Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/dansk-arkitektur-paa-vej-mod-fns-17-verdensmaal-kan-vi-bygge-os-til-en-bedre-fremtid/
Arkitektforeningen Sydjylland og Tønder Kommune inviterer til åbning af den landsdækkende vandreudstilling om dansk verdensmålsarkitektur, der nu er nået til Sydjylland. Alle er velkomne til åbningen – så tag din partner, kollega og venner med. Udstillingen kan opleves på Tønder Rådhus frem til 23. november.
Tidspunkt:
08.11.2023 kl. 15.30
Sted:
Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder
Arrangeret af:
Arkitektforeningen i samarbejde med Arkitektforeningen Sydjylland og Tønder Kommune
Arkitekt MAA Erik Brand Dam vil fortælle om sit arbejde med byomdannelsen i Højer ’Mere Højer’. Byomdannelsen blev afsluttet 2022 og Tøndermarsk initiativet var samme år nomineret til Byplanprisen for blandt andet ’den smukke og helstøbte byomdannelse i Højer, der bygger på de stedbundne potentialer’.
Er du forhindret i at deltage i åbningen, kan udstillingen opleves i perioden 8. til 23. november, hvor der er adgang i rådhusets åbningstid.
Udstillingen ”Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 Verdensmål – kan vi bygge os til en bedre fremtid?” viser en række nyskabende danske arkitekturprojekter.
Udstillingen er skabt af Arkitektforeningen i anledning af Arkitekturåret 2023 og UIA Verdenskongressen for arkitektur, som fandt sted i København i sommer.
Udstillingen viser 27 arkitekturprojekter fra hele landet – og heriblandt byomdannelsen af Højer i forbindelse med Tøndermarsk Initiativet.
Udstillingen er ledsaget af guidebogen ”A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals”.
Læs mere her.