Høring: Københavns Kommunes Kommuneplanstrategi

Arkitektforeningens bemærkninger til Københavns Kommunes kommuneplanstrategi

Arkitektforeningen takker for muligheden for at bidrage til denne høring vedr. kommuneplanstrategien for Københavns Kommune ”Fremtidens klimavenlige hovedstad”.

Københavns Kommunes kommuneplanstrategi er yderst relevant for Arkitektforeningens interesser og arbejde, da den helt overordnet imødekommer mange væsentlige udfordringer, som en moderne storby står overfor, fx klima, befolkningsvækst, sociale udfordringer, som alle påvirkes af den måde, hvorpå vi planlægger og designer vores fysiske miljø.

Generelle bemærkninger

Copenhagen Lessons: Københavns Kommune er i 2023 udpeget som arkitekturhovedstad af UNESCO, der bl.a. markeres med en lang række events, der hylder den gode arkitektur og de mange tiltag, fx hvordan den måde, vi bygger på, er med til at løfte forskellige samfundsudfordringer. For det er det, som arkitekturen og gode fysiske planlægninger understøtter – nemlig det gode liv i byen.

I juli 2023 dannede København rammerne for den internationale organisation UIA’s World Congress of Architects, hvor over 6.000 arkitekter fra hele verden deltog i debatter og oplæg om, hvordan FN’s 17 Verdensmål kan inkorporeres i byggeriet og den fysisk planlægning for at skabe en mere bæredygtig omstilling i bred forstand.

Et produkt af kongressen er de 10 principper eller pejlemærker ”Copenhagen Lessons”. De 10 principper er fastlagt i samarbejde mellem UIA Verdenskongres-sen for Arkitekter 2023, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering samt Arkitektforeningen. Videnspartnere er Rambøll og Henning Larsen.

Copenhagen Lessons sigter mod at skabe et fælles sprog for at fremskynde en mere bæredygtig omstilling i branchen, både for praktikere og investorer men også for at opfordre politikere til at støtte op med lovgivning, både lokalt, nationalt og globalt. Afgørende er det også, at ændringerne implementeres på tværs af hele branchen og at videndeling og partnerskaber bidrager til at prioritere og målrette indsats og ressourcer fremover.

De 10 principper

1. Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.
2. Mennesker i risiko for at blive ekskluderet eller left behind skal tilbydes bolig først, når vi bygger, planlægger og udvikler.
3. Eksisterende byggede strukturer skal altid bruges, før man bygger nyt.
4. Ingen byudvikling må udradere grønne områder.
5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal prioriteres uafhængigt af byggeri.
6. Ingen jomfruelige ressourcer må bruges i byggeri, hvis genbrug er mulig.
7. Intet byggeaffald må produceres eller efterlades fra byggeprojekter.
8. Når man anskaffer materialer til byggeri skal lokale, genanvendelige materialer prioriteres øverst.
9. Alt, hvad vi bygger, skal optage mere CO2, end det udleder.
10. Ved byudvikling, planlægning og konstruktion i det byggede miljø skal samtlige aktiviteter have en positiv virkning på økosystemer og forsyninger af rent drikkevand.

Det er vores opfattelse, at det er pejlemærker, som Københavns Kommune kan bruge i forbindelse med den fremtidige udvikling i kommunen. Som vært for kongressen og forbillede for resten af verden i kraft af titlen Arkitekturhovedstad 2023 mener vi, at København bør gå foran og tage de 10 Copenhagen Lessons på sig. Derfor opfordrer vi kommunen til at integrere de 10 principper i den kommende planstrategi om ikke 1:1, så i det mindste gøre det tydeligt, hvordan man har forholdt sig aktivt til de 10 principper, der kom ud af kongressen.

Specifikke bemærkninger

Kapitel 2: Hovedstadens udvikling og mobilitet

Planlægning på tværs af kommunegrænserne: Københavns Kommune udgør sammen med nabokommunerne et sammenhængende byområde. Forstadskommunerne oplever også et stigende indbyggertal med store udviklingsprojekter i bl.a. Høje Taastrup og Albertslund og en kommende letbane, der øger tilgængeligheden/mobiliteten i en central del af hovedstadsområdet.

Siden 1947 har Fingerplanen været et pejlemærke for, hvor byen skal brede sig. Med amternes og Hovedstadens Udviklingsråds nedlæggelse er der ikke længere et demokratisk forum eller en formel myndighed til at lægge de store linjer for udviklingen i hovedstadsområdet. Mangel på koordinering hindrer holdbare og bæredygtige langsigtede løsninger. Fx i forhold til boliger, erhverv, aktive bycen-tre og natur. I dag er planlægningen kun reguleret i landsplandirektiver, som udstedes af skiftende Miljøministre.

Københavns Kommune når stille og roligt et mætningspunkt i forhold til udviklingen, hvor der så skal ske fortætning i de eksisterende byområder og/eller udviklingen skal ske i tilstødende kommuner. Det bør tale for en etablering af et forum, hvor der er beslutningskraft og økonomisk power til at understøtte udviklingen. Tværkommunal planlægning skal ikke være frivillig men i stedet en del af grundpillerne for kommunernes planlægning.

Kapitel 3: Boliger og sammenhængende by

Byggefællesskaber: Det bør undersøges, hvordan kommunen bedst muligt kan understøtte muligheden for, at borgere kan gå sammen i byggefællesskaber. Byggefællesskaber nyder udbredelse i vores nabolande, hvor erfaringerne bl.a. viser, at byggefællesskaber smitter positivt af på deres nabolag og bidrager til byen med en større mangfoldighed i byggeriet. Der er gode eksempler på bygge-fællesskaber i Odense og Køge, men det er vanskeligt at komme i gang for interesserede borgere uden en understøttende/rådgivende hånd fra kommunen.

Kapitel 6: Udvikling med respekt for byens sjæl

Opdater de 11 bydelsatlas: Vi er positive overfor afsnittet om kulturmiljøer og den udførte screening. Dog mener vi også, at der oftere bør laves en screening for kulturmiljøer, når bevaringsværdige bygninger skal vurderes. Det mener vi, fordi berettigelsen for en bygnings bevaringsværdi ofte ikke kun omhandler selve bygningen men det kulturmiljø, som den er en del af. Fx er flere af byggerierne udvalgt til Byens Sjæl ikke udslag for en unik eller særlig arkitektur men handler i højere grad om, at det befinder sig på et særligt sted i byen.

I Arkitektforeningen mener vi derfor, at der benyttes fagligt funderede metoder til værdisætning af vores kulturmiljøer og stiller os uforstående overfor, hvorfor man ikke har valgt at revidere de 11 bydelsatlas, som i perioden fra 1991 til 1996 blev fremstillet for hver af kommunens bydele med gennemgang af bevarings-værdier i bydelen og dens bygninger. Hvert atlas blev fremstillet af Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune.

Fordelen ved de 11 bydelsatlas var, at de modsat Byens Sjæl redegjorde for bydelens hovedtræk og de by-arkitektoniske sammenhænge, og hvilke bygninger, der har fået tildelt en høj, middel eller lav bevaringsværdi. Herved redegjorde de 11 bydelsatlas ikke kun for bevaringsværdige bygninger men også deres kulturmiljøer.

Det vil derfor være en oplagt og overkommelig opgave at genbesøge disse unikke beskrivelser og lade dem være udgangspunkt for en opdatering. I en revideret udgave ville det ligeledes være ønskværdigt at bygge videre på eksisterende viden og tilføje et nyt afsnit, som beskriver områder med potentiale for renovation eller transformation.

Fokus på 1960’ernes og 1970’ernes byggeri – hverdagsarkitekturen

Den aktuelle sag om facaderenoveringen af SAS-bygningen viser, at der er udfordringer med at bevare vores nyere bygninger. Der bør være mere politisk opmærksomhed på den periodes byggerier. Der er tale om en særlig epoke, hvor velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, for alvor tog fart. Det samme gjorde byggeriet af boliger og institutioner, hvilket naturligvis også har smittet af på byens sjæl. Sagen om SAS-bygningen har fået stor opmærksomhed, fordi det er en markant bygning, der giver byen karakter.

Andre mindre kendte bygninger fra perioden kan ikke forventes at blive reddet fra renoveringsprojekter, der ikke er tro mod de oprindelige tanker – eller sågar reddet fra nedrivning. Det skyldes blandt andet, at periodens byggerier sjældent fredes.
Dermed er det op til kommunen at lave en strategi for, hvordan periodens bygninger, der bidrager til byens identitet, kan bibeholdes – også blandt hverdags-arkitekturen som skoler, institutioner, boliger mv.

Arkitektforeningen står til rådighed for en videre dialog om det videre arbejde med kommuneplanstrategien.

Med venlig hilsen

Lars Autrup
Direktør i Arkitektforeningen