Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/19-projekter-kaemper-om-aarets-arne-2022/
Hermodsgade. Foto: Holscher Nordberg Architecture and Planning
19 værker nåede gennem nåleøjet og kan bryste sig af at være indstillet til Året Arne. Nu skal hele landets MAA’er stemme om, hvilke fem værker, der skal nomineres til hovedstadens eftertragtede arkitekturpris.
Hermodsgade. Foto: Holscher Nordberg Architecture and Planning
I løbet af oktober måned er 26 værker blevet indstillet 67 gange til Årets Arne, og af de værker levede 19 op til kriterierne for prisen. Frem til den 5. december kan Arkitektforeningens medlemmer stemme på fem værker og afgøre, hvilke værker der kan kalde sig nomineret til Årets Arne 2022.
Hvis du er MAA, modtager du et link til afstemningen på din e-mail i løbet af de næste par dage. Husk at tjekke dit spamfilter, da mailen afsendes fra Surveyxact. Hvis du ikke har modtaget en mail, kan du sende en mail til sekretaer@arkitektforeningen.dk.
Når de nominerede er fundet, skal de beses af prisens jury ved værkbesøg, hvorefter vinderen kåres i forbindelse med Lokalafdeling Københavns nytårskur i januar 2023.
Med udgangspunkt i Edvard Glæsels oprindelige planer for de helende haver på Bispebjerg Hospital (Martin Nyrop, 1913) er indført beplantninger og strukturer, der har genskabt rum i rum og forløb af rum for at styrke havernes historiske dybde, oplevelsesrigdom, rekreative kvaliteter og rækkevidde.
Glæsels planer er reaktualiserede, både som rekonstruktion, revitalisering og som inspiration til, hvorledes beplantninger, øget tilgængelighed og nye funktioner som lysthus og pergola kan indarbejdes i haverne. Glæsels oprindelige planer ligger under alle realiserede forandringer, der indgår i den eksisterende struktur på en sådan måde, at de virker sammen med de oprindelige intentioner bag de fredede haver.
Arkitekt og landskabsarkitekt: Erik Brandt Dam arkitekter i samarbejde med landskabsarkitekt Charlotte Skibsted
Ingeniør: MOE
Bygherre: Region Hovedstaden
På en villavej placeres et skur og garage sammen med en bungalow fra 40’erne. De står som pavilloner i haven og griber om sig med dobbeltdøre, hegn, havelåge og belægning. Projektet er en undersøgelse af alle de dele der indgår i en byggeprocess; Konstruktion, facade, tag, tagrender, døre, dørhåntag, belægning, håndværk etc.
I hver en del opdager man en verden fuld af materialer, kompleksitet og potentialer. Og pludselig, kan selv det at tegne et lille skur, blive til en mulighed for at bygge noget særligt.
Arkitekt: Philip Lütken
Huset står i et uroligt byrum i dialog med højbane, station, transformerstation og Koppels brutale bygning samtidig med at den danner en rolig have til leg og krop.
Hus og anlæg har et ’inde’ og et ’udenom’. ’Inde’ er husets 6 Dojo der står støbt i beton, foret med egetræskabe der rummer klubbernes artefakter. I de 6 Dojo hersker ro, dedikation og koncentration. De stables og skaber udkragningen og derved den inkluderende ankomst. ’Udenom’ er terrasser, landskab og etager rundt om Dojo-kernen. Her er skabt til et let, dynamisk og uformelt klub- og byliv. Sanselige slidstærke materialer.
Arkitekt og landskabsarkitekt: Entasis
Ingeniør: Henry Jensen
Entreprenør: Kornerup
Projektet tager udgangspunkt i det fragmenterede villakvarter lige bag Amager Strandpark, som har stor spredning i arkitekturen i form af villaer fra 1950´erne og frem til i dag. Projektet forsøger at besvare dels forholdet til selve grunden, de påkrævede funktioner, indarbejde de forskellige skalaer i det arkitektonisk fragmenterede område. Huset er så at sige tænkt som at “stramme op” på sin beliggenhed qua sin hvide, rolige facadefarve og sin sparsomme materiale palette. Huset aftager i skala indad mod grunden via flere tagterrasser for at imødekomme de omkringliggende villaers skala og åbne sig mod haven.
Arkitekt: Jeba Arkitekter og Martin Kallesø arkitekter
Transformationen af Købmagergade 44-46 og 50 har revitaliseret såvel bygningerne som konteksten, Nina Bangs Plads, Købmagergade og Trinitatis Plads, hvor hovedindgangen er genskabt.
Projektets udgangspunkt var bygningernes historie, oprindelige arkitektur og farvesætning. Der er opført to nye bygninger, der binder bygningskomplekset sammen til en ny helhed. Det arkitektoniske anslag er, at de nye tilbygninger optræder som et nyt arkitektonisk ”lag” af genkendelige nye tilføjelser, med en præcis sondring mellem gammelt og nyt. Overdækningerne af gårdrummene tilvejebringer nye grønne gårdrum og glasoverdækningerne har skabt nye rum til offentligt liv de tidligere gemte passager. Projektet blev DGNB certificeret.
Arkitekt: BBP
Samarbejdspartnere: 1:1 Landskab
Bygherre: Hines Nordic
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører
Indretningsdesign: Martin Brudnizki Design Studio
Entreprenør: Hoffmann
Børnehuset Egedammen er et svanemærket klimavenligt børnehus i CLT-massivtræ og genbrugstegl med cementfri kalkmørtel.
Facadernes buer og murede stik skyldes, at disse kan udføres uden CO2 udledende cement og stålarmering. Der er valgt nye stærke røde mursten til overliggere, som ingeniøren kan regne på uden armering, og svage gule genbrugstegl som udfyldning. Murkronens takker skyldes de tre rækker med solceller.
Børnehuset er indvendigt tænkt som en række af rumoplevelser, en slags én suite, med forskellige rumhøjder, bredder, lysindfald, efterklangstider og materialer. Små og store rum afløser hinanden som en række af udvidelser og sammentrækninger.
Arkitekt: BBP
Landskab: Thing Brandt Landskab
Bygherre: Gladsaxe Kommune
Ingeniør: Lyngkilde Ingeniører
Entreprenør: JAKON
Bæredygtighed, stedets ånd og historie er basis for det nye Børnehus Grønnegården. Børnehuset ligger ved siden af den gamle Grønnegård, som er en af Gladsaxes få tilbageværende gårde fra før 1900-tallet. Børnehuset er bygget i samspil med det eksisterende miljø, så det nye fremhæver kvaliteten i det gamle, der på den måde revitaliseres.
Det nye børnehus er opført af genbrugstegl og bærende CLT massivtræselementer, med træfiberisolering og udvendig træbeklædning. En ny konstruktion, der består udelukkende af træ uden plastmembraner, eller cementplader. Den megen brug af træ, der har indlejret CO₂, gør bygningen til ét stort CO₂ lager.
Arkitekt: BBP
Landskab: Thing Brandt Landskab
Bygherre: Gladsaxe Kommune
Ingeniør: Lyngkilde Ingeniører
Entreprenør: ELINDCO
Bygherren for Raunkjærhus ønskede et selvforsynende hus, der kunne blive til både et laboratorium for bæredygtige materialer og en legeplads til deres tre børn. Dialogen mellem de to ambitioner viser sig i sammensætningen af de forskellige rum i huset. En stor kælder rummer alle de tekniske anlæg til solceller, batteri, det cirkulære brusesystem, regnvandstønde, og giver samtidig plads til et værksted og en minifodboldbane. Den 3-etagers-høje vinterhave er med til at regulere husets indeklima, og fungerer tillige som en vertikal klatrevæg med hængekøjer. Hele bygningen er åndbar med korkfacader og lerplade indeni, og bygningen genererer overskudsstrøm til naboer om sommeren.
Arkitekt: Scott Grabvac
Samarbejdspartnere: Lynge Pallesen, Cand. Arch.
Bydelen Carlsberg Byen defineres af de mange murstensfacader, rige på tekstur i menneskelig skala, varmt røde og med patina. Pasteurs Tårn falder godt ind med sin cortenstålsfacade, rig på tekstur i menneskelig skala, varm rød og med patina. Tårnet repræsenterer sin bydel og markerer sit byrum, i overgangen mellem det grønne JC Jacobsens Have og det historiske industrikvarter.
Tårnet bliver derfor en kortnål i byen. Ligesom et tårn skal være. Hjørnevinduerne forskyder volumens tyngde til midten, og det slanke tårn skyder yderligere til højden. Med vinduesåbninger fra gulv til loft, ligger en af Europas smukkeste byer for dine fødder.
Arkitekt: Wingårdhs
Samarbejdspartnere: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, AFRY og 1:1 Landskab.
Skolehaven Islands Brygge er et eksempel på, at børnene i København fortjener og har stor glæde af et smukt byrum af høj arkitektonisk kvalitet. Skolehaven er en grøn pause mellem et tæt bebygget område og Amager Fælled. Et lille, levende børneparadis, med plads til dyrkning og læring. Lyse trælameller i facadebeklædningen på skure, bygninger og hegn sikrer et sammenhængende udtryk og robusthed. Skolehaven er indrettet til udendørs undervisning og børnene er med i processen fra frø til høst til møgspredning og madlavning. Børnene opdager glæden ved ikke bare at se naturen, men mærke den, opleve den og passe på den.
Arkitekt: Svendborg Arkitekter, BOGL, WSP og Ebbe Dalsgaard
Ingeniør: WPS
”En kæmpestor bivuak i cortenstål, en skulpturel kasse, et hus, en trappe, et kvadrat og en grøn gård i dialog med både det fredede Brønshøj Vandtårn, de gamle kastanjetræer og en ny cirkelhave.” Citat Holger Dahl.
En urban spejderhytte og et landskabeligt cirkelrum skaber ramme for mange forskellige aktiviteter, i et udemiljø med stærkt naturpræg, lige midt i storbyen. Skoler og andre foreninger inviteres indenfor sammen med spejderne B21st Barking. Spejderhuset består af en høj del med fællessal, køkken, kontor og lagerrum og mindre patruljerum på 1.sal og er opført i træ og beklædt corten. Grønne facader og tag med ovenlys og velorganiserede solceller.
Arkitekt: ONV Arkitekter og Vega landskab
Samarbejdspartner: Ølgaard Rådgivende ingeniører og Landskabsarkitekt Nicolai Bülow Rousting
Bygherre: Bellahøj B21 st Barking – Det Danske Spejderkorps.
.
Transformationen har respektfuldt genoplivet den meget medtagede fabriksbygning, arkitekterne Leth & Walsøe har tegnet for A/S Electrolux – opført i 1936.
Flere steder er den oprindeligt meget tillukkede mur mellem det sydvendte uderum og den krumme Hermodsgade åbnet. Her inviterer et nyetableret byrum ind, med vildt voksende urban natur i grønne grøfter, der optager regnvand, og samtidig øger biodiversiteten.
Bygningens nye etager er inddækket i en stoflig asketræsbeklædning med en taktil lamelstruktur, der giver relief i facaden. De eksisterende sod-brune tegl i de nederste etager danner dermed en patineret klangbund for den nye, sprøde overdel.
Arkitekt: Holscher Nordberg Architecture and Planning & Palsbøll Arkitekter
Samarbejdspartnere: CPH Invest, WSP, LYTT Architecture
Tingbjerghusene skriver sig ind i Tingbjergs arkitekturarv. Dyrkningshaver, grønne bakker og naborum var tankerne for Tingbjerg, tegnet i 50’erne af Steen Eiler Rasmussen. Andre udsatte boligområder river ned, i Tingbjerg fortættes og tilføres en ny boligtype, ejerboligen, for at skabe social bæredygtighed og blandet by. Der opføres i alt 400 rækkehuse. De første 7 familier er allerede flyttet ind. Rækkehusene er opført som svanemærket boksbyggeri i træ, og er betalbare for almindelige mennesker. Køberne skal skrive en motiveret ansøgning for at komme i betragtning, og sælger de inden for de første 4 år, går halvdelen af fortjenesten til byudviklingen i Tingbjerg.
Arkitekt: Vandkunsten
Samarbejdspartnere: NREP, SLA, Københavns Kommune, fsb, SAB
The SocialSpine er Københavns mest vidtrækkende lille projekt. Gennem en indgående brugerproces er Øresundskollegiets grå betontagterrasse transformeret til en 160-meter lang, grøn SocialSpine med væksthuse, studiepladser, udekøkkener og festpladser, der tilsammen skaber rammen om det bæredygtige studieliv.
Belægningen består af upcyclede betonsten, og 350 nye og genbrugte træer som skaber en biodivers og klimarobust ramme, hvor kollegiets 1500 studerende og udsatte unge kan mødes på kryds og tværs og sikre ægte social sammenhængskraft.
The SocialSpine er en markant social og arkitektonisk transformation, der skaber både social, biologisk og ressourcemæssig bæredygtighed – endda med et ’SU-venligt’ anlægsbudget på kun 2,8 mio. Helt i de unge beboeres ånd.
Arkitekt: SLA og arki_lab
Samarbejdspartnere: FA01, Villum Fonden, Optimus, Øresundskollegiets Beboerråd
Kirkebjerg ungdomsboliger er opført i præfabrikerede træelementer og består af 17 små, kompakte boliger. I et industri- og boligområde i Vanløse kiler ungdomsboligerne sig ind op ad mur mod skel og danner rum for fælleshus og udeområder.
