Om Bauhaus i AAA-Sydjylland

Aktive Aldrende Arkitekter i Sydjylland inviterer til jubilæumsarrangement i anledning af 100-års Bauhaus-jubilæum sidste år.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Tidspunkt:

06.02.2020 Kl 11-15

Sted:

Lido-bygningen, Fredericiavej 88C, 7100 Vejle

Arrangeret af:

Aktive Aldrende Arkitekter i Sydjylland

Aktive Aldrende Arkitekter i Sydjylland (AAA-Sydjylland) starter 2020 med et jubilæumsarrangement i anledning af 100-års Bauhaus-jubilæum sidste år. Arrangementet er en kombination af fagligt oplæg på højt niveau, lokal arkitekturhistorie og en besigtigelse af funkis-byggerier.

Vi opfordrer desuden deltagerne til at bidrage med eksempler på Bauhaus-inspireret arkitektur i jeres sydjyske byer (medbringes på et usb-stik).

Program

11:00 Velkomst og program v/ Birger Lilja Kristoffersen.

11:15 Forelæsning om Bauhaus skolen og dens betydning for eftertiden v/ arkitekt MAA Peter Mandal Hansen, studielektor ved Arkitektskolen i Aarhus.

12:00 Historien om Lido-bygningen v/ Bertel Nielsen.
Bertel Nielsen er medindehaver af byggeselskabet Bertel Nielsen A/S. Han er 3. generation i byggefirmaet, der startede med farfaren, der også hed Bertel Nielsen (1890-1960), der bl.a. byggede LIDO, Hotel Australia (i dag Cabinn), Gammel Havn, Mølholm Kirke og mange andre byggerier i Vejle. Bertel Nielsen står i samarbejde med Henning Larsen Architects bag udviklingen af Bølgen, der er blevet et arkitektonisk ikon for Vejle.

12:15 Rundvisning i Lido-huset v/ Bertel Nielsen

12:45 Frokost

13:15 Besigtigelse af nabolagets Bauhaus inspirerede huse – v/ arkitekt MAA Henrik Stjernholm Se også www.arkitekturguide.vejle.dk.

14:15 Eksempler fra de andre sydjyske byer (ved deltagerne)

15:00 Afslutning

Tilmelding

Udover tilmelding vil vi også bede jer om at angive, om I medbringer eksempler.
Tilmelding og angivelse af eksempler sendes til Bodil Øllgaard på bodil0604@hotmail.com
senest torsdag den 30. januar. Man kan som altid tage en ledsager med – men husk at tilmelde vedkommende.

Pris

Arrangementet finansieres af Arkitektforeningen.
Derudover sørger vi for en let frokost, som betales på stedet (maks. 100 kr.).

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +