Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/hoeringssvar-fredning-af-glasalstrup-alstrup-alle-11-hasselager-aarhus-kommune/
Arkitektforeningen bakker til fulde op om fredningsindstillingen af administrationsbygningen ”Glasalstrup” ved Aarhus. Bygningen, som er er tegnet af Knud Blach Petersen, repræsenterer et nybrud inden for brugen af beton og er et arkitekturikon fra den sene modernisme.
Glasalstrup er opført i 1965-66 af arkitekt Knud Blach Petersen som administrationsbygning for glasfirmaet J.A. Alstrup. Foto: Helene Høyer Mikkelsen og Realdania By og Byg
Arkitektforeningen bakker til fulde op om Det Særlige Bygningssyns fredningsindstilling af ”Glasalstrup” med nære omgivelser. Bygningen fortæller om en særlig periode i dansk byggeri og arkitektur, der alt for ofte undervurderes.
Arkitekten Knud Blach Petersen gjorde sig gældende med en lang række markan-te bygninger primært i og omkring Aarhus/Brabrand som fx Gellerupplanen og Gellerup Center/City Vest, der med tiden er blevet urbane ikoner i deres egen ret.
Arkitektforeningen finder det nødvendigt at mere af 60ernes betonbyggeri bevares for at sikre eksempler på periodens byggeri, der var præget af en stor fordring i materialer og byggeproces. Glasalstrup står som netop som et stærkt eksempel på tidens arkitekturstrømning.