NYHED 13.03.24

Søg Dreyers Legatforløb for nystartede arkitektvirksomheder

Er I en nystartet tegnestue, og vil I finjustere jeres forretningsmæssige kompas? Så har I nu muligheden for at deltage i Dreyers Fonds Legatforløb. Søg inden den 1. maj 2024. Dreyers Fond og Arkitektforeningen står bag Dreyers Legatforløb.

Dreyers Forløb udbydes nu for 10. gang. Frem til den 1. maj kan interesserede tegnestuer søge om at være med. Foto: Jonas Petri

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

”Når vi bliver bedre til at drive forretning, kan vi nemmere realisere vores drømme for arkitekturen.”
Niklas Munk-Andersen, SAGA, deltager på Dreyers Legatforløb 2023

Fra space-arkitektur til feministisk byplanlægning. Og fra nye boformer på landet til internationale projekter. Så vidt spændte feltet af deltagere på Dreyers Legatforløbs seneste hold, som netop er helt afsluttet. Med det årlige forløb får tegnestuer på vej frem muligheden for at dykke ned i forretningsstrategi, regnskabsforståelse, udbud, ansættelsesret og meget mere. Nu udbydes det for 10. gang, og frem til den 1. maj kan interesserede vækstlagstegnestuer søge om at være med.

Ni mødegange og et individuelt mentorforløb

”Min forretningsplan hjælper mig til at prioritere og fokusere på det vigtige. Den er god at have ved hånden, når man er typen, der får mange idéer.”
Asal Mohtashami, Aiming Spaces, deltager på Dreyers Legatforløb 2023

Dreyers Legatforløb har fokus på, hvordan man kan balancere forretningsdrift med arkitektonisk integritet. Derfor er det skræddersyet til at styrke jeres forretning for dermed at give plads og overskud til at dyrke det, der er jeres udgangspunkt: arkitektonisk udfoldelse og kvalitet.

Udover ni kursusgange med faglige oplæg og udvikling af egen forretningsplan, får I mulighed for at netværke med andre tegnestuer i samme situation.

I får også tilknyttet en erfaren mentor, en velrenommeret arkitekt med praktisk erfaring i at drive en tegnestue, som vil følge jer gennem hele forløbet. Dermed er I sikre på at få individuel sparring og vejledning, der matcher jeres konkrete udfordringer og mål – fra én, der ved, hvad I har på spil.

I 2024 kører Dreyers Legatforløb fra august til november.

Dreyers Fond og Arkitektforeningen står bag Dreyers Legatforløb.

Læs, hvordan I søger længere nede.

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

Dreyers Legatforløb – deltagere og mentorer 2023. Foto: Jonas Petri

”Der er mange måder at være arkitekt på. Men uanset hvordan man gerne vil arbejde, skal man vide, hvordan branchen fungerer. Så man kan finde sin egen rolle. Derfor skal man søge Dreyers Legat.”
Desislava Lynge, Lynge Lynge, deltager på Dreyers Legatforløb 2023

Sådan søger I

Vil I være med? Så send en motiveret ansøgning med en portefølje af jeres arbejde (max. 10 A4-sider) til fagkonsulent Sidsel Gelting Hodge på sgh@arkitektforeningen.dk.

For at deltage skal du/I opfylde følgende kriterier:

  • Virksomheden må maksimalt have aflagt fem årsregnskaber. Dette krav kan dog fraviges i helt særlige tilfælde.
  • Mindst én af virksomhedens ejere/partnere skal være medlem af Arkitektforeningen
  • Tilsagn er bindende for minimum to indehavere/partnere
  • Er du en enkeltpersonsvirksomhed, kan du slå dig sammen med en anden af samme slags og søge som sparringspar. I dette tilfælde skal I sende en ansøgning hver, hvor jeres sparringspartner er angivet.

Ansøgningsfrist for at byde ind på forløbet er den 1. maj 2024.

”Vækstlagstegnestuerne bryder med den traditionelle måde at være arkitekt på. Det er givende at være med til at hjælpe dem frem. Som mentor får jeg også selv inspiration og blik for nye tendenser. For eksempel er jeg blevet klogere på AI og hvordan man 3D-printer et hus.”
Flemming Andersen, mentor på Dreyers Legatforløb 2023 og indehaver af Flemming Andersen Arkitekter

Mulighed for at få dækket transport

Er tegnestue placeret længere væk fra København, kan I søge om at få dækket jeres transport til og fra møderne.

 

 

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +