Vandreudstilling om dansk verdensmålsarkitektur i Holstebro

Kan vi bygge os til en bedre fremtid? Holstebro Udvikling P/S og Arkitektforeningen Vestjylland inviterer indenfor til udstillingen ”Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 verdensmål”. Det sker i uge 35 og 36 2023 på Sygehusgrunden i Holstebro. Alle interesserede inviteres til at udforske og blive inspireret af arkitekturens rolle i at opnå FN’s verdensmål. Udstillingen er gratis.

Game Street Mekka i Viborg er blandt de udstillede projekter. Arkitekt: EFFEKT // Fotograf: Rasmus Hjortshøj

Tidspunkt:

Åbning 29/8 2023 kl. 17:00-19:30. Udstillingen kan ses indtil 11/9

Sted:

Lægårdvej 12, bygning 18, 7500 Holstebro. Start i bygning 18, etage 4 + 5

Arrangeret af:

Holstebro Udvikling P/S og Arkitektforeningen Vestjylland

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Gamle bygninger, der bliver genbrugt til nye formål. Nybyggeri af materialer som træ, halm og strå. Og nye lokale mødesteder og byudvikling, der kan hjælpe med at håndtere voldsom regn og stigende havvand.

Det er blot nogle få eksempler på, hvad der kan ske, når arkitekter tænker i nye løsninger for fremtidens byer, bygninger og landskaber. Arkitekturen er nemlig en afgørende brik, hvis vi skal lykkes med at skabe en mere bæredygtig verden og nå FN’s 17 Verdensmål inden 2030. Tænker vi os om, når vi bygger nyt eller om, tilbyder arkitekturen løsninger, der taler ind i store aktuelle samfundsudfordringer som klima, biodiversitet, ressourcemangel, sundhed, trivsel og inklusion.

Sådan lyder baggrunden for den landsdækkende vandreudstilling ”Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 Verdensmål – kan vi bygge os til en bedre fremtid?”, som er arrangeret af Arkitektforeningen. Udstillingen viser 27 arkitekturprojekter fra hele landet.

Fra den 29. august-11. september 2023 er turen kommet til Holstebro, hvor udstillingen kan opleves på Sygehusgrunden, der selv står over for en større omdannelse.

Se udstillingen på egen hånd frem til 11. september

Du kan se udstillingen frem til 11. september. Det er gratis, men kræver at du tilmelder dig.

Du kan enten tilmelde dig en adgang, hvor du selv kan gå rundt og se udstillingen, eller du kan tilmelde dig en adgang med et kort introduktion af en arkitekt plus udstilling.

Se mere på Holstebro Udviklings website

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +