Høringssvar: Kombinationen af fysiske- og sociale indsatser er løsningen i ghettoområderne

Høring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)

Arkitektforeningen takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje.

Generelle bemærkninger

Arkitektforeningen støtter boliginitiativer og lovændringer der nedbryder eksisterende ghettoområder og forebygger at udsatte boligområder udvikler sig til en ghetto.

Arkitektforeningen har siden udgivelsen af bogen ’Arkitektur der forandrer – Fra ghetto til velfungerende byområde’ i 2008 og evidensrapporten om ’Sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder’
fra 2014 haft fokus på udfordringerne i udsatte boligområder, og hvordan man kommer disse problemer til livs. Forskning bekræfter Arkitektforeningens konklusioner, og opskriften på at løfte det enkelte boligområde. Hverken fysiske tiltag, såsom nedrivning af boligblokke, eller sociale tiltag kan stå alene. Det er i kombinationen af fysiske- og sociale indsatser, at løsningen på udfordringen med ghettoområder
og udsatte boligområde skal findes.

Arkitektforeningen støtter, at for boligområder som de seneste 4 år har figureret på ghettolisten, skal kommuner og boligorganisationer udarbejde en udviklingsplan. Dog er Arkitektforeningen ikke enig i at selve målet for udviklingsplanen alene skal være, at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til 40%. Et sådan mål er for simpelt og ensidigt og tager ikke højde for den konkrete udfordring og den bedste løsning, for et specifikt ghettoområde.

Arkitektforeningen stiller dermed spørgsmål om andelen af almene boliger og dermed en ensidig sammensætning af boligtype alene kan være årsagen til at et boligområde er på ghettolisten.

Arkitektforeningen har i det hele taget svært ved at gennemskue de faglige begrundelser som ligger bag vurderingen om, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoområde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboliger ikke udgør den dominerende boligform i området, hvis ghettoområdet har været på ghettolisten de seneste 4 år.

Arkitektforeningen mener, at enhver forandrings- og omdannelses-proces skal tage udgangspunkt i det enkelte sted og kontekst, og derved kan reglen om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40% i et ghettoområde, i bedste fald være unødvendig og i værste fald stå i vejen for den optimale løsning for et specifikt ghettoområde.

Ad 2.2. Initiativer til udvikling af ghettoområder

Arkitektforeningen bakker op om at boligområder der har været på ghettolisten de seneste 4 år skal udarbejde en udviklingsplan for at komme af ghettolisten. Dog ser Arkitektforeningen gerne, at succes-kriteriet for en udviklingsplan udvides fra en snæver sammenkobling mellem tid på ghettolisten og andelen af almene familieboliger. En udviklingsplan bør udvides til også at indeholde en plan for de sociale indsatser og derved en plan for hvordan de fysiske- og sociale indsatser – og dermed en helhedsorienteret tilgang – kan medvirke til at forandre en ghetto som de sidste 4 år har figureret på ghettolisten.

Ad 2.5. Udvidelse af boligorganisationerne mulighed for at gennem-føre indsatser mod parallelsamfund uden afdelingens godkendelse

Arkitektforeningen mener overordnet, at beboerdemokratiet skal respekteres. Derfor er det vigtigt, at en hjemmel til boligorganisationernes øverste myndighed til, at iværksætte arbejder og aktiviteter der forebygger dannelse og opretholdelse af udsatte boligområder, selv om afdelingens godkendelse ikke har kunnet opnås, anvendes i sjældne tilfælde. Der bør derfor være meget klare retningslinjer og strenge betingelser for anvendelsen af denne hjemmel. I øvrigt er Arkitektforeningen af den overbevisning, at det i alle situationer er vigtigt at have en boligafdelings godkendelse til at iværksætte arbejder og aktiviteter der forebygger dannelse og opretholdelse af udsatte boligområder. Ganske enkelt fordi, at beboernes ejerskab og forankring til arbejder og aktiviteter er afgørende for enhver omdannelsesproces af ghettoer og udsatte boligområder.

Ad 2.6 Skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler

Arkitektforeningen anerkender, at der i nogle situationer kan være et behov for at ændre på beboersammensætningen i ghettoområder. En skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler bør gå hånd i hånd med fysiske- og sociale indsatser, for at have en positiv effekt på ghettoer og udsatte boligområder.

Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i forbindelse med denne høring over lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje.

Med venlig hilsen
Annette Blegvad
Vicedirektør
Arkitektforeningen