NYHED 10.04.24

Åbent call: Byplanprisen 2024 samtænker klima og kvalitet 

Overalt i Danmark arbejder kommuner for at skabe attraktive rammer om livet i byer og boligområder – og ikke mindst fremtidssikre mod klimaforandringer. Og der er meget at lære af hinanden. Derfor efterlyser Arkitektforeningen og Dansk Byplanlaboratorium nytænkende og inspirerende by- og landskabsprojekter, der samtænker klimaløsninger og kvalitet, som kandidater til årets byplanpris. Fristen for indstillinger er 27. maj.

Sidste år vandt Områdefornyelsen i København Byplanprisen for 'Det Store Sydhavns løft'. Karens Minde Aksen af Schønherr er en del af projektet. Foto: Jonas Petri

Lars Autrup

Direktør

+45 29 69 52 12

lau@arkitektforeningen.dk

Havde man ikke allerede hørt om det, så kom områdefornyelsen af Københavns gamle arbejderkvarter, og ikke mindst det klimasikrede bylandskab Karens Mindeaksen, på manges læber, da Københavns Kommunes Områdefornyelse fik tildelt Byplanprisen sidste år. Kvarterløftet i Sydhavnen er bare et ud af de mange vellykkede byudviklingsprojekter af høj arkitektonisk kvalitet, som har vundet den anerkendte pris, og skabt lokal stolthed og inspiration landet over, siden den blev stiftet i 1996.

Nu er det igen blevet tid til at indstille byplaner og byudviklingsprojekter til byplanprisen. Denne gang er årets tema ”klima og bykvalitet”, og både kommuner, organisationer og privatpersoner kan indstille en byplan eller et byudviklingsprojekt, der har givet et særligt løft til byen og bylivet – og sikrer den mod klimaets luner.

 Unik anerkendelse fra branchen

Bag Byplanprisen står Arkitektforeningen og Dansk Byplanlaboratorium, som glæder sig til at se årets indstillinger.

”God planlægning er forudsætningen for fremtidens bæredygtige og levende landskaber, byer og bydele, og Byplanprisen er en faglig anerkendelse af det vigtige arbejde, arkitekter og andre planlæggere gør i kommunerne. Samtidig er det en god måde at få de mange inspirerende projekter frem i lyset til inspiration for alle, der står overfor at håndtere klimaforandringerne og styrke vores landskaber og byer med arkitektoniske, sociale og oplevelsesmæssige kvaliteter”, udtaler Tina Saaby direktør i Dansk Byplanlaboratorium og fortsætter: ” Og så er der noget helt særligt over at fejre vinderen til det årlige byplanmøde sammen med 6-800 arkitekter, planlæggere og lokalpolitikere”, udtaler Tina Såby direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

Og hun fortsætter: ” Og så er der noget helt særligt over at fejre vinderen til det årlige byplanmøde sammen med 5-600 arkitekter, planlæggere og lokalpolitikere”.

Arkitektforeningens direktør Lars Autrup deler begejstringen:

”Overalt i Danmark pibler det frem med innovative og inspirerende byudviklingsprojekter, som enten er gennemført eller i gang med at blive realiseret for at håndtere de lokale konsekvenser af klimaforandringerne og løfte bylivet og kvaliteten af de fysiske rammer. Nogle kender vi allerede og håber at se blandt de indstillede – og så håber jeg selvfølgelig allermest at blive overrasket”, siger han og understreger:

”Det mest fantastiske ved Byplanprisen, er at opleve, hvordan den hvert år skaber en lokal stolthed, når der pludselig kommer nationalt fokus på et nyt byrum, et revitaliseret landdistrikt eller en bymidte, som man har gjort en ekstra indsats for.”

Kåringen af årets vinder finder sted på Byplanmødet den 3.- 4. oktober i Odense.

Lars Autrup

Direktør

+45 29 69 52 12

lau@arkitektforeningen.dk

Karens Minde Aksen af Schønherr. Foto: Jonas Petri

Send os en mail med din kandidat

Send din kandidat til byplanpris@byplanlab.dk senest 27. maj

Indstil nu

Alle kan indstille til Byplanprisen

Alle kan indstille til byplanprisen. Det er nemt, uforpligtende og en god mulighed for at få sat fokus på en planlægning, som man enten som borger, politiker, fagkollega eller andet, synes har fortjent at få særlig opmærksomhed.

Hvad kan indstilles til Byplanprisen?

Alle realiserede eller vedtagne byudviklingsprojekter kan indstilles  fra mindre byrum til udvikling af boligområder, bydele og landdistrikter, herunder alle vedtagne byplaner; f.eks. en lokalplan, en kommuneplan, en lokal eller regional udviklingsplan eller et andet plandokument for den pågældende bydel, område eller projekt.

Hvordan indstiller man til Byplanprisen?

Hvilken aktør ønsker du at indstille? Hvad er motivationen for indstillingen, og i hvilket omfang er planen/projektet realiseret? Send beskrivelsen til byplanpris@byplanlab.dk senest den 27 maj.

I år vil juryen have fokus på, hvordan vi kan gøre den fysiske planlægning og byudviklingen til en drivkraft i klimaindsatsen. Hent dokument til indstilling ovenfor.

Jury

Sven Kofoed-Hansen, arkitekt MAA
Thina Wallin Jensen, arkitekt MAA
Lisbeth Wolters, arkitekt MAA
Marie Stender, antropolog  
Peer Frank, arkitekt MAA

Byplanprisen blev indstiftet i 1996 af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen.

Dansk Byplanlaboratorium

Læs mere om Byplanprisen og se regler for Byplanprisen på www.byplanlab.dk/byplanprisen.

Direktør Tina Saaby, Dansk Byplanlaboratorium: ts@byplanlab.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +