Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/agenda-earth-kickoff/
Vores klode er under pres. Klimaet raser, vandet stiger og biodiversiteten er truet. Arkitekter og andre gode kræfter er derfor i gang med at afprøve nye måder at bygge og planlægge vores landskaber og byer på. Men de møder benspænd i lovgivning og kulturelle praksisser, der er svære at bryde. Det skal projektet Agenda Earth gøre op med. Hør hvordan på dette kickoff-arrangement med indlæg fra arkitekter, jurister, forfattere m.fl.
Tidspunkt:
22.02.2024 kl. 13:00 - 16:30
Sted:
Valencia, Vesterbrogade 32, 1620 København V
Arrangeret af:
Arkitektforeningen
Pris:
Gratis
Tilmelding ikke længere muligt
Klimaforandringer, biodiversitetskrise, ressourceknaphed og stigende vandstande udfordrer vores grundlæggende opfattelse af natur og kultur, ansvar og retfærdighed. Og det kalder på konkrete løsninger på, hvordan vi genopretter klodens naturlige balancer og sikrer, at vi fremadrettet kan leve og bo på Jorden i sameksistens med naturens andre arter.
Mange arkitekter er sammen med både traditionelle og nye aktører i byggebranchen i fuld gang med at eksperimentere med nye materialer, tilgange og løsninger – herunder genanvendelse og transformation. Men meget i lovgivningen, såvel som gængse kulturelle praksisser og anskuelser i byggeriet, spænder ben for, at løsningerne kan realiseres – eller overhovedet kommer på tegnebrættet. Det gælder alt fra bygningsreglement og planlov til ansvar, finansiering og forsikring og vores forståelse af skønhed og æstetik.
I udviklingsprojektet Agenda Earth kobler vi derfor arkitekt- og advokatstandens kompetencer, med input fra en lang række andre faggrupper, der arbejder ind i det byggede miljø. Sammen undersøger vi, hvordan vi kan realisere drømmen om det gode, bæredygtige liv – både ved at sætte konkrete billeder på, hvordan fremtidens byggerier og landskaber kan se ud og ved at skubbe til de lovgivningsmæssige rammer, som skal gøre det muligt.
Projektet Agenda Earth, som er støttet af Dreyers Fond, er delt op i de tre spor: NATUR, TRANSFORMATION og MATERIALER.
Vær med, når vi præsenterer de tre spor og sammen med arkitekter, jurister, forfattere m.fl. sætter fokus på klodens tilstand, og hvad der skal til for at skabe et grønt paradigmeskift i det byggede miljø.
12:30
Ankomst og en kop kaffe/te
13:00
Velkomst med overordnet introduktion til Agenda Earth v. Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt og partner i JAJA Architects og medlem af Dreyers Fonds bestyrelse og Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen
Præsentation af temaer og aktiviteter indenfor de tre spor NATUR, MATERIALER og TRANSFORMATION v. centrale bidragsydere Boris Brorman Jensen (NATUR), MAA og ph.d. i urbanisme, Sidsel Gelting Hodge (MATERIALER), fagkonsulent i Arkitektforeningen og Marianne Krogh (TRANSFORMATION), kunsthistoriker og ph.d. fra Arkitektskolen Aarhus
Et grønt paradigmeskifte: 9 trin til en klode i balance v. Jens-André Herbener, cand. mag., mag.art. og forfatter af bogen “Økokrati”
Fred med Jorden. Hvad kan vi lære af det økofeministiske perspektiv på omsorgsarbejde og samarbejde v. Anne Pind, MAA og ph.d. ved det Kgl. Akademi
Det ulovlige hus: Tegnestuen Arcgencys færd mod det planetære bygningsreglement og de konkrete juridiske benspænd de møder
Pause
14:50
Er (ny) lovgivning afgørende for byggeriets grønne omstilling? v. Helle Tegner Anker, Cand.jur., ph.d. og professor ved KU
Paneldebat om kulturelle og juridiske benspænd for de nødvendige forandringer med bl.a.
Debat og indspark fra salen
Farveldrink og netværk
16.30
Tak for i dag
Dagen modereres af Carsten Ortmann, vært på DR-programmet Supertanker
Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen
Som en del af projektet Agenda Earth reflekterer arkitekt og ph.d. i urbanisme Boris Brorman Jensen over vandet veje og livet, det fører med sig.
Læs med her