Hvordan kan etagebyggeri bygges så effektivt og CO2-neutralt som muligt?

Ved to erhvervsarrangementer den 23. januar i København og den 2. februar i Aarhus kan du komme indenfor i maskinrummet på Realdania By & Byg igangværende udviklingsbyggerier indenfor de to kategorier "MiniCO2 etagehusene" og "Det effektive byggeri. Hør om de første erfaringer fra de tre etagebyggerier, der indtil videre er planlagt.

Fotokredit: Realdania By & Byg, JAJA Architects, ONV Arkitekter og MOE Ingeniører

Tidspunkt:

02. Februar 2023 kl. 13.00-15.30

Sted:

Godsbanen (konferencesalen Remisen), Skovgaardsgade 3, Aarhus

Arrangeret af:

Realdania By & Byg

I skala 1:1 skal udviklingsbyggerierne skabe og afprøve ny viden i byggeriet og udvikle nye løsninger. Derudover er målet at hjælpe byggebranchen til at bygge så effektivt så muligt og herigennem undgå spild, svind og mangler.

Kl. 13.00-13.45 Introduktion til Realdania By & Byg og arbejdet med forsøgsbyggerier

Anne Mette Rahbæk, udviklingsdirektør i Realdania By & Byg, giver en introduktion til Realdania By & Bygs projekter og arbejde med at optimere bl.a. anlægsprojekter, bygningsdrift og byudvikling i forhold til samfundsansvar og verdensmål.

Hør om, hvordan selskabet sætter forandring indenfor byggeriet på formel via forsøgsbyggerier, og hvordan et forsøgsbyggeri bliver til: Hvilken dagsorden skal det understøtte, hvilken viden skal afprøves, hvordan udformes forsøgsdesignet, hvordan sikres valide svar, og hvordan skaleres viden? Og hvilket særkende har Realdania By & Byg som bygherre?

Kl. 13.45-14.25: Case: Det effektive byggeri – samarbejdserfaringer fra et gennemdigitaliseret byggeri

Peter Fangel, projektchef i Realdania By & Byg, giver en introduktion til udviklingsbyggeriet Det effektive byggeri og fortæller om de første resultater. Hør bl.a. om en helt ny samarbejdsmodel mellem bygherre, rådgiver og entreprenør og om de første hands on-erfaringer med digitale værktøjer. Begge dele med fokus på at gøre etagebyggeriet klar til at blive bygget uden nævneværdige fejl, mangler og spild.

Kl. 14.25-14.35: Pause med kaffe og kage

Kl. 14.35-15.15 Case: MiniCO2 Etagehus TRÆ – status og første erfaringer

Jørgen Søndermark, projektchef i Realdania By & Byg, giver en introduktion til de to udviklingsbyggerier MiniCO2 etagehusene i træ og tegl. Han går i dybden med MiniCO2 Etagehus TRÆ, som snart går i jorden, og fortæller om både succeser og benspænd, bl.a. biogen isolering overfor brandkrav samt akustik- og brandtest af et helt nyt etagedæk. I det hele taget tænkes der hybridt ud af boksen, men indenfor træets egen verden.

Kl. 15.15-15.30 Afrunding og spørgsmål

Er der flere forsøgsbyggerier i vente?

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +