NYHED 29.06.22

MAA Lene Tranberg får æresmedalje for arkitektur, der beriger og berører os

MAA Lene Tranberg får æresmedalje for arkitektur, der beriger og berører os. Hun har modtaget Dannebrogordenen og et hav af internationale priser – og som kronen på værket får hun nu Arkitektforeningens æresmedalje for sit livslange og enestående bidrag til arkitekturen i Danmark.

Selvom æresmedaljen går til Lene Tranberg for hendes personlige virke og enestående evner som arkitekt, er det karakteristisk, at hun altid fremhæver tegnestuen, som består af 64 medarbejdere og for nyligt fik 10 nye partnere. Foto: Arkitektforeningen

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Skuespilhuset i København, Tietgenkollegiet i Ørestad og Kannikegården i Ribe er blot nogle af de mange smukke bygningsværker i Danmark, som Lene Tranberg og tegnestuen Lundgaard & Tranberg har stået bag – og som vil stå tilbage som arkitektoniske fyrtårne i mange hundrede år.

”Lene Tranberg er ’one of a kind’. Hun har den indlevelse og vedholdenhed, som er helt afgørende for at skabe arkitektur på et internationalt og kunstnerisk højt niveau. Uanset om man befinder sig i eller uden for hendes bygninger, bliver man både beriget og berørt, og man er ikke i tvivl om, at der har stået en arkitekt bag, som både har kunsten, konteksten og hjertet med i alt, hvad hun laver. Derfor er det en meget stor fornøjelse at give Lene Tranberg Arkitektforeningens æresmedalje,” udtaler foreningens formand Johnny Svendborg.

Selvom Lene Tranberg har fået et hav af internationale priser, lægger hun ikke skjul på, at Arkitektforeningens æresmedalje er noget helt særligt:

”Man bliver utrolig glad og rørt – og ja, meget overrasket. Det er jo ens gode kolleger, der har valgt at fremhæve tegnestuen, og det er utroligt dejligt, at faget kan se, at vi gør os umage og tager opgaven alvorligt,” udtaler Lene Tranberg, arkitekt MAA, medstifter og partner hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Teksten fortsætter længere nede.

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Om Lene Tranberg

Lene Tranberg er født i 1956 og uddannet fra Det Kongelige Akademis Arkitektskole i 1984. I 1985 stiftede hun tegnestuen Lundgaard og Tranberg med sin daværende mand Boje Lundgaard. I dag tæller tegnestuen 64 medarbejdere og ejes af Lene Tranberg og 16 andre partnere. Lene Tranberg er aktivt involveret i alle projekter og den daglige ledelse. Desuden er Lene Tranberg adjunkt professor på Det Kongelige Akademi, Arkitektur, design og konservering.

“Lene Tranberg er ‘one of a kind.’ Hun har den indlevelse og vedholdenhed, som er helt afgørende for at skabe arkitektur på et internationalt og kunstnerisk højt niveau. ”

Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen

Tietgenkollegiet. Foto: Anders Sune Berg
Tietgenkollegiet. Foto: Jens Lindhe

Styrer efter et etisk kompas

Selvom æresmedaljen går til Lene Tranberg for hendes personlige virke og enestående evner som arkitekt, er det karakteristisk, at hun altid fremhæver tegnestuen, som består af 64 medarbejdere og for nyligt fik 10 nye partnere. Hvis hun overhovedet skal fremhæve sig selv, er det som hende, der styrer tegnestuen og projekterne efter et etisk kompas, der skal sikre, at der altid tages udgangspunkt i det sted, der skal bygges, så det nye, der skabes indgår som en del af en større sammenhæng.

Teksten fortsætter længere nede.

Skuespilhuset. Foto: Adam Mørk
Kvæsthusmolen ved Skuespilhuset. Foto: Jens Lindhe

“Man bliver utrolig glad og rørt – og ja, meget overrasket. Det er jo ens gode kolleger, der har valgt at fremhæve tegnestuen.”

Arkitekt MAA Lene Tranberg

Arkitekt med noget på hjerte

Udover at have beriget Danmark med sine bygningsværker har Lene Tranberg haft stor indflydelse på den måde, vi definerer arkitektonisk kvalitet på i dag, hvor bygningerne forventes både at tilpasse sig omgivelserne og give noget særligt tilbage til stedet. Særligt er hun er optaget af klimaet, og hvordan arkitekter kan bidrage til en radikal omstilling, hvor kulturarven tillægges en større betydning, som noget vi kan lære af. Der skal sættes fokus på, hvordan vi genbruger meget mere af det eksisterende byggeri fremfor hele tiden at tænke i nybyggeri. Her mener Lene Tranberg, at arkitekter har en væsentlig opgave i at engagere sig i, hvordan tektonikken og æstetikken skal drive den udvikling.

Villa Baumann. Foto: Jens Lindhe
Kilen. Foto: Jens Lindhe
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +