Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/arkitektforeningen-lancerer-den-aarlige-prisopgave-udsyn-2021/
Arkitektforeningen ønsker at sætte fokus på en aktuel problemstilling og rejse spørgsmål, som er samfundsrelevante og engagerende for arkitektfaget. Vi ønsker at styrke medlemmernes stemme i samfundsdebatten og sikre arkitekturens indflydelse. Derfor inviterer Arkitektforeningen alle MAA’ere til at give deres bud på, hvordan arkitektfaget kan bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet til gavn for naturen og de kommende generationer.
Foto: Frantisek Falta/Pixabay
Nedenfor finder du linket til konkurrencematerialet.
For at tilgå opgaven skal du oprette en bruger på iBinder, som er uforpligtende og gratis. Du kan hente programmet og oploade dit forslag via iBinder.
Konkurrencen er åben for alle medlemmer af Arkitektforeningen, også studerende.
Afleveringsfristen er mandag den 3. maj kl. 12.00 hvilket skal ske via iBinder.
Resultatet foreligger ultimo juni 2021, hvor alle forslagsstillere vil få besked. Resultatet vil herefter blive offentliggjort på Arkitektforeningens hjemmeside www.arkitektforeningen.dk. Vinderen vil derudover bliver fejret på Arkitektforeningens årskonference på den anden side af sommerferien.
For mere information, se PDF af programmet
iBinder er en online platform, som samler alle data for en byggesag i en cloudbaseret digitalt ringbind.