Fokus på arkitekturpolitik i Vejle

Kom til Vejle og hør om kommunens erfaringer med arkitekturpolitik set fra flere forskellige vinkler. Vi vil se på aftrykket af politikken i byens og havnens rum, samt holde Arkitektforeningens anbefalinger til en mere effektiv arkitekturpolitik op mod egne erfaringer i praksis.

Tidspunkt:

Den 6. marts 2020

Sted:

Start: Jolleklubbens lokale på lystbådehavnen, Klubøen, Stævnen 53 Slut: Vejle Kommunes Bylaboratorie, Kirketorvet 22.

Arrangeret af:

Vejle Kommune og Arkitektforeningen

Vejle skal kunne ses fra månen, sådan lød sloganet i Vejle, da kommunens første arkitekturpolitik blev formuleret. Det vidner om et højt ambitionsniveau, der stiller meget store krav til kommunens fysiske udvikling i bogstavelig forstand. Siden er sloganet skiftet ud med det lidt mere afdæmpede: Vejle med Vilje. Ikke desto mindre vidner det stadig om en politisk selvbevidsthed og et ønske om at sætte dagsordenen, så udviklingen bliver styret af kommunens visioner og intentioner.

Arkitekturpolitikken er ikke blevet ændret undervejs. Stadsarkitekt Lisbet Wolters har i et nyligt interview i Politiken Byrum udtalt, at styrken i Vejle kommunes arkitekturpolitik skyldes at den er ’generel’ – snarere end en konkret opskrift på, hvordan bygninger skal designes – og at der netop derfor er stor politisk konsensus om den. Formidling og dialog er hovedingredienserne i politikken, hvilket kan kobles med en anden essentiel grund til at arkitekturpolitikken har vist sig langtidsholdbar. Arkitekturpolitikken har ifølge Wolters affødt en særlig kultur internt i Vejle kommune og forvaltningen, som gør, at arkitektur er i fokus, og det er synligt overalt.

De centrale pointer i interviewet træder også frem i Arkitektforeningens undersøgelse af kommunale arkitekturpolitikker. Undersøgelsen munder ud i en række anbefalinger, som vi vil løfte sløret for i Vejle, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere anbefalingerne op mod egne erfaringer. Vi ønsker dermed at kvalificere vores anbefalinger yderligere inden de offentliggøres senere på året.

Dagen afsluttes med en byvandring, hvor vi kommer tæt på Vejles nyere udvikling og får et indblik i, hvor og hvordan politikken har gavnet udviklingen og hvor den evt. er kommet til kort.

Der vil være rig mulighed for at netværke på tværs og det er derfor oplagt at deltage, hvad enten man arbejder/bestemmer i en kommune eller er rådgiver. Fællesnævneren er at man har en ambition om at bidrage til øget kvalitet i det byggede miljø.

Program:

9.00 – 9.30 Registrering og morgenkaffe

9.30 – 10.50 Velkommen til Vejle: erfaringer med kommunens arkitekturpolitik i praksis fra flere vinkler.

11.00 – 11.15 Arkitektforeningens anbefalinger til mere effektive arkitekturpolitikker i kommunerne

11.15 – 12.30 Workshop: diskussion af anbefalingerne – hvordan vurderes de ud fra jeres egne erfaringer i praksis?

12.30 – 13.00 Frokost

13.00 – 14.00 Opsamling: feedback fra grupperne og afrunding

14.00 – 16.00 Byvandring fra Klubøen til Bylaboratoriet

Tilmelding:

For medlemmer af Netværk for Kommunal Arkitekturpolitik:
Senest den 27. februar pr. e-mail til kb@arkitektforeningen.dk med angivelse af navn, stilling, organisation/virksomhed, samt mobil nr.

For medlemmer af Akademisk Arkitektforening (MAA).
Tilmeld her.

For øvrige:
Tilmeld her.

Pris:

kr. 0,- for medlemmer af Netværk for Kommunal Arkitekturpolitik
kr. 350,- for medlemmer af Akademisk Arkitektforening (MAA)
kr. 700,- hvis man ikke er medlem

Læs om Netværk for Kommunal Arkitekturpolitik her

Læs interview med Lisbet Wolters i Politiken Byrum den 14. januar her

Find information om Bylaboratoriet her

Foto: Vejle Kommune

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +