes af nye velfærdsbyer, der med luft og plads kunne danne rammen om det gode liv. Idealerne var stærke, og byerne blev skabt med en arkitektur formet af rationalitet og nye, moderne byggemetoder.

Men hvor står vi i dag? Kan vi stadig tale om en velfærdsby eller er det værd at skue tilbage mod de idealer, der prægede efterkrigstidens byer?

I anledning af bogudgivelsen ”The Welfare City in Transition” sætter MorgenDAC fokus på erfaringer fra den tid, hvor vi byggede allermest, og på hvad vi kan lære, når vi skal håndtere nutidens urbane udfordringer. Både i forhold til social ingeniørkunst, den blandede by og det offentliges rolle i byernes udvikling.

Mød en af bogens redaktører, kunst- og arkitekturhistoriker Signe Sophie Bøggild, og byplanforsker, arkitekt Jesper Pagh.

Dagens vært er Lars Fjendbo Møller.

Denne MorgenDAC er en del af Copenhagen Architecture Festival, og bogen ”The Welfare City in Transition” udgives i forlængelse af årets festivaltema ”Velfærdsbyen i forandring”. Bogen udgives af Copenhagen Architecture Festival og Arkitektens Forlag.