Medlemsfrokost fra Grønland

Mød arkitekt MAA Sofie Frydenrejn Johansen der fortæller om sine opgaver som landskabsarkitekt i Grønland

Prosjekt 67: shelter i Kangerlussuaq. Foto: Sofie Frydenrejn Johansen

Tidspunkt:

11.10.2021 kl. 12.15-12.45

Sted:

Online

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

I forbindelse med nomineringen af UNESCOs verdensarvsområde indenfor natur og kulturarv: Aasivissuit – Nipisat. Inuit Hunting Ground between Ice and Sea i 2018 skal det store område formidles.

Grundet lokal kendskab og som en af de eneste landskabsarkitekter i Grønland, blev Sofie Frydenrejn Johansen mere og mere integreret i projektet allerede under fundansøgningsprocessen og særligt nu i den igangværende fase, hvor pilotprojekter, sårbarhedsvurderinger og masterplaner skal udformes til videreformidling.

Formidlingen af det store område sker i et samråd af forskellige specialister indenfor arkæologi, nationalmuseet, naturinstituttet, uddannelsesinstitutioner mm. og ikke mindst tovholderen på hele UNESCO-området, sitemanager og parkrangeren.

Sofie arbejder på forskellige niveauer, hvor hun rådgiver og udarbejder masterplaner, samtidig projekterer hun forberedende tiltag og formidlingstiltag både i landskabet såvel som i museumsregi. Desuden igangsætter og støtter hun op om samarbejder med andre arkitekter, kunstnere og deres projekter i UNESCO – området, men også i lokalsamfundet.

Sofie vil på mødet fortælle om det at være landskabsarkitekt i Grønland og de projekter hun er involveret i med UNESCO-formidlingen som den røde tråd.

Medlemsfrokost

Hver anden mandag inviterer Arkitektforeningen til digitale frokostmøder kl. 12.15-12.45 med en ny oplægsholder hver gang. Oplægsholderne finder vi i efteråret 2021 blandt vores kompetente medlemmer i vækstlaget. De fortæller om, hvad det er der driver dem som arkitekt og viser et eller flere projekter de er stolte af.

Formålet med frokostmøderne er at give et indblik i bredden og diversiteten i vores fag. Samtidig er frokostmøderne en mulighed for at få faglige input til ens eget arbejde og udforske samarbejdspotentialer på tværs af arbejdspladser og -opgaver.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +