Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/maa-frokost-fra-skrald-til-multifunktionel-have-og-madmarked-i-groenland/
I sit afgangsprojekt har MAA Christian Reese designet en multifunktionel have og madmarked i Grønland ved hjælp af lokalt sourcede materialer som genbrugt pap og papir samt sten og tørv. Spis din frokost ved skærmen og hør om det visionære projekt til næste MAA-frokost.
Tidspunkt:
03.04.2024 kl. 12:15 - 12:45
Arrangeret af:
Arkitektforeningen
Pris:
Gratis for MAA
Gratis for Studerendemedlem af Arkitektforeningen
Gratis for FORUM-medlemmer
Gratis for Ikke-medlem
Tilmelding ikke længere muligt
Hvad enten ens motivation er drevet af et fokus på bæredygtighed, klimaforandringer, økonomi eller noget fjerde, kan de fleste blive enige om, at det er godt at undgå spild. Men kan vi også bruge spild som en drivkraft til at skabe en bæredygtig fødevareforsyning?
I en tid, hvor forsyningspolitik og sikkerhedspolitik er uløseligt filtret ind i hinanden, og verden er forbundet som aldrig før, er det grønlandske samfund – præcis som det danske – blevet mere afhængig af sin omverden. Og det betyder blandt andet, at globale sygdomsudbrud, geopolitiske spændinger eller konflikter kan få direkte indvirkning på forsyninger, stabilitet og velvære i én af verdens mest afsondrede regioner.
Udfordringen kræver, at vi mennesker må og skal gentænke fødevaresystemer, opfattelser og ressourcer som en del af løsningen. Så hvad nu, hvis den ene organismes forfald kunne blive næring for den anden?
Ud fra denne devise har arkitekt MAA Christian Reese tegnet en multifunktionel have og madmarked i Nuuk i Grønland.
Med projektet “A Non-Linear Land of Human Beings (Inuit Nunaat) – The Inter-connection of Trash and Treasure”, udforsker han fødevareproduktion og affaldssystem i Grønland. Og spørger, om et sted, der før har været afhængig af forsyninger via fly og moderne transportmidler, kan opnå egenproduktion af det mest livsvigtige og skrøbelige, vi har – vores mad.
Hør mere til næste MAA-frokost.