NYHED 16.01.24

Se eller gense: MAA-frokost med en:33 om vindmøller og energilandskaber

Hvordan forstår og arbejder vi med de ændringer i landskabet, som vindmøller og et øget energibehov fører med sig? Anna Eglite og Esther Fröhlich fra tegnestuen en:33 præsenterer deres afgangsprojekt 'Vindmøller i Byen - Landskab i Ændring' og diskuterer synlighed af energi, dystopi og utopi, landskabelige rester og sted.

I en jordvold på Amager, placeret mellem et rekreativt område og et industriområde, synliggør projektet, hvordan vindmøller kan betragtes som en del af byens forside og bagside, utopi og dystopi.

Projektet integrerer fire vindmøller på stedet, som tager udgangspunkt i de monstrøse ændringer, energiomstillingen skaber. I stedet for at skjule vindmøllerne synliggøres og bruges de rumligt som en del af stedets fortælling.

Projektet forbinder vindmøllernes uendelige himmelrum med det punkt, de rammer, nemlig jorden. En mørk og massiv substans, som kan indeholde fortællingen om den processuelle rest og ændring, som vindmøllerne forårsager. Vindmøllerne står glatte og høje som en utopi, et peg og et håb ud i fremtiden, men grundlaget for dem er enormt skrøbeligt og dystopisk, for fremtiden er ikke til at gribe og sige noget konkret om, men ændringerne vil eksistere.

Projektet bearbejder spørgsmålet om fremtidens energilandskaber, og forestiller sig et scenario, hvor energiproduktionen produktionen er en del af byen, og hvor størstedelen af vindenergien bliver udnyttet.

Arkitekt MAA Anna Eglite og arkitekt MAA Esther Fröhlich er uddannet på Det Kongelige Akademi i Kunst og Arkitektur.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +