NYHED 16.11.20

Parcelhuset i forandring LIVE

I dette første debatarrangement af i alt tre online-arrangementer om parcelhuset ser Arkitektforeningen på, hvad det er for forandringer, der sker i parcelhuskvarterne. Hvad er det for værdier, der er på spil, hvad er udfordringerne, og hvad vil vi med parcelhuskvartererne i fremtiden?

Parcelhuse, selv bevaringsværdige, rives ned i stor stil over hele landet. Husene bygges om og gøres større. Fliser erstatter græs og grus. I parcelhuset er der privat råderet, og det ligger i parcelhusets DNA, at vi løbende bygger om for at følge med tiden og sætte vores eget præg.

Men de seneste år er forandringen blevet mærkbart større, og ændringen i parcelhuskulturen er ved at forandre helheden og det offentlige miljø, vi færdes i. De grønne villakvarterer bliver urbaniseret. Historiske lag udviskes. Kommuner, forskere, grundejerforeninger og museer råber vagt i gevær og efterlyser større helhedssyn og vision for villakvarterne rundt omkring i landet.

Program

  • Velkommen v/ arkitekt MAA Grethe Pontoppidan
  • Det gode liv i parcelhuset – forandring skaber hjem v/ Mark Vacher, antropolog ph. d, Københavns Universitet
  • Huset uden fremtid – kvarteret som grøn kulturarv v/ Ellen Braae, professor, landskabsarkitektur og planlægning, KU, formand for Statens Kunstfond, Arkitekturudvalget
  • Parcelhuskvarteret – hvad sker der med det i Rødovre? v/ Bjarne Rieckmann, stadsarkitekt Rødovre
  • Parcelhuskvarteret som bevaringsværdigt kulturmiljø i Aalborg v/ Ulla Kristensen, arkitekt MAA, NORDMAK, Ålborg Kommune
  • Debat og afslutning v/ arkitekt MAA Grethe Pontoppidan
Deltag i debatten

Spørgsmål og indspark til debatten vil blive taget op i slutningen af programmet.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +