Lenschow & Pihlmann modtager hæderspris

De to nyuddannede arkitekter grundlagde en fælles tegnestue med den klare ambition at sætte materialerne i centrum. Tilgangen forstærkede hurtigt sig selv, fordi de hele tiden opdagede, hvilke nye potentialer, der gemte sig i materialerne. En af de første opgaver var et midlertidigt orangeri i Gl. Holtegaards barokhave, skabt af en stålkonstruktion beklædt med plastik.

Hylder det andre pakker ind

”Vi fik en blød overgang til den virkelige verden via først mindre pavillon-projekter, snart boliger og senest et større kompleks i form af en landsby til studerende. Men tilgangen var det samme. Vi arbejder indefra og ud, så konstruktion, bæreevne, og materialer er vores udgangspunkt for arkitekturen frem for proportioner og overflade. Vi hylder det, som andre pakker ind”.

Resultatet er en ærlig byggestil, der varierer alt efter bygherres mod, men sagtens kan indebære både rå gipsvægge og ubehandlede mdf-plader samt synlige ventilationsrør og ledninger ført på ydersiden af væggen. Tegnestuens transparente arkitektur står i skarp kontrast til moderne byggeri, hvor funktionalitet er gemt væk i væggene indvendigt og betonen er beklædt med pynt udvendigt. For nogen så meget, at det kan virke provokerende.

”Det er jo en smagssag, hvad der er smukt og grimt, og ofte er øjet præget af, hvad det er vant til at se på. Vi vil gerne skabe huse, som folk forstår, fordi de kan se, hvad de består af, og hvordan de fungerer. Det tager tid at forandre byggeskik og æstetisk forståelse, men vi vil gerne vænne folk til at se på og værdsætte det, vi definerer som ærlig arkitektur”.

Nøjsomhed er attraktivt

Som mange andre arkitekter har Lenschow & Pihlmann en forkærlighed for ruiner, der med deres nøgenhed afslører sandheden om sin opståen. Også en egns natur og kultur er i fokus, når tegnestuen skaber ny arkitektur, som for eksempel et moderne langhus på Fanø og i Studielandsbyen, som de modtog Franciska Clausen medaljen for af Akademirådet i 2019.

”Selv om vi arbejder med nyt, forankrer vi det altid historisk, og ved at blotlægge byggeriets materialer skaber vi en ny oplevelse. Vores tilgang er i tiltagende grad også udtryk for den ressourcebevidsthed, vi alle sammen er nødt til at forholde os til. Som arkitekter har vi et særligt ansvar for at gøre det nøjsomme til det nye attraktive”.

Får Kim Lenschow og Søren Pihlmann frie hænder, griber det om sig. Ud over at tage hensyn til grundens beplantning, bygningens placering, lysindfald, udsigt og materialernes samspil, bliver der arbejdet ned i mindste detalje.

Så skaber de lamper, der matcher det specialbyggede køkken. De designer fliser med afrundede hjørner, der er afstemt i farven efter det udvendige træværks forventede patinering. Nøjsomheden gælder nok materialer, men aldrig den arkitektoniske æstetik. Det bliver bemærket, værdsat og belønnet – nu også med Dreyers Fonds Hæderspris 2020.