NYHED 15.03.24

Arkitektens chefredaktør Martin Keiding modtager N.L. Høyen Medaljen 2024

Akademiraadet har overrakt N.L. Høyen Medaljen 2024 til Martin Keiding. Arkitektens chefredaktør fik medaljen for konsistent og sikker formidling af de væsentlige værdier i bygningskunsten. I alt uddelte Akademiet hædersmedaljer til 15 billedkunstnere, arkitekter og kunstformidlere, der har ydet en særlig indsats for dansk billedkunst og arkitektur.

Foto: Frida Gregeersen

“Martin Keiding har fastholdt det kritiske blik på arkitektonisk kvalitet som et samspil mellem form, holdbarhed og formål, og vi har brug for at se, mærke og bevare vores arkitektoniske kulturarv. Nu har virkeligheden givet Martin Keiding ret, og vi bør lytte til, hvad han siger. Vi har brug for konkret, materiel kvalitet i vore fysiske omgivelser. Vi har brug for bygninger, der giver mening.”

Sådan lød motivationen fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet, da de uddelte N.L. Høyen Medaljen 2024 til Arkitektens chefredaktør Martin Keiding torsdag den 14. marts. Martin får prisen for en konsistent og sikker formidling af de væsentlige værdier i bygningskunsten, og her fra Arkitektforeningen ønsker vi et stort tillykke! Læs hele motivationen her

Prisen blev uddelt sammen med hædersmedaljer til 15 billedkunstnere, arkitekter og kunstformidlere, der har ydet en særlig indsats for dansk billedkunst og arkitektur.

Med medaljerne hædrer Akademiet årligt billedkunstnere, arkitekter og formidlere, der med deres kunstneriske arbejde yder et betydningsfuldt bidrag til vores samfund. Medaljerne blev overrakt under H.M. Dronning Margrethes tilstedeværelse i Festsalen på Charlottenborg Slot ved Akademiets traditionsrige stiftelsesfest, der i år markerer 270-året for sin grundlæggelse.

Også stort tillykke til de øvrige prismodtagere – ikke mindst MAA’erne Marianne Levinsen, som modtager C.F. Hansen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en arkitekt inden for den bundne kunst. Johansen Skovsted Arkitekter, som får Eckersberg Medaillen – for indsats af høj kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst. Og Tulinius Lind, som får Franciska Clausen Medaljen – for et enkeltstående værk af fremragende kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller bundne kunst, nemlig sakristiet i Tilst Kirke.

Læs mere her

Teksten fortsætter længere nede.

Martin Keiding takker for N.L. Høyen Medaljen 2024.

Akademiets medaljemodtagere 2024. Foto: Frida Gregersen

Nedenfor: Udgivelse fra Arkitekten, Ballerup Boulevard af Marianne Levinsen. Foto: Torben Eskerod, Sakristiet i Tilst Kirke af Tulinius Lind. Foto: Torben Eskerod og Transformeret pumpestation af Johansen Skovsted. Foto: Rasmus Norlander.

Akademiets medaljemodtagere 2024

C.F. Hansen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en arkitekt inden for den bundne kunst – tildeles:

Landskabsarkitekt Marianne Levinsen

Thorvaldsen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en kunstner inden for den frie kunst – tildeles:

Billedkunstner Ann Lislegaard
Billedkunstner Peter Land

Eckersberg Medaillen – for indsats af høj kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst – tildeles:

Billedkunstner Jessie Kleemann
Billedkunstner Henrik Menné
Billedkunstner Kirsten Christensen
Arkitekterne Johansen & Skovsted

N.L. Høyen Medaljen – for indsats af høj kvalitet inden for forskning, fortolkning eller formidling af de skønne kunster – tildeles:

Kuratorisk Aktion / Tone Olaf Nielsen og Fred Hansen
Arkitekt og redaktør Martin Keiding

Franciska Clausen Medaljen – for et enkeltstående værk af fremragende kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller bundne kunst – tildeles:

Uendelig ved billedkunstner Molly Haslund
Husbåd til Ho ved billedkunstner Simon Starling
Sakristiet i Tilst Kirke ved arkitekterne Tulinius Lind

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +