Lørdag den 16. marts er ”Earth Overshoot Day”, hvilket på dansk vil sige at vi nationalt har opbrugt vores andel af de ressourcer, som planeten kan nå at regenerere i løbet af 2024. Resten af året kannibaliserer vi på os selv og alle de andre arter. Og hvad i alverden stiller vi op med den kendsgerning? Som en del af projektet Agenda Earth reflekterer arkitekt MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen, Sidsel Gelting Hodge, over byggeriets overforbrug og ny bæredygtig æstetik.
"Hos den nye generation af arkitekter møder jeg en skærpet bevidsthed om ressourceforbrug og materialernes oprindelse – og et hensyn til andre former for liv end det menneskelige," skriver Sidsel Gelting Hodge blandt andet. Foto: Jonas Petri
”Think Globally – Act Locally” lød parolen i 1970’erne. I dag er den mere aktuel end nogensinde. For den fordrer nemlig, at vi sætter alle vores handlinger, vores valg og fravalg, i en meget bredere kontekst end vores egne her-og-nu behov. Og måske stærkest af alt, så indikerer den, at det nytter at gøre noget i en tid, hvor vores handlinger kan synes forsvindende små i den globale kontekst. Løsningerne starter med andre ord herhjemme i andedammen, og vi skal til at sætte det lange ben foran.
Når jeg går en tur i mit eget nabolag i Gentofte, kan jeg dagligt følge med i, hvordan de lidt mindre, og måske undseelige huse ryddes af vejen og erstattes af nye, større versioner, i betonbagmur og med hård belægning både lodret på facaden og vandret hele vejen fra fortov til fordør. Ud fra et arkitektonisk ideal, som bunder i en lige så cementeret idé om det gode liv. Men et ideal, som set med blik for vores fortsatte eksistens på kloden, er uholdbart.
Min tur ender derfor som regel i en blanding af indignation og flovhed på egne og mine naboers vegne. Og den bliver ikke mindre, når jeg læser prognosen om, at der på verdensplan vil blive bygget 2 milliarder nye m2 årligt frem til 2028. Det svarer til 40 nye New York Cities. OM ÅRET. Og selvom det er tal på verdensplan, så indgår hver en ny kvadratmeter i mit nabolag i den prognose. Hver dag, efter klokken syv om morgenen, er Earth Overshoot Day, tænker jeg, når jeg passerer endnu et hus, der er ved at blive revet ned, så ejeren af grunden kan opføre sit helt nye drømmehus.
Men det er svært at pege fingre ad private grundejere, når man, som jeg, i mange år har været del af en branche, som selv bidrog til drømmen om det nye, det komfortable, og til en renskuret æstetik i hvid og dristig grå. Og til en byggetradition, som fortsat hælder mange flere materialer i husene end godt er, på trods af, at vi fra den 16. marts og året ud principielt burde stoppe al aktivitet. Hvis da ikke for altid.
I efteråret har Arkitektforeningen i samarbejde med Dreyers Fond lanceret udviklingsprojektet Agenda Earth. Projektet kobler arkitektfaglige og juridiske kompetencer, der sammen skal genere ny viden, skubbe til både kulturelle og lovgivningsmæssige barrierer og skabe nye svar og billeder på, hvordan det byggede miljø kan bidrage effektivt til den grønne omstilling af samfundet. Det vil løbende udmønte sig i arrangementer, debatter, udstillinger, eksempelsamlinger, anbefalinger m.m. inden for projektets tre spor: NATUR, MATERIALER og TRANSFORMATION.
Men Agenda Earth er også en overordnet dagsorden, som de fleste aktører i samfundet i stadig højere grad forholder sig til praktisk som eksistentielt, ikke mindst de forskellige fagfolk, som vil være knyttet til projektet. Dem vil vi løbende opfordre til at dele deres tanker, inspirationer eller nye indsigter i en klumme.
Sidsel Gelting Hodge, MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen
Selvom et fuldstændigt byggestop måske er urealistisk og ville gøre mig selv og de fleste af mine fagfæller arbejdsløse, så indgydes jeg alligevel med håb i mit daglige virke. Særligt i mit arbejde med den nye generation af arkitekter, som er ved at vinde fodfæste i branchen, oplever jeg, at der er ved at ske et skifte. At kvalitetsbegrebet er under forandring.
Det begrænser sig ikke længere til æstetik og byggesystemer, men tænker hele økokredsløbet med. Hos den nye generation af arkitekter møder jeg en skærpet bevidsthed om ressourceforbrug og materialernes oprindelse – og et hensyn til andre former for liv end det menneskelige. De ser det skønne i det uperfekte og bygger forretninger op, baseret på transformation eller biobaseret byggeri alene.
Men hvordan i alverden får vi resten af samfundet med på det?
Mange af de nye strømninger er indtil videre begrænset til tegnebrættet og til faglige debatter og samtaler i branchen, men stille og roligt begynder vi at se, at pionererne i faget bliver fremhævet gennem faglige anerkendelser? både herhjemme og i udlandet. Sidste år modtog den Pakistanske arkitekt Yasmeen Lahri en britisk royal guldmedalje for en karriere dedikeret til Co2-neutrale selvbyggerprojekter. Og i år gik Årets Arne til Søren Pihlmann for den overbevisende transformation House 14a, som er et bud på en radikal ny tilgang til renovering og transformation – og tilbyder en ny æstetik, der gør op med det perfekte.
Men vi skal meget længere ud over rampen, hvis vi skal gøre nye og mere bæredygtige måder at bygge og bo på attraktive for danskerne i al almindelighed. Fra selvbyggere, til huskøbere og professionelle bygherrer.
Det har vores kulturminister heldigvis også set. Godt hjulpet på vej af den ekspertgruppe han har nedsat som et led i udviklingen af den kommende nationale arkitekturpolitik. Her er fire vækstlagstegnestuer inviteret til at sætte billeder på fremtidens arkitektur, og der er netop udskrevet to åbne idekonkurrencer om Bymidten og Parcelhuskvarteret. Godt set. Om noget har vi behov for at se en gentænkning her.
Også store bygherrer som for eksempel Realdania viser vejen frem. Sammen med Gudborgsund Kommune har de netop meldt ud, at de opfører et hus, som primært baserer sig på det regenerative materiale hamp.
Fra Arkitektforeningens side skubber vi til udviklingen ad flere veje. Ikke mindst gennem projektet Agenda Earth, som vi samarbejder med Dreyers Fond og Advokatsamfundet om. Her vil vi gennem eksempelsamlinger, tv-programmer, artikler og støtte til udvikling af biogene materialer og meget mere sætte billeder på den udvikling, vi indtil videre mest af alt har talt om.
Sidsel Gelting Hodge, MAA og fagkonsulent i Arkitektforeningen
Jeg ser gerne, at vi arkitekter kommer ud af vores ekkokammer og skaber nye drømme og idealer gennem magasiner og på sociale medier. Og hvorfor ikke i coffee table books hos mine naboer, de glade bygherrer? Og i prospekter i høje stakke i ejendomsmæglernes vindfang – og på plakater, tapet op på realkreditinstitutternes direktionsgange?
Vi skal vænne os selv og andre, også ikke-arkitekter, til en ny æstetik. Vi skal vænne byggeriet til biogene, regenerative og genanvendte byggematerialer. Vi skal vænne os til diversitet i løsninger, så vi ikke begår rovdrift på naturen eller skaber nye monokulturer i vores iver efter at bygge med træ, søgræs eller hamp.
Think Globally – Act Locally. Vi har stadig denne (ud)fordring til fælles, og det bliver vi mindet om med World Overshoot Day.
Denne klumme er udtryk for skribentens egen holdning.
