Det er en supertanker, der skal vendes, plejer man gerne at sige om byggeriet, som har en stor del af klodens problemer på samvittigheden. Men hvor skal presset komme fra, hvis supertankeren skal vendes langt hurtigere – og med radikale forandringer til følge?
Det er en efterhånden meget velkendt sandhed, at byggeriet står for en enorm belastning af kloden. Det er også en kendt sandhed, at selvom bæredygtighed har tapetseret dagsordenen i en årrække, så er byggeriet stadig langt fra at være det.
Det får flere og flere kritikere i og uden for byggeriet til at rejse spørgsmål til, om den radikale systemiske omstilling overhovedet kan komme indefra. Er der i virkeligheden brug for et totalt opgør med hele måden byggeriet fungerer på i dag og med dem, der er en del af det?
Eller er det omvendt umuligt at forestille sig forandringer, uden at byggeriets mange aktører selv er en væsentlig del af det?
Hvordan tager man det abstrakte globale ansvar på sig, når der samtidig er mange andre og helt konkrete hensyn, som skal gå op – eller når andre virksomheder eller nationer ikke helt påtager sig samme ansvar? Er det overhovedet muligt at handle inden for de planetære grænser og samtidig have en forretning?
Til denne MorgenDAC ser vi på, hvad der kan accelerere en radikal bæredygtig omstilling af byggeriet – fra politiske krav til nye forretningsmodeller og forbi den udskamning, der også er begyndt at dukke op af især politikere og virksomheder.
Det gør vi sammen med Rasmus Nørgaard, der både står bag NREP og nu også Home.Earth, og Simon Kjær, der foruden af være leder af Queen Mary Center også har række bøger på CV’et, bl.a. ’Grøn samfundsteori’, der udkommer senere på året.