Ungdomsboligerne fordeler sig over to etager. Boligerne i stueetagen orienterer sig mod gårdrummet og har et ovenlys, der trækker lys ind i den bagerste del af boligen. På første salen har hver boligfået tilført en hems ved at udnytte tagprofilens udformning. Byggeriet er opført i 2022 efter ide- og myndighedsprojekt af Aablingdesign, projekteret af Panum & KappeL og udført som totalentreprise af KBS Byg.
Arkitekt: Aablingdesign, Panum & Kappel og KBS Byg A/S
Ingeniør: Klaus Nielsen A/S
Bygherre: Byggeselskabet af 29.august 2014 ApS
Tætte skovplantninger, åbne lysninger, blomstrende enge og læhegn kommer til at definere Kulbaneparken, når rødderne for alvor har fået fat. Parken er anlagt ovenpå Ringstedsbanens tunneldæk i det område, der blev lagt øde, da Valby Gasværk eksploderede i 1964. Området har tidligere været en barriere i kvarteret, men parken skaber nye mødesteder og forbindelser på tværs. Den indeholder bl.a. legepladser, nyttehaver, udekøkken, kunstgræsbane og byrummet “Kulgraven”, der både er et skybrudsbassin og et skatelandskab. Faciliteterne tager udgangspunkt i lokale behov og ønsker, og parken er del af en bystrategisk udvikling af Kulbanekvarteret. Den er udviklet i tæt samarbejde mellem Områdefornyelsen Kulbanekvarteret og lokale aktører og foreninger. Københavns Kommune er bygherre.
Arkitekt: BOGL
Samarbejdspartnere: WSP Danmark
Ungeherberget Sporsløjfen er et herberg og værested med plads til 24 unge i alderen 18 – 30 år. Projektet omfatter ombygning af en eksisterende bygning fra 1908 og en ny tilbygning.
Ungeherberget Sporsløjfen er et projekt der gør det godt for en sårbar målgruppe af unge hjemløse borgere, ved at skabe gode, trygge og kvalitative rammer for både beboere og personale. Projektet bevarer og bygger videre på de eksisterende kvaliteter på stedet med en fritliggende historisk bygning og en frodig vestvendt have.
Den nye tilbygnings udformning og materialeholdning er gennemført med respekt for den eksisterende bygning og dennes håndværksmæssige og rumlige kvaliteter. Tilbygningen er planforskudt og nedskaleret i forhold til den eksisterende bygning, så begge bygninger fremstår med deres egen identitet selvom der indvendigt er tale om ét samlet hus.
Arkitekt: LETH & GORI, Rørbæk og Møller Arkitekter (Projekteringsledelse)Bygherre: Byggeri København
Entreprenør: Jakon
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører
Landskabsarkitekt: Schul Landskab
Bodil Kochs have gik fra grå privat p-plads til grønt åndehul og pausested, hvor alle kan koble af og finde ro midt i det travle storbyliv. Projektet adresserer to store udfordringer i byplanlægningen; at udvikle demokratiske byrum af høj kvalitet til borgernes hverdag, og at implementere mere natur. Haven bliver benyttet af et stort antal naboer som en intim oase, og som centralt mødepunkt. For at forbedre biodiversiteten i området, bruges naturen som et designelement for at give en varieret rumlig og sanselig oplevelse. Lyde, dufte, og farver varierer over året og giver nye oplevelser for mennesker, fugle, og insekter.
Arkitekt: Urbanlab nordic
Samarbejdspartnere: Frederiksberg Kommune, Møller, Drias Rådgivende ingeniører, Løkkegaard Anlægsgartner, Fokdal Springvand
Tomsgårdsvej – Fremtidens Gårdhave viser, hvordan byfornyelsesprojekter af gårdhaver kan bidrage til byens klimatilpasning og samtidigt skabe sociale, funktionelle og biodiverse områder for københavnerne.
Designet samtænker beboernes ønsker om et godt byliv med regnvandshåndteringen og naturens kvalitetsskabende potentialer. Mangfoldigheden af planter og træer er kilde til et rigt dyreliv og ramme om en oaselignende have for beboerne. Den rislende lyd fra gårdens vandtrappe bruges til at ‘skjule’ områdets massive trafikstøj.
Gårdhaven har flere nytænkende, CO2-lette konstruktioner. Orangeri og skure er udført med håndværksmæssig kvalitet af upcyclede, lokale materialer. To mure af stampet ler bidrager til regnvands-håndtering, skaber lommer til ophold, og sparer 156 tons beton.
Arkitekt: SLA
Samarbejdspartnere: NIRAS , Egen Vinding og Datter, Logik og Co, Næste, Scheller, Hougaard & Petersen Bygherrer: Københavns Kommune, HOFOR og AB Storgården